S_Punch_1893

paa Finantsloven. Det er en skidt og forbandet Ver­ den, denne her. Redact eur Hørup: Ja, mine Herrer, og dette Land er et elendigt Land; den Eneste af os, vi nu har at være stolte af og sætte vor Lid til, det er mig. De andre Her rer Hørup: Kunde vi ikke blive Medarbeidere ved »Politiken«? Redac t eur Hørup: Nei, Vorherre bevare mig! Medmindre I vil skrive symbolistiske Vers; saa maa I melde Jer til E. B. — De andre Her r er Hørup: Ih, nei, Vorherre bevar’ os!

Ikke tale om Strikken i ------------ (Frit efter »Politiken«.)

13712175

R é d a c t e u r H ø r u p :

D et glæder mig hjerteligt

at see Dem Alle samlede her iaften. F h v . S t a t s r e v i s o r H ø r u p :

Hvor Hr. Redac-

teuren er, er ogsaa vi.

F h v . F o l k e t h i n g s m a n d H ø r u p :

D et er lige,

hvad I er.

R e d a c t e u r H ø r u p :

Men je g synes, je g savner

Nogen.

F h v . R i g s r e t s a d v o k a t H ø r u p :

D et skulde

afholdt iaftes sin aarlige Generalforsamling i Kapellet paa Assistents Kirkegaard. En Rebslager, en Bøsse­ mager, en Karbolsyrefabrikant og to Graverkarle vare indbudte som Æresgjæster. Samtlige Medlemmer bar paa Brystet Foreningens Emblem: En Strikke, der i sirlige Bugtninger slynger sig om en Revolver. Efterat Fo rm and en havde budt Forsamlingen velkommen, gik man over til det første Punkt paa Dagsordenen: „Ø v righ ed en s F o r p lig t e ls e r mod F o re n in g e n “. Det fremhævedes fra flere Sider stærkt, at Selv­ mordernes retslige Stilling langtfra var tilstrækkeligt betrygget, idet de kunde risikere at blive skaame ned, pumpedeud, fiskede op eller faae anlagt Forbinding. Man vedtog en Adresse til Rigsdagen om at faae ansat stats­ lønnede Embedsmænd til Varetagelse af Selvmordernes Tarv samt om Ansættelse af en Selvmords borgmester med egen Afdeling i Magistratens Kontorer og endelig om Straf for saadanne Personer, som hindrede Selvmord. Dagsordenens andet Punkt var saalydende: „R a p p o rte n t il de E fte r le v e n d e “. Forhandlingen herom endte med følgende Resolu­ tion: „Enhver habil Selvmorder er pligtig til at gaae med Døbeseddel, Koppeattest, Vielsesattest, Gasqvitte- ring, Husleiecontract, Tivolikort, Medlemsnummer og Reisepas hos sig, saa at Identiteten strax kan blive constateret paa Johannesstiftelsen, og saa at Bladene ikke behøve at spørge: Hvem var han? Anonyme Selvmord straffes med Bøder fra 10—200 Kr. Det tredie og vigtigste Forhandlingsæmne lød: „H v ilk e n Dødsmaade er den b illig s t e og bed ste“ ? Fo rm and en gav en videnskabelig Fremstilling af Selvmordenes historiske Udvikling. Samson brugte at vælte et Hus over sig, Kleopatra pleiede at lade sig

vel aldrig væ re m ig?

R e d a c t e u r H ø r u p :

Naa, er De der, K jæ re?

Men der er endnu . . ,

F h v . F i n a n t s u d v a l g s m e d i e m H ø r u p :

Je g

melder m ig!

R e d a c t e u r H ø r u p : Ak, det var rart, De kom. Je g føler mig som det centrale Punkt i denne Kreds a f Landets meest udmærkede Mænd o g tillige som den sidste paa Skandsen, idet desvæ rre alle de H errer kun er for S k y g g e r at regne, medens je g er den eneste Virkelige. D e a n d r e H e r r e r H ø r u p : A a, veed D e hvad . . . R e d a c t e u r H ø r u p : Je g anerkjender enhver a f de H errers fortrinlige Snakketøi, men je g er dog den Eneste, der har beholdt Skrivetøiet, o g D eres Ord overbeviser mig derfor ikke. F h v . F o l k e t h i n g s m a n d H ø r u p : D a sagde je g dog i sin Tid mangt et Ord, der blev afgjørende for Landets Skjæbne, f. E x . det berømte . . . R e d a c t e u r H ø r u p : Hvad kan det nytte — at mane den svundne Fortid frem ? Hvad der er skeet, er skeet. Den døde Torsk, der een G ang er pilket, fanger ikke L iv. F h v . S t a t s r e v i s o r H ø r u p : D et skal ogsaa kjendes i Historien, at je g har revideret Staten. Je g indstillede altid E s t r u p til Forkastelse. R e d a c t e u r H ø r u p : Men han blev altid ved ­ taget alligevel. F h v . R i g s r e t s a d v o k a t H ø r u p : Ja , det var ikke min Skyld, at Rigsretten ikke knækkede Ministe­ riets Hals i 77 . Je g gjorde, hvad je g kunde. F h v . F i n a n t s u d v a l g s m e d l e m H ø r u p : D et gjorde je g ogsaa, mens je g var noget, og dog har mit kolossale Arbeide ikke væ ret istand til at forhindre, at Overløberne og Høire nu til Vinter smelter sammen