S_Punch_1893

186

Feriegjæster langs Kysten.

Jo, der er blevet lækkert her Ved Sommertid paa hele Kysten; Selv Strandveisjøder noget nær Har tabt Villeggiatura lysten. »Acteurs« — nei, nei, ved Himlens Gud! Om end paa Scenen nok saa flinke —

Ta’er sig i Reglen aldrig ud Foruden Lampelys og Sminke.

Kjebenhavn rundt uden Penge.

Theatrene har lukket i, Hvorfor en Masse Frikort græder; Vintersaisonen er forbi Med samt dens Fester og dens Glæder. Udstillingen saavel hos Kl e i s s Som paa Char l ot t enbor g er lukket, Og er der Noget underveis, Saa er det ikkun Længselssukket. De store Kunstnere, vi saae, Har taget Benene paa Nakken; Nu maa vi nøies med de smaa, Der øve deres Kunst »paa Bakken.« De Større drog i samlet Trop Og er nu lysteligt paafærde I Helle-, Humlebæk og op Ad Skotterup og Espergjærde. De Herrer Ni el sen, Poul s en alt, Og Petersen, for længe siden Har os i Bladene fortalt, Hvor de vil qvæges efter Striden. Landliggerne iaar igjen Seer disse prægtige Krabater, Der møde, hvor de komme hen, Med deres „simagrées du théåtre. “ Man giver Fiskerens Parti Som Snekkersteensk Masaniello; Man maler Studier i det Fri’ Og spiller paa Cornet og Cello. Til Fordel for Asyler paa Veldædig Aftenunderholdning Man byder baade Store, Smaa Med efterfølgende »Forsoldning.«

Forleden Dag kom et opvakt ungt Menneske ind paa Punchls Kontor og præsenterede sig som Hr. S ven H a b en ich t, nitten Aar gammel og ellers Ingen­ ting. Adspurgt om sit Ærinde svarede det nette unge Menneske, at han vilde være Forfatter i Punch. Y i spurgte videre, om han havde Penge, men det havde han ikke, og vi kunde derfor med det Samme sende ham paa en Opdagelsesreise Kjebenhavn rundt. Resultatet a f denne Expedition foreligger nu i nedenstaaende B e re tn in g . Kongens Nytorv. Je g har taget en Drosche her. Kudsken har faaet Befalmv til at kere i Timevis. Han skal ikke have andet Vederlag for Touren end Bevidstheden om den Ære, han nyder ved at kjere for en Medarbeider ved Punch. Det er han tilfreds med. Ellers maatte han jo ogsaa være gal. Bredgade. Droschen har nu i jevnt Luntetrav befordret mig igjennem Bredgade, ogsaa kaldet Norgesgade. fordi Borgmester K ie lla n d har beskrevet den i en Roman. I den Gade ligger en Kirke, hvis Kuppel er tækket uden Penge, nemlig af T ie tg e n , som hk sendende de halve af Landets Kaffekjedler med Hals- og Hanksret over dem. løvrigt bemærkes, at Geheimeetatsraaden allerede i forrige Aarhundrede begyndte at bygge Kirken, som han venter at faae færdig inden Aaret aoso, Toldbodveien. Denne Gade bestaaer af Huse paa den ene Side og Træer paa den anden. Den har faaet Navn efter de Toldere, der af og til sees i Gaden. Paa Toldbodveien blev Kudsken tørstig, ogj eg lodmig i den Anledning traktere med noget Slukkende.