S_Punch_1893

167

Nei, maa vi saa bede om den gratieuse „Sværd- dandserin.de“ af Bonn e sen (Nr. 509). Hvor straalende og seirssikker staaer hun ikke der med sin slanke, svaie Krop paa de prægtige Been, hvis elegante Former tydeligt tegne sig bag Gevandtet, der i den hvirvlende Dands strammes om hende! Samme Billedhuggers „Kain“ (Nr. 508) staaer i Nærheden. Det er en ikke fuldt saa sympathetisk Figur, men den er ganske sikkert godt gjort. Man seer Kain som gammel Mand ude i Ørkenen sidde og f ruble over sin Ungdoms Forbrydelse, der har berøvet amMenneskers Selskab og nu gjort ham til Stamfader for Gorillaer, Chimpanser og andre Bavianer, hvad der jo nok kan sætte en gammel Mand graa Haar i Hovedet og Bynker i den smalle Pande.

Gode Børn har mange Navne, Derfor var hun ei forleg’n; Naar det kunde hende gavne, Og hun kom til anden Egn, Kaldte sig den slemme Trold Grevenkop von Castenschjold. Saadan bjerged’ hun nu Føden Nogen Tid jo ganske godt; Meiersken, hun skummed’ Fløden, Og hun leved’ rigtig flot. Men da hun blev altfor slem, Mærked’ de, hun malked’ dem. Da hun saa til Aalborg naaede, Hvor hun gjorde det for stivt, Var der No’en af dem, hun flaaede, Som fik Nys om den Bedrift. Man Grevinden kort og godt Putted’ ind i en Cachot. Meiersken nu sylted’ Valle I en Celle, som man si’er, Og hun maatte op med alle Sine fæle Lumskerier. Her i Kjøbenhavn hun har Pæne Folk holdt med for Nar. Ikke blot som hendes Tosse Staaer de jydske Herremænd, »Kongen af Danmark« har hun osse Faaet grundigt med paa den — Det vil sige, seer De vel, Hun har boet paa det Hotel. Der har Ane Marie Johansen Slaaet sine Folder svært; Hun tilsidst gik bag ad Dandsen, Hvad da ikke var saa sært. Ovenpaa den Kløe sød Kommer sure Vand og Brød!

S te in har „en lille Pige, der kaster Korn til Duerne“ (Nr. 549). Hendes venlige Smil fanger Inter­ essen — det er en sød, lille Pige. Naar Professor P lu k fisch nu til Slutning udtaler sin Forundring over, at et „Udkast til en Tikrone­ seddel“ (Nr. 55b) af Eugen Jø rgen sen i Katalogen henregnes under Bygningskunst, saa har han ikke videre at bemærke, men har herved den Ære at takke for godt Følgeskab. <£n i ftrt 3 n b g a n g meget lyftelig, men t fin U b g a n g bebreneltg £>tfe om ben forlorne Sfilbpabbe, ber fom (Bremnbe gtf glat i flere jyb ffe i^erregaarbe, ja i felue f^otel „K o n g e n a f D a n m a t f" .

(Synges til den traurige Melodi, der passer til »Peder Skjøt i Barndomsalder«). i l a r De hørt om denne Qvinde, Der i Jylland reiste om,

Satyr.

Som sig kaldte for Grevinde Og Comtesse, hvor hun kom? Hun gik ud paa Praieri, Stammed’ fra et Meieri. Nord for Limfjord høit deroppe Fik hun brave Herremænd Til at paa en Limpind hoppe — De gik nok saa glad paa den, Naar hun kaldte sig med Giands For en Dyhring-Rosencrantz.

T r y k fe il. Hr. Henrik Jæger i Christiania gjør os opmærksom paa, at ikke han, men Hans Jæger, er Forf. af den i „Punch“ Nr. 19 omtalte Bomau „Syk Kærlikhet“. Det S 'ør os ondt, at vi uforvarende have paaduttet sagesløs and Forfatterskabet til disse svinske Hallucinationer. B r e v k a s s e . Trekanten. Dette Forhold er nu for gammelt. Carolus magnm. Var Carolus parvus ikke et mere passende Navn for Dem?

Med dette Nuraer følger et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .