S_Punch_1893

55

12 B a n e m æ n d ,

. . . . ¿....Jr-L ;

f

M .

&

& -------- — F ø r s t e : Naar jeg er bleven Medforslagsstiller af dette Forslag, da har jeg ladet mig hevæge dertil i det Haab, at jeg derved kan faa bygget en Jernbane igennem min Valgkreds. Anden: Jeg kan, skønt Medforslagstiller, paaingenMaade gaa med til at jage en Jernbane igennem det ærede Medlems Valgkreds. Derimod haaber jeg at faa anlagt mig selv en Kredsbane. T re d je : Det vilde kun daarlig stemme med min parla­ mentariske Ærlighed, naar jeg ikke straks præciserede som min Stilling til Forslaget, at jeg ønsker, Staten alene skal afholde alle Omkostningerne ved de her foreslaaede Baners Anlæg, ligesom Statskassen bør bære det eventuelle Underskud. F je r d e : At ogsaa jeg er bleven en af de tolv smaa Jernbaneprofeter, skyldes udelukkende det Hædershverv, jeg be­ sidder som Medlem af Amtsraadet. Jeg gaar nemlig ud fra, at saa vel Sognekommunerne som Amtsrepartitionsfonden vil kunne spare enhver Udgift til Vejmænd og Skærver, naar vi faar Jernbaner overalt, hvor der nu er Landeveje. F em te: Jeg er alene gaaet med under den bestemte Forudsætning, at de ny Baner skal bygges ved Hjælp af Statslaan. S je t t e : Selvfølgelig havde jeg aldrig sat mit Navn under disse Jernbaner, naar jeg ikke havde næret den sikre Overbe­ visning, at Udgifterne skulde udredes af de almindelige Stats­ indtægter og ikke ved Statslaan. Vi kan magelig blive ruineret, uden at vi behøver at laane os frem. S y v e n d e : Jeg kan ikke være med til nogen som helst politisk Sjakren, mine Herrer. Se til Frankrig. Der har man nu dømt Lesseps til fem Aars Fængsel og Eiffel til at sidde to Aar i Taarnet, blot fordi de har solgt deres Stemmer og gjort Panamaskandale. Men paa disse Jernbaner her, mine Herrer, kører vi lige lukt ind i en dansk Panamaskandale. O ttende: Jeg erklærer paa Forhaand, at jeg er grundig

utilfreds med enhver af Forslagets Bestemmelser, ligesom jeg nærer det faste Haab, at dette uduelige Forslag aldrig skal blive ophøjet til Lov. Mit Navn har jeg kun lagt til for at give Forslaget en Mulighed mindre. Niende: Naturligvis maa Forslaget lægges i Udvalg og blive dér, til der kan være indhentet Betænkning fra alle Landets Sognerødder. Sker dette ikke, da kobler jeg straks mit Lokomotiv fra. T iende: Jeg holder for, at Staten ikke skal give en Øre til denne Plans Gennemførelse. Den Udgift maa Kommunerne selv afholde. Det er jo dog Beboerne og ikke Staten, der skal op at køre. Den kører godt nok i Forvejen og er spændt tilstrækkelig for. Og at sende denne Sag i Udvalg, vilde jeg betragte som den største Jernbaneulykke, der endnu er sket herhjemme. Naar vi vil fremme et Baneforslag, skal man ikke give det Banesaar ved at køre med Stude for Forhandlingen. E lle v te : Maa det være mig tilladt at gjøre opmærksom paa, at dette er min Jomfrutale. Jeg har den Ære at stille et Forslag, hvis uegennyttige Upartiskhed burde være indlysende. Jeg foreslaar nemlig at anlægge en Bane fra Linnésgade til Kjøge. Hvis man spørger mig, hvad det kan nytte, saa vil jeg blot henvise til de betydelige Forsendelser af Aftrykspapir, en saadan Bane vil faa. Og desuden: sine Vælgere skylder man alt, hvad man kan udrette. T o lv te : A vil ha en Jernbaahn ur til Jægersborre, saa æ Rekraatter ka kyer frit, nær di ska hjem aa besøgh dje Kjærrest. De wil A , faastohr I! Form anden: Da samtlige de Herrer Forslagsstillere saa- ledes er fuldt ud enige, lader jeg Forslaget gaa til anden Be- handlng uden Afstemning. Lingelingeling, Mødet er hævet.

Men ingen Steder dog Magen fandtes Til det, som »Politiken« præstered’, Naar Bladets Patentgeni, Eed. B ra n d e s,

Naar H olm , denne lille Rumlepotte, Har skreget op, imens H ø gsb ro ringed’, Saa læser man flux de mageløst flotte Tirader, som Ingen har hørt i Thinget. Og »Socialens« Læsere troer, A t den lille Holm er umaadelig stor. Naar K o rsgaard med sine Flovser mødte Og blev af H ø gsb ro i Farten stoppet, Hans eget Blad i Trompeten stødte, Mens Personalet af Glæde hopped; Skjønt nærmere laa det bekjendte Svar: »MonsieurKorsgaardUermafoienNar.« I Steden for baade Gamle og Unge, De fylder Bladet med vammel Smiger. »Ach! Herren har dog en Engletunge,« De til deres Jacob von Tyboe siger; Og Jacob føler det saare rart Og drejer med Smil paa sin Knebelsbart.

f A

R e f e r e n t e r .

Q w

J r O

r - N

Et Stykke Veltalenhed levered. Ved »Parentheserne« der især Faar Referatet sit fulde Værd.

Ministeren, skrives der, blev »forvirret«, De Andre bleve »forhippet forlegne«; Naar E e d v a rd s Vittighedspile svirred’, Saa maatte hans Kontraparter segne. Saasnart den smaa Sorte ta’er Munden fuld, Er der »Hør!« og »Latter fra LofttilGulv.« Vi kunne vist temmelig hurtig blive Ret enige om, at de Referater Er ikke synderlig o b je k tiv e , Men nærmere Sandhedsattentater. De skrives jo ogsaa, hvad Ingen nægter, Tildels af nogle gode Subjekter!

'e herlige Folkethingsreferater, Somlaves forH ø r u p s ogK or s g a ar dsBlade Og W i in b la d s Social-Demokrater, Er altid overordentlig glade Ved, hvad deres Herrer til Torvs har bragt, Hvad Mesteren har i Thinget. sagt,

» a r * Med dette Numer følger et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .