S_Punch_1893

35

tur? — Men Svendborg Sjette er lovgivend e undskyldt; han slaar sig i dette Øjeblik m ed Haanden for Bry­ stet, saa a t Korrekturen knirker i Brystlomm en, og udtordner et ru llend e: Hvorfor kommer „ Tidenden “ saa sen t i dette Land?

T W c J eg kjender et Hjem, ret et hyggeligt et, For Kunst og for den Slags Ting, Hvor nøjsomme Folk kan leve af Lidt Og aldrig gjøre store Sving, Hvor Peber og Salt fra holbergske Varer Kun sjældent gjør Ganen Fortræd, Hvor nødig man rundt paa Kothurner farer, Saa man vrider Foden af Led, Hvor Thevand er alt, hvad man tør begjære, Og hvor man sku’ tro, der er trist at være, :|: Jamen :|: — der boer den lille Pietro! Den lille P ie tro han er Krohnedød Et saa at sige Geni, Hans Hoved ligger bestandig i Blød Med Masser af Planer i, Med Planer om Nyheder, Planer om Prøver, Af den Slags, der kan lyses a’; Og derfor som født Abonnent-Bedrøver Bestandig Partiet han ga’. Men aldrig han rammes af Kritiker-Flokken, For de kigger slet ikke bagved Bl och en ; — :|: Jamen :|: . . . der sidder lille Pietro. Den lille Pi et ro som en frigjort Aand Til Fru Melpomenes Men Kan holde den skjulte Traad i sin Haand, Som trækker i Chefens Ben. En Fenrisulvs-Lænke er Traaden, han kryster, Thi snildt er den vævet af Præk, Af Ee d v ar d s Spyt, af smaa sorte Røster, Af Vind og af Esmanns Skjæg. Og alle maa springe, som Traadene hælder, Og dog er der dem, som mod Lænken spræller, — :[: Jamen :|: . . . saa kommer lille Pie tro! At sige: saa kommer en »Instruktør«, Hvorefter man har haft Bud, Han lie’som Minerva af Jupiter« før Af Pietros Hoved sprang ud. Og i Inspektørernes Bund, der dritte Bli'er han naturligvis strax, Endskjønt der bestandig er dem, der stritte Mod flere af samme Slags. Ej alle, der vil, faar et helt Theater I priceligt Slagsmaal blandt Kammerater, :|: Jamen :|: — det kan den lille P ie tro. Nu gaar ’en igjen paa den vante Vis I gamle P'a’er Holbergs Gaard Til Thevandets Ære og Kunstens Forlis Indtil — ja, til Gud veed hvornaar! Det siges for vist, at naar Striden slutter, Saa, ta’er man Pietro, lille Skind, Og li’som en Kunst- eller Nipsgjenstand putter Man i et Museum ham ind. Men dog bli’er hans Aand i den kjære Familie, Og man kan Irods tusind Emilers Villie :|: Aldrig :|: Ta, Pippet fra lille Pietro!

Men .de ærede Medlemmer sænker stille bævende deres H oveder og hvisker: ,,Schwamm darüber.'“ Som F o r ts æ tte ls e . A tter T ravlhed. — Kæmpestore Stykker V isk e­ læder farer som dræbende K linger gjennem Luften, og ved hvert Strøg triller Tusinder ud a f Finansloven. D e t er den saglige Drøftelss, der ved loyal Forhandling arbejder paa at skade ordnede Tilstande, og som derfor til en Forandrieg skafter et u yt Provisorium . B illed et skifter. K a s i n o s Direktører mylrer i en uoverskuelig Mængde over hverandre for med Koner, Børn og Barnevogne at udfylde de tomme Pladser i Salen, m edens den adm inistérende sender alle B yens B lade en F ortsæ ttelse af sit daglige journalistiske B idrag: „ A t t e r i A f t e s v a r A l t u d s o l g t ! “ Til Gennemsyn. P lakater hvirvler gjennem Luften til alle de tusinde H jem : „Stor K ostum efest! . . . A lle Kostum er er til­ ladte, naar de blot tillæmpes efter Ordre! . . . Skue­ spillerinder frem vises! . . . D et tillades at fodre Skue­ spillerne . . . Saasom der en anden D ag afholdes en anden F est, bedes denne Plakat rem itteret efter Gjennem- læ sningen.“ E fte r Ordre. Jamm er og Nød! Grædende Husmødre — Hvad er et Hjem , hvor In tet kan gaa i Vasken? — A lle L ejere er hede i Hovederne, men alle Værterne er kolde. Med skum le Miner og ubarmhjertige Vandlaase i Hænderne klatre de op og ned ad Vandrørene . . . In tet Vand uden paa Gasfitternes Mølle . . . ingen Toddyer . . . skidne Børn . . . Forfærdeligt! — Kun Dannebrogs In terv iew ’er endnu i Stand til at finde Vand. Changement. R øgen bliver tæ ttere og tæ ttere som A sfalt og; tun g som otte Kirker. L ig en sagte Regn, dannet af Væ rtshusholdernes Taarer, drypper den ned over de nikkende Hoveder, der i Borgerrepræsenta­ tionens Sal drøfter Stadens gem ene Bedste. — Nu skal der stemm es. — Skjønne Projekter til herlige Reformer bruser gjennem Salen, . . . Borgerne sam les i lyttende Skarer om Raadhuset m ed vilde Forventninger lysende ud af alle Øjne, . . . V ise Forslag til Forkastelse glider fra Øre til Øre, . . . og Hovederne nikker, og .. . ----------- saa revnede Flasken.