S_Punch_1893

423

P a a S p o r e t . (Frit efter et Herværende)

R e p o r t e r e n s V i s e .

/ V \ / / V \

i

M

1

- . X r

m

i

Mel.: Alltmg ar riktigt klareradt ocli gjordt (Fr. Ep. 57).

Tænk Dem engang: Der er kommen en Prinds, Prinds K y k l i k y fra de mindste Antiller, En af de mægtigste Fyrster, der find’s, Flot som en Gigeri, med Laksko og Briller. Ham for min Sprøite igaar jeg besøgte Paa hans Logis i Hotel Knapstedgaard, Og han var naadig, han smiled og spøgte, Medens en Opvarter kjæmmed hans Haar. A f Europas Sprog han kjendte Destoværre ikke et Muk, Men gratieust han Mølle vendte Midt i sit exotiske Buk. Heldigvis dog en Slags Tolk han sig ha’de, En Oveihofloppefanger det var, Dertil en F y r af den immergelade Race, som Troperne fostret kun har. Nøgler paa Bagen han bar af de sværeste, Han havde tre, men hans Prinds et Dusin, Femten Prindsesser han havde til Kjæreste, Saa han gaaer neppe i Graven af Spleen. Prindsen var sendt i en vigtig Mission," Som han var gabmundet nok til at røbe: Han skulde kjøbe en gammel Kanon, Hjemme formaaéde Ingen at støbe, Og da Antillerne skulde forsvares Imod Amerikas samlede Hær, Kunde ei Sagerne længere klares Med Fætter Kongens Paradegevær-. Han i „Kisten“ ogsaa skulde, Syne Syngepigernes Ring, Hist paa Antillerne saadan en Kiste Længe var savnet af Alle som Een, Prindsen og Tolken var overbeviste Om, at de Skjønnes bedaarende Been Snart vilde vise sig folkeopdragende, L i’esom v o n H u th og J o h s. J ø r g e n s e n her, Naar med Kanonen og dem han kom dragende, Skjaélve da vilde Amerikas Hær. B revk asse. P eter minus. Venter til næste Aar. Tante Eikke. Det var ret; hold Dem munter! Han og Tolken blev vel fulde, Men det gjorde slet Ingenting.

Hvem kastede Bomben i det iranske Deputeret­ kammer? En Anarkist. Javel, det siger man, men intet Menneske troer det. Lad os mindes det andet franske Keiserdømmes sidste Dage, og vi ville endnu kunne spore Lugten af de Bævekager — eller Napole­ onskager — som den usle Regjering dengang lagde paa det forkuede Folks tyndslidte Tallerkener. Skulde Begjeringen brage et. Bombeattentat, saa lod den det lave, og saaledes er det endnu. Capitalismens panami- serede Frankrig er ikke et Haar bedre end Cæsaris­ mens pomadiserede Slavestat. Wolffs Bureau og Agence Havas fortæller lutter Røverhistorier. De gaae begge med Panamahat. Vort Broderorgan Å bas tout le monde “ kan paa Trods af Beptiliepressen og uden at blinke med Øinene sige Sandheden og lede os Alle p a a S po r e t . Der er ingen v a i l l a n t arresteret, af den simple Grand, at der ikke existerer nogen Vaillant. Den Skabning, der efter Bombeattentatet førtes bort og arresteredes, var en u d s t o p p e t F ig u r , der var lavet i et Dukkemagasin paa venstre Side af den høire Seinebred. En af de Constabler, der førte „Vaillant“ bort, bed i ham og fik Munden fuld af Saugsmuld. Nei, lad os søge Bombebøssens Fader et andet Sted. Hvem gavnede Attentatet? —Regjeringen. Hvem skadede Attentatet? — Regjeringens Modstandere. Hvem vardet, der med uforstyrret Ro hørte Bomben springe? — Det var Kamrets Formand, Hr. Dupuy. Hvad var der i Sardindaasen? — Sveskesteen. Disse Facta bør vi sammenholde og forbinde dem med Oplysninger, der ere fremkomne fra forskj ellige Sider. En Stenograf erklærer, at Dupuy, fem Minutter før Bomben sprang, flyttede sin høie sorte Hat fra Ballu- straden om Formandspladsen hen i en Vinduesfordyb­ ning. En Skopudser, der havde Stade udenfor Deputeret- kamrets Hovedopgang, oplyser, at Hr. Dupuy, da han begav sig op i Kamret, var „ligesom ophovnet paa den høire Baglomme“ , og en Mand, der befandt sig paa Kamrets Tilhørerplads, fortæller: „Hr. Dupuy reiste sig fra sin Stol. og idet han sagde: „Den næste Taler har Ordet“ , strakte han den høire Haand op, og det var, som om en lille, mørk Gjenstand fløi op mod Galleriet. Saa kom Knaldet. Det var et skrækkeligt, verdens­ historisk Øieblik. Hr. Dupuy var selv saa consterneret, at han sagde paa Tydsk: „Gehen wir weiter!“ Naar vi nu høre og forstaae alt dette, saa maa vi blues baade over den skamløse Maade, Capitalismen gaaer frem paa, og over de Midler, den brager, og vi maa gjøre det til en Æ ressag at modai’beide den alle­ vegne. Derfor minde vi atter indtrængende vore Menings­ fæller om, at der d. 3die Januar skal foretages Valg til Lignings-Commissionen paa Frederiksberg og til B esty­ relsen af de Fattiges Kasse samt om at abonnere paa „Ravnen“ , hvis næste Nr. o. s. v. Ned med Panama- mændene!

M e d d e tte N um m er fø lg e r et i llu s t r e r e t A n n o n c e - T i ll æ g .