S_Punch_1893

3 4 2

Rimbrev til min Ven J e n s paa Landet.

Lokkende er de, men farlige Gruher, Vogted ’ tildéels a f Gardens Cheruber; Kongens Foged staaer ogsaa paa Vagt. Tag Dig som sagt Altid iagt For at berøre Sangernes Struber! Tager Dit Munden lidt for fuld, Vanker der let paa Din Hattepul. I Øieblikket jeg ikke vover At sige mere, imens jeg lover, Naar Stormen engang er drevet over, Muligt at give bedre Besked Om hele denne Gemytlighed, Hvor Kongens Foged alternerede Med den meget ve/friserede, Indignerede Broder, Der bankede løs paa Cellisten Robe rt Hen r i ques , Componisten , Efter Noder. A f denne moderne trojanske Krig, Der jo rar ganske fornøielig. — Ja , nu er jeg færdig for denne Gang Og slutter , min Ven, med min Compliment. Brevduepostforeningen. Foreløbigt Du være tilfreds Med dette let skizzerede Rids

Nu har vi da Rigsdagen inde igjen, Vi hilste paa alle de vise Mænd Og glæde os t\l et F o r l i g , min Ven. Det synes, som om man vil være medgjørlig, Kun S tad i l Christensen et' ubønhørlig. Som Fører for den radicale Gruppe Flot han servet'er den vante Suppe, Hvor Bollerne sættes paa af J e n s Bus k — Det er en deilig Ruskomsnusk, Hvor Hørup, der slemt blev sveget af Lykken, Med B in g nu rumsterer i Kjælder og Kjøkken. Agrar e rne er da ogsaa paafærde; Over Tiderne sig besvære Baade de smaa og de store Bønder. Mærkeligt nok! at jo flere Tønder At Publicum bryder sig feil om Agraren. Nei! det, der beskjæftiger hele Skaren, Det er Czaren, Czaren og — Czaren! Hoffets Gjæster Og Hoffets Fester Baade for Lægmænd og for Præster E r overalt og for Alle Mester. Man blæse1)' ad Hørup og J ens Busk , Saa saare man seer en kongelig Kudsk; Og faaer man en keiserlig ovenikjøbet, Ja , saa gaaer sgu hele Thinget i Løbet. Al Interessen Ist ganz vergessen — Hofnyt, det dominerer Pressen. Men da jeg nu ikke selv er „hoffähig“ Og ærligt talt kun i Ny og Næ i Selskab mecl nogen Kammerherre, Kan jeg desværre Ikke love At bringe Dig noget Nyt fra Hove. — Theatrene vil Du vist hellere høre En Smule om? Men der skal man vogte sig vel for at røre Ved Tingene, særligt da „inden Døre“ I deres fredlyste Helligdom. Hartkorn de eier i Et og Alt, Desto mere de raabe Gevalt. Forresten siger nu min Erfaren, Der bliver leveret Og administreret Fra Integade-Spiseqvarteret,

Brevduepostforeningen »Kjøbenhavn« holdti forrige

Uge sin aarlige Oberstlieutenantforsamling.

Formanden, General Holdbøtte, gav Meddelelse

om Virksomheden.

Naar undtages en Flyvning fra Rostock, som gik fløiten, havde Flyvningerne i det Hele været bra. En Gaardeier paa Lolland havde i Aarets Løb skudt og spist en Brevdue. Han meldte sig selv til øvrigheden, der resolverede, at det var slemt nok, at. han havde skudt Dyret, men at det var ligefrem væmmeligt, at han havde spist det. Da Duen i hvert Fald nu var undergaaet en saadan Metamorfose, at et­ hvert Spor af Duelighed maatte være forsvundet i hvad der var tilbage af den, tog man Sagen til Efterretning, i idet man iøvrigt haabede, at Bestyrelsen vilde træffe Foranstaltning til, at der ikke for Fremtiden fløi stegte Duer i Halsen paa Gaardmændene. Paa Bestyrelsens Vegne stillede Formanden der­ efter diverse Forslag, men disse vare saa høitflyvende, at vi ikke kunde faae dem i Kikkerten, og derfor maa forbigaae dem. Et Forslag fra »Dannebrog« om Benyttelsen af