S_Punch_1893

5 4

Kor Magten han ej viger Og heller inte for Logik, Naar en blodtørstig Kriger Faar paa »Dragonen« Kig. Af Krudt i Venstres Presse Han sporer strax den mindste Lugt. Og med sin » F r e d s a d r e s s e « Fjenden han slaar paa Flugt. Skjælver! Danmarks »Erobringsplaner« Ned i en Afgrund maner F r e d e r i k ! F r e d e r i k ! F r e d e r i k !

P a a F r e d s s t i e n . M e l . F r a D i a v o l o

0 , Gud ske Lov for Baj« For, hvis han ikke stod paa Vagt, Bedes og sloges som Hajer Hver europæisk Magt! Imens Militarismen Hos os og andet Steds slaar Bod, Og bestialiske Stridsmænd Tørster kun efter Blod, Skjælver, saasom paa » F redens « Vegne I Marken rykker den kleine F r e d e r i k ! F r e d e r i k ! F r e d e r i k !

Vist tidt dog Knuder gjøres, Og B a j e r sig i Haaret rev. Naar om Adressen berøres »Mængden«, som underskrev. I Bondegaard og Hytte

Har mangen landlig Evropæer Sukket: Hvad kan det nytte? Hvorfor han rent lod vær’. — Skjælver. saasom dog Fredssagens Fjende Som Undertegner vil finde F r e d e r i k ! F r e d e r i k ! F r e d e r i k !

jeg formelig græd af Glæde over at høre hans nye Tenor, som rigtignok er saa dejlig, at Hjertet formelig kan smelte i Livet paa En, naar han synger, men jeg vil bare sige saa meget, at efter den Behandling er jeg nærmest tilbøjelig til enten at abonnere i Dagmar eller helt vende Theaterne Ryggen og gaa op i noget velgjørende, som jeg ikke veed hvad skal være endnu, men jeg er begyndt at faa Smag paa det ved Vintermarkedet, som jeg for Resten ikke vidste var veldædigt før bagefter, men nu har jeg tænkt mig, at jeg vil kaste mig over det for Alvor, for det er da altid en Livsgjerning, og nu er jeg bare i Tvivl om jeg skal arbejde for Samaritanen eller for Varme­ stuerne eller Frelsenshær, men jeg tror nok, jeg vælger Varme­ stuerne, som jeg synes maa være det behageligste, og veed De hvad, søde Fru Schrøder, De sidder jo dog her og bruger ikke Deres Dagligstue den halve Vinter, fordi der gaar saa meget Kokes med, hvisDe nuvilde være lidt begejstret forTanken, saa kunde De saamænd godt holde Varmestue her oppe hos dem et Par Ti­ mer om Dagen, hvad der da i Grunden ikke kunde genere Dem videre, naar De luftede lidt ud, hver Gang De havde haft Varme- folkene heroppe, ng jeg skulde selvfølgelig nok skaffe gratis Brændsel, naar jeg gik lidt rundt i Husene, og jeg har ogsaa tænkt saa smaat paa et Marked, hvor Frits Grønbæk kunde skrive Nekrolog — eller hvad jeg vilde sige: Prolog — og Petersen kunde optræde som Komiker og Petrine synge paa Tribunen og jeg sælge Buketter til ti Kroner og Ambrosius redigere Markedsavisen og Nora udskjænke Champagne med Kulsyretryk og et fortryllende Smil, og De kunde vel nok fin­ de paa et eller andet at sælge, hvis De ikke hellere vilde op­ træde, og saa kunde De have gratis Varme hele Dagen og blive interviewet og komme i »Dannebrog« ligesom Wiren og maaske blive Æressergent i Frelsens Hær, hvad der jo vilde have meget at sige for Dem paa Deres gamle Dage. Ja tænk nu over det, søde Fru Schrøder. Farvel og Tak for Kaffe.

V e d K a f f e n .

F ru Ju lia n e P e tersen . God Dag, søde Fru Schrøder — ja Tak, en ussel lille bitte Draabe, men for Guds Skyld ikke saa meget, at jeg faar Hjertebanken, som jeg er meget genegen til i disse Dage formedelst Sorg og Græmmelse, som jeg har haft i Anledning af Kammerherren. De kan tænke Dem, vi vilde naturligvis med til hans Børneforestilling, og jeg mente, og det mente Petersen ogsaa, at det var et smukt For- maal at støtte til to Kroner i første Parket, som var næsten ligesaa godt som baade Samaritanen og Frelsenshær, og det faldt os jo aldrig ind med en Tanke, at Ambrosius og Nora Dora Leonarda ikke kunde gaa for Børn mere, som de jo nu har gjort i saa mange Aar, lige fra de var ganske smaa, kun fordi de er blevet konfirmerede og voksne, og vi tager jo ganske rolig Billet til os alle fire og bestemmer, at Petersen skal være den voksne, der følges med Nora, og jeg med Am­ brosius, men kan De saa tænke Dem, søde Fru Schrøder, da vi saa kommer og skal ind, saa staar der en Kontrollør og siger i en Tone, som jeg ikke kan beskrive, at Børnene var for store, og hvis vi vilde ind, saa maatte vi skaffe nogle andre, hvad han naturligvis godt vidste, at vi ikke kunde paa den korte Tid, og at de, vi havde, ikke duede, og det uagtet Børnene da ved Gud ikke kan gjøre for, at de ikke er mindre, end de er, og desuden gjorde de sig netop ved den Lejlighed saa smaa, som de paa nogen Maade kunde, og nu vil jeg nok sige, at det kan være meget pænt af Kammerherren, at han vU give Børneforestilling, men naar han vil have Børn, saa maa han skam ogsaa tage dem, som man har dem, og De kan jo nok tænke Dem, at det blev kun en bedrøvelig Fastelavns­ mandag for mig, navnlig fordi det gjorde mig saa ondt for Kammerherrens egen Skyld, at han kunde opføre sig saadan overfor mig, der. aldrig har gjort ham noget, men altid trolig givet Møde i hans Theater, saa snart der var noget paa Færde, og det er saamænd ikke længere siden end i Fredags at

G a a e t i B e d e n e . B a g Kommandantens trygge Fæstningsvolde B lev Fastelavn Holdt Lystighed:

^ / ^ an &av en Børneforestillings Bolle, lP jiyS\ -3 K Hvortil det unge Danmark bed. w u P å a v Des Aarsag løb paa Integades Hjørne "■ 1 St. G e o r g s Øjne stærkt i Vand;

Thi han har før havt Monopol paa B ø r n e - Komedier i »dette Land«.