S_Punch_1893

42

Men, efter et Havblik kan, som bekjendt, Fra B o r e a s ventes en ny Tragedie, Det vil man nok sande, inden den 3 dje Behandling af »den o r d i nær e« er endt. Det troløse, skummende Element, Der dannes af mundrappe Folkehelte, Vil snart (?) sine fraadende Bølger vælte, Selvfølgelig under behørig Blæst, For at konstatere »den s k a r p e Pr ot es t «. — Siden kan altid man sammensmelte. Som varmhjertet Højremand f o r ­ sømmer je g ingen Torsdag at læse alle D eres 4 kolorerede Billeder. J eg skylder Dem altsaa den Venne­ tjeneste at meddele Dem mm inder­ ligste Beklagelse over D eres ind­ vendige Text , der i en saa ringe G rad sva rer til Nutidens Fordringer. Jeg ive Dem det Raad , at De snarest mulig se r Dem Spejl. N aturligvis billiger je g ikke dette B lads Aand ogTone, men je g maa sgu indrømme , at det er storartet redigeret. Vi Højremænd har vor Styrke i at være upartiske ,• je g har følgelig været selv­ skreven Abonnent paa „Poliiiken“ lige siden dens S tif­ telse , og je g undlader aldrig at kjøbe den , naar den f albydes paa Jernbanestationer og Dampskibe. I Højre­ sagens Interesse maa je g d erfo r anmode Dem om at tage et Ku rsu s i moderne Journalistik hos denne vor fæ lles Modstander. D eres H 0 j r em an d . En Meningsfælles Mening er os altid kjær. Strax efter Modtagelsen af ovenstaaende Skrivelse skyndte vi os derfor med at anskaffe et Bidrag til en af de Rubriker, der gjør G am le ­ h e r ups Organ saa tiltrækkende for alle upartiske Læsere. Med samme Omhu som vort Forbillede har vi omhyggelig undgaaet at benytte sproglige Vendinger og Ord, der kunde rebe den lille Artikels oprindelige Hjemstavn. R e d . Kjærllghed og Mordforseg. I det Land, i hvilket passerer den Fortælling, som vi nu gaar at beskrive, var beliggende et Interiør af de lykkeligste. Dets Ejer var en Hr. M on sieu r X. Hans borgerlige Navn vil for os andre Danske nærmest kunne gjengives ved Øllebrød. Denne Hr. Monsieur Øllebrød havde adopteret hos sig nogle rodløse Existenser af en fremmed Kace. D’Hrr. M on sieu r E e d o u a rd , M on sieu r P ie r r e A u tre , M on sieu r V ig g o de B en tm a iso n , Monsieur_ de C a v e lin g ,n é O lsan g og nogle øvrige var af disse Existenser de mest remarkable. Med krum Profil, som var enten medfødt eller Imitation, gik de om Sommertiden løs paa disse Kapitalister, hvilke er en. sand Pest for alle frimodige, evropæiske Chevaliers de Rømers- & lntegade, medens de om Vintertiden i Politikens S m a a R o m a n e r . Hr. P u n c h !

E t P u s t e r u m . &

& 0

INaar Stormen har lagt sit Arbejd ned, E t skikkeligt Havblik i Regelen følger, Hvorunder de nys saa oprørte Bølger Ser ud som den pure Samdrægtighed. Den Kraft, der tumled’ sig bister og vred Og brøled’ og syded’ og spruded’ og skummed’, En nivellerende Magt har fornummet, Saa Fladen er atter rolig og glat Som F o i k e t h i n g e t , hver Gang en Debat Om »Storpolitiken« er nylig forstummet. Omtrent et Par Uger rasede Blæsten I Thinget og piskede Publikum I Synet med rigelig Fraade og Skum Og andre Slags vandede Udbrud for Resten, Saa Thinget saa ud som en Syndflod næsterl; Men lige godt skete det hartad utrolige, A t Elementerne atter blev rolige; Og her, hvor Bølgerne gik noget højt, Og plasked’ med C h r is t e n s e n - S t a d il s Sprøjt, Er Brændingen dæmpet a f F r e d e s Olie. En halv Snes Neptuner med samt deres Forke Piar aabenbart her gjort Kyklonen mat, Nu høres her ingen hidsig Debat, Men ikkun en Lyd af de Udvalg, der snorke. En Brise, der nærmer sig stærkt til Agurke- tidens mildtluftende Søndenvind, Har vugget i Dvale de stridige Sind Og Hoveder med, som her oppe sig flokke; Endogsaa paa H ø g s b r o e s famøse Klokke E r Knebelen slumret blidelig ind.