S_Punch_1893

173

M ad lavn ing ctr. A n d a g t.

Spækhøkermadamen: Nei, Mad’n Hansen, Gud forlade mig min Synd, men jeg har saa- mænd ikke det mindste Gavn af at gaae i Kirke, for, seer De, naar jeg nu staaer midt i Frokosten, naar jeg skal afsted, saa bliver jeg saa forjavet, og kommer jeg saa endelig i Kirke, saa sitter jeg hele Tiden med al den Mad i Ho’det, og saa ka’ jeg ved Gud ikke tænke noget ved hvad Præsten siger.