S_Punch_1893

39

I Taagen. Boulevarden var imidlertid bleven stærkt omtaaget, og jeg havde mit syndige Mas med at komme gjennem Taagen; et Øjeblik tænkte jeg paa, at det bedste var vist at springe op paa Frelserens Taarn for at skaffe mig et Overblik over Terrænet og derved mulig hitte den rette Vej til Sortedams-Søen; men efter nøjere Overvejelse fandt jeg det bedre at anskaffe mig et Par stærke Glas til at se ved. Je g gik altsaa op i Café Botanique. I Hjørneværelset var der just en Samling ædel- tænkede Mennesker til Stede, der ivrig drøftede den store Nød, der fandtes i Byen, og foreslog Oprettelsen af en barmhjærtig Samaritan, der skulde udskjænke varme Toddyer og smaa Sorte til nødlidende, tørstige Sjæle. Forslaget vedtoges enstemmig, og en ikke ringe Sum blev strax skudt sammen for at starte Foretagendet. Et større Kvantum Drikkevarer tilvejebragtes, og jeg blev som Journalist anmodet om at smage paa Varerne for at udtale min sagkyndige Mening om dem Det f jorde jeg ogsaa, og efter at vi som glade Samaritanere avde tilbragt en Times Tid sammen, skiltes vi ad med den velgjørende Følelse, der altid kommer, naar man har været velgjørende. Nu g a a r den godt igjen. Nu gik det i en rask Marsch ned gjennem Gothers- gades Forlængelse. Skjønt Føret her var saa glat, at jeg ved hvert andet Skridt var nær ved at tabe Ballancen og trods mine højhælede Vandstøvler havde meget ondt ved at vade gjennem alle de Snedriver, der hvert Øieblik paa de ubegribeligste Steder kom ligefrem op af Jorden og stillede sig i Veien for mig, naaede jeg endelig Søtorvet og besluttede strax at spørge mig for efter et passende Overgangssted. Je g gik derfor ind i Café du lac. Efter at have taget et Par Gjenstande til mig, spurgte jeg mig for hos det tilstedeværende Publikum om Isforholdene paa Søen, og fik saaledes at vide. at en Overgang ikke var ganske uden Fare. Der var saaledes visse Dele af Søen, hvor man udsatte sig for at blive noteret af Politiet, komme i den offentlige og bøde 40 Kr., hvis man forsøgte en Overgang paa disse Enemærker; men, da jeg nu en Gang var i Overgangs­ stadiet, besluttede jeg alligevel at vove Forsøget. Je g drak en extra Kognak og begav mig bort. T uren ender. Da jeg kom ud ved Søens Bred, var Solen imid­ lertid gaaet ned for længe siden, og da det vilde have været aabenbart Vanvid at forsøge en Overgang i Mørke, tog jeg en Droske og kjørte tilbage til Redak­ tionskontoret, medtagende en vældig Isbjørn til Minde om min arktiske Stordaad. Her blev jeg modtagen med aabne Arme; thi man havde forlængst opgivet Haabet om nogen Sinde at se mig mere.

P a a G l a t i s De Lavrbær, som forskjellige Blades Reportere i disse Dage har vundet ved Fodture saavel til Lands- krona som til Kuglen paa Frelsers Taarn, frembragte naturligvis en levende Attraa hos vore egne Med­ arbejdere efter at gaa hen og gjøre ligesaa. Paa et i den Anledning sammenkaldt Redaktionsmøde drøftedes forskj ellige Forslag, saasom en Vandring over Grøn­ lands Indlandsis, en Fodtur gjennem Nyboders Gader, en dito til Kulien osv., indtil endelig et forsorent Med­ lem tilbød at ville vove et Forsøg paa at gaa over Sortedams-Søen. Forslaget vandt almindelig Anklang, og Vovehalsen var strax paa Benene for at udføre det. Efter at have tømt et ualmindelig højt Afskedsbæger med sine Kolleger forlod han Redaktionslokalet for at begynde sin farlige Vandring. Efter Expeditionens Slutning modtog vi fra ham neclenstaaende Referat: I Helvede. Efter at jeg til Trods for Kulden lykkelig og vel var sluppen igjennem Møntergade, Klarebodeme og et Stykke af Kjøbmagergade, mdsaa jeg, at i denne Hundekulde maatte jeg have noget varmt i Livet, hvis jeg ikke selv skulde gaa i Hundene. Je g gik derfor op i Café d'enfer og bestilte mig en Toddy. Lokalet var fuldt af unge Mennesker. De talte aabenbart om Isforholdene, thi de omtalte Navnene paa flere unge Studerende, der var faldne igjennem. For ikke at Modet skulde svigte mig, bestilte jeg en extra Toddy, drak den og forlod Lokalet. Til Bulevarden. I overhængende Fare for at blive overkjørt passe­ rede jeg Rundetaarn, og mellem alenhøje Snedriver og næsten lige saa høje Kuldegrader gik jeg over Kul­ torvet og naaede det Sted, hvor det monumentale Springvand skulde have staaet. Til Minde om dette har Magistraten oprejst et Slags Monument, som gan­ ske vist ikke er noget Springvand i Ordets egentlige Betydning og for Resten heller ikke videre monumen­ talt. Det var udvendig prydet med tre Gadefejekoste og indvendig med et lignende Antal fejende Fyre. Det kneb imidlertid svært med at holde Kursen ned ad gamle Frederiksborggade. Blæsten drev mig lige i Ansigtet, og da det tillige begyndte at sne, ind- saa jeg, at det klogeste, jeg kunde gjøre, var at søge L y i en Kafé for at faa noget varmt i Livet. I S v e n d sen s R e s ta u ra tio n . Her fik jeg deu nedslaaende Efterretning, at Fre­ deriksborggade var ufremkommelig for Sporvogne, men at man maaske nok kunde komme gjennem Gothers- gades Forlængelse, at sige, hvis man da var ordentlig paa Støvlerne. Je g styrkede mig med en extra Kog- nakstoddy og besluttede at fortsætte min Vandring.

Kile be anbre til fjobe Hr gangite paa egen fjaanb, 3ngen af bem gac (Sæfierolier 3 Kammeraternes Kanb. fjøjbagrnefte Kammerherre, Dort ©nffe er iffun et:

fjerr ^ a lle fe n fibber paa Heglen 3blanbt fine Ifiufer ni, De eb iffe Raab og reeb tffe Dej, ©g ittgen nil ftaa Ijant bi. Hanfer bet ba en filbe Krælb Bel bumpt paa Cfyeatrets port, Hager lian Heglen og luffer op: fjan center fig iffe ftort. Hcetifer fyan fig en Deputation 2ilt om en ny 3 nftruf ter- Del tyce Bolb Deputerebe Henber ham baglig paa Der. 3ttb træber fjerr H a ri a f p r ic e , fjan fer fig forfigtig om: „Kgble fjerr Kammerdjef, hum ©re, ©g t?er, fyoorfor l}ib jeg fom.

fjerr Carl af Price. ' ’ & \ ik c

llbnærn $ os en 3 ” ftri'^ øri fjoem — bet er lige febtl" Smilte ba Kammerchefen 3 (Sjenffin af Heglens ( 5 ulb: „Hrace Daebner, jeg bringer Dig Ha?, 2 lt Du barer ræret mig hulb." Baftebe H a ri a f p r ic e h*n

^ llt ubi fjerr ^ a lle fe r ts paller Per ftanber faa fcar en Strib, Hijtcr er © l a f , cg gram er Scfyratn, ©g 3 e r u b o r f f er if fe blib.

Hil be prcemiegaabers K ris, Hingeb ban fig en liben piabs Kt Frcebe fin egen pris.

safiP4, M ed d e tte Num er følger et illustreret Annonce-Tillæg. " • S