S_Punch_1893

407

tager sig rigtignok ganske anderledes tid end det kongelige Theater, men Vettwessels Forretning betaler sig jo ogsaa meget bedre end som Kammerherrens, og F r it z G rø n b æ k siger at der skal staae paa det nye Magasin du Nords Frontespise med forgyldte Bog­ staver: »Herunder ligger alle Danmarks Kræmmere be­ gravet«, og det kan der være Noget i, som Studenten sagde, da han saae i sit tomme Klædeskab, men siden vi taler om Klæder, maa jeg da ikke glemme at for­ tælle Dem, at je g opgav det med Maleriet og bestemte mig for Silkekjolen, som je g kjøbte saa rigeligt Tøi til, at der kan blive tre Bredder i Slæbet, og Livet har jeg allerede prøvet og je g kan forsikkre Dem, at det sidder som det var smurt og lader Busten komme til sin Ret, som Directricen paa Systuen sa’e, men De maa for­ resten ikke troe, at je g ganske har opgivet Maleriet, for Petersen og je g tager hver sit Lod i Kunstnernes Bortlodning og da det gjælder et velædigt Øiemed kan je g umulig tro, at Kunstnerne vil putte Nitter i Rouletten, det vilde da være en stor Skam, saa vi venter jo at faae et Par Billeder og sætter vort Haab til, at et af dem maa være singneret »Louise« eller »Marie«, for saa skulde vi saamænd gjerne give et Middags­ selskab eller bespise en heel Vuggestue . . . men det er sandt, lille Fru Schrøder, har De seet, at de korte Kjoler igjen bliver moderne til Baller, saadan at Fodens, Vristens og Ankelens Ynder aabenbares, som der staaer i »Politikken«, og der staaer ogsaa, at til unge Piger vil heelt Hvidt være henrivende, Kjole, Strømper, Sko, Handsker, Alt hvidt — en blegrød Ungdom i en hvid S k y ! det er nydelig sagt, man kan formelig see den, der har skrevet det, slikke sig om Munden og mimre med Næseborene . . . mén undskyld, nu kan je g virkeligikke gi’ Dem Gehør længer, kjære Fru Schrøder, for jeg saae før, at der blev kjørt op til Bryllup ved Helliggeistes, saa der skal jeg jo et lille Slag indenfor . . . Farvel, lille De, Tak for Kaffe og tænk saa paa Broderiet . . . Farvel, farve l! Procentregning.

Mens Actiehaveren med Saxen sidder Og klipper stille henrykt sin Coupon, Hans Øine svømmer, og hans Fingre stritter A f Glæde over slig charmant Saison. Han læser rørt den T h r a n e s k e Beretning Om Tivolis forsvundne Jubelaar, Gevinsten er ei længer kun en Gjetning, Med Sort paa Hvidt Procenten herligt staaer.

Samtidigt skifter for hans indre Øie 1 Mindernes Laterna magica De Billeder, som ham endnu fornøie,

Fordi det var fra dem, hans Mønt faldt a ’ : Den Grotte blaa, de to og tred’ve Fester, OgFrøken G e r t h a o g S c h e e l V a n d e ls Trop,

Og, last not least, 500,000 Gjæster, Som med Procenterne gaaer lige op. Nu er der altsaa Publicum tilbage. Og Publicum afsiger denne Dom: At Tivoli paa sine gamle Dage

Gaaer meer i Barndom, end man skjøtter om. Det før blev regnet for en Stat i Staten, Men nu, da Folk er bleven meer forvænt, Der knibes utilbørligt paa Muskaten — Hvornaar faaer Publicum mon sin Procent?

<

Aforismer. D en fo rdæ rv e lig e C ap italism e. P. N., der vel qva „Digter“ har følt sig ram t af K n u t H am s u n s haarde Knoer i „Ny Jo rd “, frakjender i „Politiken“ denne Bog al Betydning. — „Socialdemokraten“, endnu berust af B in g s Broderkys, kommer sjokkende bagefter „Politiken“ med en K ritik af samme Tønde. At Hamsun bar fremstillet to hæderlige Grosserere i Bogen, bar jo ikke stem t „Socialdem.“ blidere. Hæderlig Grosserer! Naa da! * L ig n in g a f 1ste G rad (med een Ubekjendt). Maleren A sm u s C a r s te n s , der, før Brygger J a c o b s e n ophøiede barn til Dogme og prakkede lians Statue paa Kbhvns. Commune, var omtrent ubekjendt for Verden, bar faaet en til hans Epokegjøren svarende epokegjørende Trans­ port, der efter „Dannebrog“ foregik „paa en af Brygge­ riets Vogne, som var forspændt et P ar svære Heste.“ Altsaa saaled.es:

m m I Tivoli der lamgst er tyst og stille, De mange Festens Dage er forbi, C C. og L um b y e har hørt op at spille, Og Portene er bleven smækket i. Men nu — til Gjengjæld— for den fyldte Kasse Der smækkes op, til Actionairers Fryd; Ved Overskuddet de sig lystig gasse — Procenten er dog Havens største Pryd.

M u sikh istorisk. Kammermusikforeningen skal i Anledning af Foreningens 25-aarige Jubilæum have opfordret forskj ellige Malere til at illustrere Kammer­ musikkens Udvikling fra Bachs Sonater og lige ned til Trarataboomdeay. B r e v k a sse L — p. For vor Skyld ingen Alarm. F. C. H. Ja, saa abonneer De bare paa „Dannebrog“.

« F * M e d d e tte N um m er fø lg e r e t i llu s t r e r e t A n n o n c e - T i ll æ g .