S_Punch_1893

3 0

O g A n gst om spæ n d er E vropæ erb lad et, Som d a d e t saa sin B ing i F ed tefa d et.

H j e m m e t y s k e r e .

H vert Træ, som sløjfet blev i D yreh aven , F orvold er P reu sser-Ø rn en K neb i M aven O g skafter B e n t h e im sam m e H jerteb ank en , Som d en G an g „ Hasselkjæppen“ kora for Skranken. H ver Sk ovlfu ld Jord, som h ø jn ed ’ Fæ stn in gsfron ten , E t sort P unkt var i T ysk erh o rizon ten O g faldt m ed samm e V æ g t paa H ø r u p s K iste, Som d en G a n g K j ø g e-K red sen han forliste. Im ellem A v ed ø re o g T rekroner Er in g en g u n stig V ind for A n n ektioner, H vis A arsag „ Politiken “ har Artikler, S om om d e var b etalt a f tysk e M ikler. D es værre er d e D an sk e lid t fordumm ed e, O g H ø r u p s L ed ere for lid t form umm ed e, — V el er d e t afgjort, at vi er de sm aa ; m en V i sø g e r ikke Sik k erh ed b a g — Straamænd. vil si’e naarensti’ a’ der æ’ kommen Skidt i Kakkelonsrøret, saa a’ ded itte ve’ trække ikke. Nu æ’ der jo itte mere noven Steder, hvor a’ Kolden ka’ slippe yd. K resten. Ded va’ Satans. Mads. Ja, faa’ vi har ed’ jo ellers saadden mæ’ Afrika, a’ om Sommeren saa slipper di Varmen herop te vos, aa’ saa om Venteren, saa faar di ’en tebaves igjen. K resten. Har di da Sommer om Venteren sa’ Venter om Sommeren? Mads. Ja Faenedeme ha’ di saa. Men det gjør dom jo itte noved, faa’ om Venteren saa fryser di itte, faadi di har Varme, aa’ om Sommeren saa fryser di heller inte, faadi a’ man jo itte fryser om Sommeren. K resten. Ded ka’ der være noved i. Mads. Ja, ded æ’ vis Værk. K resten . Ded ku’ sgu være Satans behaveli’t aa ta’ nør te’ Asien faa’ en Gahgs Skyld. Mads. Ja, ded ku’ ded sgu osse. Men ded værste æ’ a’ di jo gaar splitrende nagende nøjne dernøre, aa’ jæ’ æ’ bange faa’, a’ vi tow itte vilde ta’ vos rejti sonjerede yd i den Mondiering. K resten. Ded ka der være noved i. Mads. Men kraperli’ er ’ed sgu li’egodt, a’ di ska’ ha’ Lov te’ saadden aa’ ta’ Varmen fra vos. Ded koster sgu mig li’saa mejed om Ugen som jæ’ ku’ tjene ve’ et hielt Par Tvillinger. K resten. Ded va’ Såtens. Mads. Ja, faa’ naarensti’ a’ Været æ’ saadden, saa la’r Foik sgu heller være aa kjøre etter Jordmor. Aa hves a’ ded bliver saadden ve’, saa trovr jæ’ sgu osse, a’ jæ ve' indgaa mæ’ et Andragende te’ Mennesteriet aa’ Risdaven, om itte a’ vi ka’ faa Gasen sat op. Faa ded ka.’ jo dov itte være Meningen, a’ Embesstanden ska’ gaa aa mangle baade ded ene aa’ ded an’et. K resten. Ded ka’ der være noved i. Mads. Ja, nu ve’ jo Indenri’smenisteren ha’ Teskud te’ Håndværk aa Ingdustri. Jæ tør jo itte indestaa faa’, a Risdaven gaar ind paa ’ed, men jæ har da kunnet faastaa a’ Avisen, a’ di disketerer cm ’ed oppe i Fulketinget. Jæ’ va’ jo saa i den Anledning oppe aa’ spørte Sovnefoden, om itte han mente, a’ Jordmormændene nok ku’ henrejnes te’ Ingdustridrivendes. Men Sovnefoden mente jo, a’ vi hørte te’ Embesstanden, aa’ der­ faa’ ku’ vi itte faa noved’ a’ Teskuddet. K resten. Ded ka’ der være noved i.

D e stakkels In teg a d e-R a d ik a le G ik ren t fra S n ø v sen v e d C a p r iv is T a le , O g H jerterne h o s B e n t h e im o g hans CoHNer Sank sk y n d som st n e d i d eres P erm ission er. D e rev d o g rask væk n ed p a a F o rsvarssagen O g la g d e d erv ed nok en G a n g for D a g en , H vor „Politikens“ h e m m e l i g e T ra ad e M ed T y sk la n d s løber sam m en p a a en M aade.

F ø r B a h n so n o g han s Fæ stn in ger forsvinder, C a p r iv i næ p p e R o i Sjæ len finder,

M e t e o r o l o g i s k e B e t r a g t n i n g e r .

Mads Jorm oderm and. Goddav, Kresten Smed. K re ste n Smed. Goddav, Mads jormqdermand. Mads. Ded æ koldt idav, Kresten. K resten. Ded ka’ der være novet i.

Mads. Ja, ded æ vis Værk. Ded va osse koldt igoer. Aa der æ’ Ingen, der ka’ vidde, om itte muli’vis a’ ded ka’ blive koldt igjen imaaren. Ved Du, hva’ jæ gaar aa spekkelerer over, Kresten? K resten . Næ, jæ g'ør sgu for Resten itte. Mads. Jæ’ spekkelerer sgu over, hva’ ded ka’ komme a’, a’ somti’ saa er ’ed koldt, aa somti’ saa er ’ed itte koldt. K resten. Ded æ vel Maanen, som volder ded. Mads. Ded ka’ jæ’ dov itte trow. K resten . Saa maa 'ed vel være Almenakken. Mads. N—ej, ded æ’ vist heller itte rejti. K resten . Saa er ’ed Faenedeme osse de’ her midt- theologiske lnstitudt i Køvenhavn. Mads. Næ, jæ’ ka’ sgu nok mærke, Kresten, a’ Du itte saadden har viddere Anlæg faa’, hva’ jæ’ vilde kalde viden- skaveli’ Tænkning. Du ka’ jo da nok vidde, a’ Maanen itte har novet mæ ded aa gøre, faa’ ded æ’ jo dov itte ham, der ska’ varme vos op, men derimod Solen aa’ saa natyrlivis Kakke- lonen aa’ Dynerne i Sengen om Natten. Aa’ hva’ angaar Almenakken aa’ den midttheologiske Mekketut, saa ka’ den Stifts- fysikus sgu itte lave Været te’ anderledens end som jæ ka’. Nej, jæ’ ska’ si’e Dig, hva’ jæ’ trowr, a’ der volder den slemme Kuld. Ded’ æ sgu’ temmeli’ sikkert disse Franskmænd derovre i Avstralien. K resten . Æ’ der osse Franskmænd i Avstralien? Mads. Ja, ded ka’ Du godt være vis paa, Kresten. Ser Du, nu æ jo nemli’ Tingen den, a’ di har gaaet hen aa’ stoppet den her Panåma-Kanalje te’ igjen. Derfaa’ goer ’ed, li’som jæ