S_Punch_1893

34

j Og, mens grovkornet Vittighed paa Timen | Kvittered’ for en Sending grov Konfekt, Lød Formandsklokken med en vældig Kimen Og Klemten for at skaffe sig Respekt; E r Folkets Thing med Asenet i Slægt, ; Maa nemlig Formandsklokken være Grimen, Skjønt selv med den kan H ø g s b r o knap forbyde Det høje Thing at slaa sig løs og skryde. i For at blive viis er det ikke nok at gange til M a g n u s H a n s e n . K un i V erdens H o v ed sta d : Faris i fabrikeres de eneste, æ gteste, m oderneste Frem skridt i udsøgte og tidsvarende Exemplarer. D et vides nem lig i m ed Sikkerhed, at ikke alle franske G rossister i åande- lig e Varer har gi æ stet K jøbenhavn. E nk elte af dem i har derved h eld ig undgaaet at b live tagne under B ehandling af en dertil ansat dansk-fransk K onsular- agent, for under dennes ihærdige V ejledning at gennem - gaa et Kursus i det B entheim -B randeske Dressur- In stitu t i Integade I Frem skridtets og vore Læ seres N avn har v i der­ for h envend t os til et af de solidere, litteræ re H use i Paris, der ifølge sin Specialitets-P rospektus gjør i moderne M ysticism e, og udbedt os en Sending af den n y este Tidsaand, afproppet paa F lasker og forsynet m ed Brugsanvisning. B estillin gen blev effektuereret pr. Omgaaende, og m ed dyb Spænding satte vi vor redaktionelle P rop­ trækker i den af Flaskerne, der var mærket: „Dansk Tidsaand — Om rystes.“ . . . Svup! . . . En tynd R øg sivede ud a f H alsen. D en var blakket af F arve og saa sart, at den ved det m indste P u st dryppede ned som Sjapregn. Men lid t etter lid t trak den sig samm en og dannede af sine Grundelem enter de tre kabba­ listisk e Ord, som er alle . . . [danske] T ings B egyn d else og E n d e : Til Gennetrisyn. — Som F o r ts æ t t e l s e . — E f te r O rdre. Med dybsindig Undren betragtede v i den m agiske Formular, da den i det samm e begynd te at virke. Snart fra det ene Ord, snart fra to, og snart fra dem alle tre væ ldede R øgen frem og dannede kiære, kjendte B illeder . . . Til Gennem syn . . . E f te r O rdre. H er arbejdes, A lvorsfulde Pander bøiede over alvorsfulde Korrekturer. — D e ærede M edlemm ers Ord havde drysset som Manna over Stenografernes P enne; m en Ord er troløse, og en Stenograf-Pen er saa ækelt troværdig. Nu sam les Tømmermændene efter D agens varme Slid og bruger baade Svamp og F il for at glatte Arbejdet efter. Man har jo sine Væ lgere, dem skylder man et „ G e n n e m s y n “ ; og man har jo sine Førere, dem skylder man et „ e f t e r O r d r e “. Og der arbejdes, korrigeres; Forløbelser forsvinder af Verden som B læk for en Raderkniv, saa at Formanden næ ste D ag m aa tage sin K lokke i sig igjen, og de døde L inier faar n y tL iv v ed a lled eA a n d rig h ed er, som Hr. Flov- matocl k u n d e have sagt, da han havde Ordet. Det er maaske ikke ganske korrekt, det H ele; . . men enfin! N attens Slendrian ruger over Jorden og dølger Mørkets Gjerninger. D et lysner atter. I D agens klare Skær staar Sæ tterne henslæ ngte over deres Typer og stirrer for­ ventningfulde ud i Rummet. „Kommer ikke Olaf T ryk­ varsom , kommer ikke Ormen hin lange ?„ lyder det fra i deres Læber, bare med en lille Variation: „Kommer [ ikke Svendborg Sjette?“ . . . Kommer ikke hans Korrek- K o r r e k t ?

F r a S l a a s p l a d s e n .

D u høje Muse, som saa tidt har lettet Fo r Skjaldens Øje Fortids dunkle Slør, Skjænk mig paany din Gunst med Tilbehør, Saa jeg ved Hjælp af den kan faa berettet, Hvordan i Folkets Thing ved Krigs-Budgettet De bolde Kæmper kom i Krigshumør, Skjønt Politikken her i Menigheden Jo har det Formaal at bevare Freden! Den Lur, Finans-Udvalgets Lemmer tog, Blev Krigstrompeten i Forhandlingsdagene, Og salig C h r e s t e n s Bankeaander slog Den store Tromme, hvorved Foredragene Blev For- og Efterspil til ,,mellem Slagene u. Hver Folkehelt sin „Sk ræ p “ af Balgen drog, (Saalunde han benævner nemlig Kajen) Og hug til Plukfisk hvem, der kom i Vejen. Imod de »Rene« F r e d e s Mænd sig tede Som mod den stakkels A b e l salig K a in . Saa E e d v a r d gjorde midt i Kampens Hede Ved Synet af C l a u s B e r n t s e n »Korsets« Tegn; Den tapre Skrædder skummed stærkt af Vrede, Og som en rød Husar i Kugleregn Og røgfri Krudtdamp voved atter Trøjen J e n s , Trods KoRSGAARDsOrd: Du taaler ikke Røgen, J e n s . Fra S t a d il - C h r is t e n s e n en Ytring faldt, Som H ø g s b r o til den næste Dag lod ligge; Men saa blev han, Skam, ogsaa øjeblikke­ lig for sit »Driverter« til Orden kaldt, Skjønt det var kun Gendarmerne og ikke Finans-Behandlerne, hans Udtryk gjaldt. — Der skal jo Tid til alt i Venstrehjorden, Endogsaa til at kalde Folk til Orden!