S_Punch_1893

187

Østerbro. Som Navnet antyder, er Østerbro Kjøbenhavns nordligste Forstad. Man kan mærke dette alene paa Temperaturen, som er kjølig nok til at drive en Indfødt hjem igjen. Paa mig havde den ogsaa den Virkning. Men forinden havde jeg dog opdaget, at Østerbroianerne betragter deres Ifydeel som Nordens vigtigste Søstad. Man venter nemlig, at der paa den ene Side skal komme Vand i Frihavnen, og paa den anden Side kigger man efter Hr. 0 1 esen s Petroleumsbaade. Centrum. Efter at have vendt Kjøbenhavns arktiske Egne Hyggen, sidder jeg i Droschen og spekulerer over, hvor Hovedstadens Centrum vel egentlig kan være for Øie- blikket. Det har nemlig holdt Flyttedag lige saa tit som en urolig Leier. Først befandt det sig paa Slotsholmen, men senere hen kunde man træffe det paa Kongens Nytorv. En Gang dukkede det op i Tivoli — det var i 88 — og siden har det ført en temmelig vagabonderende Til­ værelse. Sidst saae jeg Centrum luske om i Nærheden af H e lm er hu s, og det er netop i dettes Omgivelser, jeg befinder mig ved Enden af mine Centrumsbetragt­ ninger. Helmerhus. Je g kjørte meget længere, end jeg vilde, men det var det Centrum, der gjorde det. Hvor nu Helmerhus ligger, laa tidligere en rigtig rar Plads. Men da Eyens Bestyrelse ikke nær saa godt som jeg kunde gaae Byen rundt uden Penge, fandt de paa at sælge Pladsen. Og jeg erklærer herved paa det Høitideligste, at jeg ikke vil falde ned af Stolen, hvis man en Dag kommer og fortæller mig, at nu skal Ørstedsparken, Østre Anlæg og Kongens Nytorv lægges ud til Bygge­ pladser. Strøget. E t Sving op ad Strøget i Drosche maa ogsaa for­ søges. Men da Forsøget er gjort, er Resultatet blevet, at Strøget aldeles ikke bør være Strøg. Naar der gaaer et veludviklet Menneske paa hvert af Fortovene, og der kjører en Drosche midt ad Gaden, saa er denne spærret. Men det er vel ikke Meningen med et Strøg. Derimod har jeg et Forslag, som jeg selv anseer for uhyre pr'aktisk, og som fortjener at falde i den bedste Jord hos Magistraten og de Sexogtredive: Man skal bare fylde Søerne op og belægge demmed Asfalt, saa har man strax et Strøg, der har vasket sig. Mod Planen kan alene indvendes, at saa fik først­ nævnte Hr. O lesen ingen Brug for sin Concession paa Petroleumsbaadene. Men saa kunde man jo bare f ive Manden en Sporveisconcession i Stedet. Og saa ehøvede vi Andre ikke at blive coquelieot i Ansigtet, naar Nogen sagde „Strøg“ . Pause. Mens jeg ved Hjælp af de mærkeligste og meest umulige Forestillinger og Forklaringer søger at giøre en Restaurateur begribeligt, at det klogeste, han kan gjøre her i Livet, er at opvarte Punch's flyvende (kor­ respondent med en bedre Frokost — sender jeg disse mine første Reisefrugter hjem til Redactionen. Efter Frokost, som jeg har en lumsk Anelse om, at jeg nok faaer, gaaer jeg videre for at høste nye Opdagelser. S v e n H ab en ich t. (Sluttes.)

Tak, Fru Schrøder, bare en lille halv Kop, for jeg har lige drukket Kaffe henne hos Grosserer Jørgen­ sen, som De jo veed har faaet sin Datter forlovet med en Kunstmaler, og det er da meget bedre, end hvis | det havde været med en Digter, for nu seer man saa- dan een som Johannes Jørgensen, der vil lægge sin Elskede splitternagende nøgen op paa Jotunheim eller Dovre eller Fileværket, hvad det hedder deroppe i Norge, og lade hende ligge paa Is i 30 Graders Frost, men der skal jo Nogen tu det Værste, som Fritz Grøn­ bæk sa’e, da han forleden fulgte mig ud i Dagmar- theatret for at være min Tolk ved den tydske Komedie, som jeg finder storartet, navnlig hvad Herrerne an- gaaer, selv om der ikke er een af dem, der har det med saa megen Følelse som vores Zangenberg eller I med den Selvfølelse som Martinius, men har Tydskeme | deres Joseph og Kain, saa har vi rigtignok vores egen i Abrahams, der ogsaa har spillet sin Rolle godt i den i sidste Tid og blev slaaet til Ridder paa Skydebanen af selve Kammerherren, og hvad man ellers kan sige om Sæsonen, saa er det jo meget pænt, at den har gjort een Theaterdirecteur til Professor, saa hans Kone er bleven Professorinde, og en anden til Ridder, og nu kommer Touren nok til Directeuren for Kasino, eller „dét frie Theater“ , som Fritz kalder det, fordi han kommer der saa tit paa Fribillet, og Esmann kan vel gjøre Regning paa at blive Kammerjunker til at be­ gynde med, for han var jo med til at arrangere den mongdæne Bazar i Vinter til Skolebespisningen, saa — hoffæig, som Tydskeme siger, maa han da være, om ogsaa han ikke kan kaldes for en Mellemting, som han sa’e, Missionær Beck fra Santhalistan eller hvor det er, han er Præst, paa det Møde jeg forgangen var til med den kristelige Ynglingepige, som jeg havde taget i Huset efter Opfordring i Bladene, for vores Pige gik netop og skrantede i de Dage, og saa havde jeg saa smaat tænkt, at saadan en ung Pige fra Lan­ det kunde have givet mig en Haandsræknmg med Et og Andet, men hun var jo saa optaget af alle disse Møder, og sandt at sige valfartede jeg ogsaa selv en Deel med hende, for man bliver altid saa berørt af den landlige Uberørthed, og jeg kom saamænd baade i Bethesda og paa Rundetaam og fik min Pakke Smørrebrød ude i Ulvedalen, men paa Thorvaldsens Musæum kunde jeg ikke faae Pigebarnet med, fordi hun havde læst Noget, som en Præst Løgnbak havde skrevet imod den nøgne Kunst, som hun kaldte det, og fra et moralsk Standpunkt kan det være rigtigt nok, men — ikke sandt, Fru Schrøder — hverken De eller jeg skal jo være Model, saa os kan det være lige- meget, og forresten kan jeg ikke see stor Forski el paa at være Model o g paa at lade sig male til Charlotten- borg i Nedringet, men nu maa jeg hjem til vores gamle Maren og formane hende om ikke at lade sig lokke over til Chicago, selv om de lover hende Gula og grønne Skove for at løbe af Conditionen og tage Plads derovre, for jeg har idag læst et Stykke i Avi- ! sen af Formanden for Usædeligheden, og det viser rigtignok, at der er Grund til at passe paa; saa, nu | siger jeg tusind Tak for Kaffe og Farvel, lille Fru Schrøder!