S_Punch_1893

178

Vi fulgte Allesammen glad Den tykke C. V. Rime. stad — ( T il Skoven, naar G in d e ru p havde Restauration der , og i Tivoli, naar G in d e r u p var der.)

H , M el. af »En Spurv i Tranedands«. Lvor Junimaaned dog er rar! — Den allerbedste næsten, Thi først i denne Maaned har Vi netop Grundlovsfesten. Og er Kong Fr ede r i ks Grundl ov kjær

Arbeiderne paa Pladsen, Var forrest da i Massen. Den Enighed er nu forbi Med Ufred i Menagen. Vi samles ei i Tivoli Og ei ved Eremitagen.

Beskaaret noget hist og her, Vi har dog altid Lidt igjen, Som vi vil passe paa, min Ven!

(V i vil passe paa som en Smed —) Se, derpaa vil vi holde, Og derfor vil vi soide. I gamle Dage var det Skik At gaae til Ridebanen

En Deel af Rime s t ads Cohort’ Er alt forlængst forduftet bort; Den gaaer paa sine egne Been Til Fælleden eller Slesvigs Steen. • ( 1 de senere A a r er man dog nok bleven kjed a f at samles ved „den røde Port“ .) Vi Andre trofast trave Til gamle Kongens Have. Men bedre var det dog, ifald Vi, gjæve Grundlovshelte, Vi kunde til det samme Bal I Haven sammensmelte. I Kongens Have er der Plads, I Kongens Hjerte ligesaa. Kong Chr i s t i an lige veltilpas Er blandt de Store og de Smaa. (Derfor raabe vi A lle med samme Begeistring: L e v e K o n g e n ! og L e v e G r u n d lo v e n !) ««

Og hilse paa Kong F r e de r i k , Som mødte paa Altanen. Deroppe bred og kraftig stod Den folkelige Konge god, Der sagde han foruden Snak Til sine Børn en velmeent Tak — ( y.Tak! Tak , Born 1 og saa vilje g ønske J e r Allesammen en god Fornøielse.“ ) Med Jubelraab og Toner

Man høilydt Kongen kroner. Man derpaa gik i sluttet Rad, Taknemmelig for Loven, Og spiste da sin gode Mad I Tivoli eller Skoven. Og i den hele Menighed Var ingen Slags Uenighed,

Vi raabe — og med Tiden Vi haabe Slut paa Striden!