S_Punch_1893

174

kunde blive ugyldige, blot fordi Hr. Enna syntes, at de burde være det. Hr. Hennings satte sig da ogsaa hen at com- ponere, idet han ligeledes indlagde et Soloparti for Notarms publicus, der paa denne Maade kom til at synge en Duet med sig selv. Vort Publikum havde ikke før havt Ledighed til at beundre sidstnævnte Autoritet i Operettefaget, men det finder Præsta­ tionen storartet. Da Komedien omfatter baade de Operaer, Hr. Enna har begaaet, dem, han begaaer, og dem, han i Fremtiden agter at begaae, vil Punch foreslaae, at hvert af disse fødte og ufødte Musikværker forsynes med et Forspil, i hvilket der forekommer en Notarius. Det vilde Ingenting ligne, hvis Ennas Operaer herefter op­ førtes, uden at de juridiske Strenge i hans Sjæl fik Lov til at klinge. Publikum vilde da med Rette spørge: Hr. Enna, hvad er den a’.

§ 6 - Under Arbeidsiøshed, der er foranlediget ved, at Arbeidsgiverne ikke have villet lade sig tvinge af Kjø­ benhavns Commune til at gaae ind paa Arbeidemes Fordringer, skal Cominunen oprette Spisehuse, hvor enhver ikke arbeidende Arbeider, imod at forevise sit Kort som Medlem af en socialdemokratisk Fagforening, erholder gratis Bespisning. Menuen skal bestaae af 3 Retter god Storborgermad samt Dessert og '/* Flaske god Rødvin. Som f. E x .: O xeh a lesu p p e. K o g t L a x med S au ce å la H o llan d a ise . B e u fs t e g med b ru n ed e K a r to fle r . P a n d e k a g e med S y lt e t ø i. Til Desserten gives derhos et Glas Sherry. I Aspar­ ges- og Jordbærtiden bør som Dessert serveres med Slikasparges og Jordbær med Fløde. Kaffe ovenpaa begribeligvis.

I Anledning af Sittevationen.

Samtlige Fagforeninger forpligte sig til for deres Vedkommende at være tilfredse med det i ovenstaaende §§ 1—6 Omhandlede — ialfald indtil videre.

a’ mig nu hæve mine Toners Triller til Pris. for slige Mænd, Som, naar det gjælder deres Koners Kunstrenommé, lægger ud i Spænd, Det kan jeg li’e, for naar at Konen Hører til Mandens Kunstnerstand, Saa maa sgu ogsaa Mandspersonen Vise sig som sin Kones Mand. Ska’ der for Mygstik ta’es Revangsje, Maa med Gevalt man ha’ det gjort; Sel’ om man sla’er en Bommerangsje Gjennem Adresavisens Port. Man hugger til i Lidenskaven, For at sla’ Myggen reent ihjel, Og rammer man saa ved Siden av ’en, Og ganske knusende haardt det faldt, Men Bommerangsjen kan gaae tilbage Og ramme, hvor Sigtet ikke gjaldt. Derfor jeg ei idag kan give Til Candidat Behr en s Ehrenspris Og veed ei, om Knuds en han kan blive »Det frie Theaters« — Tugtens Riis! S ø r e n P ip p e ru p . Har man dog sla’et alligevel. Slaget blev ført i disse Dage

Efter Noder.

Hvis man vil vide, hvorledes man bedst skal sætte Ophævelse i en ellers bindende Contracts Bolledeig, saa henvender man sig bare til Hr. Enna, der har componeret Recepten og udsat den med Soloparti for Not ari us publicus. Det nye Stykke er nærmest, hvad man kalder et Genistykke. Det blev strax ind­ leveret til Componistens Forlægger, Hr. Hennings, som nær havde tabt Veiret af Forbauselse over den juridiske Grundaccord, som klang igjennem Composi- tionen. Men Hofmusikhandelen var hurtigt paa det Rene med, at der maatte vær eHexer i med i Spillet; det kunde umuligt gaae naturligt til, at gode og bindende Contracter med Hr. Ennas egenhændige Underskrift !