S_Punch_1893

163

Ahner Du, Punch, hvor stor den største af Chicago- Udstillingens Bygninger er? Nei, det gjør Du ikke, men jeg veed det fra „Pressebureauet“, hvor de giver ' mig alle mulige Oplysninger i det allerstørste Omfang, | uden at rødme. Den er saa himmeldundrendehøi, at j der under Taget kan staae Eders latterlige Himmel­ bjerg, ovenpaa det Frelserens Taarn, derover Runde- taarn, og saa bliver der endda Plads til en lille Dreng, der kan staae ovenpaa Flagknappen og synge Yankee- Joddle. Det Areal, der overdækkes af det umaadelige Glastag, udgjør 5,n59,4293/4 Kilometres Plads, og i dette utænkelige Rum vilde der kunne foretages en Opstilling af alle europæiske Staters mobile Armeer, med Undtagelse af Lippe Detmolds, som dog maaskee lod sig anbringe i en Vindueskarm. Je g udtalte til Chefen for Pressebureauet, at der maatte være medgaaet meget Kit til dette vældige Tag. „Ja ,“ svarede han, „vi bruger meget Kit og Masser af Blaar.“ „Blaar?“ spurgte jeg. „Oh yes, Sir,“ lød Svaret, til at pudse Maskineriet med.“ — Mere ved Leilighed. Bob. P. S. Vær saa venlig at sende mig en Hilsen. Det gjør ikke noget, om den blot er malet op bag paa en Post­ anvisning. Aa, søde Fru Schrøder, hvor har jeg dog savnet Dem! Ja , jeg veed nok, at De har lagt syg, og jeg har saamænd tit nok tænkt paa Dem, for jeg har jo faaet lOPundaf dette hersens Fox’s Normaluldgarn af det til nedsat Pris efter Opfordring, og det maa da være Noget for Dem at strikke Strømper af saadan en deilig Vare, for De holder jo saa meget af Haandarbeide og har saa tit tilbudt at hjælpe mig, og om jeg ogsaa selv gaaer med engelske Strømper for Læggevidens Skyld, saa skal der jo meget til Manden og Børnene, og hvad jeg ellers kjøber af Trikotage, det gaaer til Missionsbasarerne, for man kan da ikke forsvare at lade de smaa Santhalere og Halenegre gaae og faae Sol­ stik i Bagindien, men mens vi taler om Strikketøi, saa maa jeg rigtignok sige, at jeg er glad over, at min Mand ikke tabte en Maske ved det Borgerrepræsentant­ valg, vi havde for nogen Tid siden, for selv om han havde havt Salomons Visdom, var han dog ikke kommen med blandt de syv Vise, eftersom han stod paa det Gamle og vilde stemme med Magistraten som et rigtig godt gammelt Stemmejern, og han var ligeved at afsige en god Kunde, som hører til Bohæmen, blot for at rense sig for al Maskepi med den Slags Menne­ sker, der kan være gode nok, naar det gjælder om at sælge pr. Kasse, men ikke er meget værd, naar man søger Vælgere en masse, hvad jeg ogsaa forklarede Petersen, og det var godt, at han assepterede min Me-

ning, for havde han ladt sig opstille paa de Nærings­ drivendes Liste, saa var han gaaet. al Kjødets Gang — eller Brødets Gang, for dennegang var det-jo ikke Slagter Juul, men Bagermester Lichtenberg, der gik adunda$8, og min Mand var da ogsaa saa tak­ nemlig for det advarende Raad, jeg gav ham, at han har givet mig Lov til at lade mig male i Olie af en billig Maler, der ikke hører til disse „ Uyremalere,“ som Fritz Grønbæk kalder dem, og saadan ganske for Spøg har min Mand foreslaaet, at jeg skal lade mig male som Gaagængs unge Pige, der ligger plat ud med Ryggen i Veiret paa Tahiti, men det vilde jo være upassende for en Qvinde i min Alder og i vort Klima, hvor der neppe er en Smule Varme i Tivolisæsonen, som vi glæder os til, for iaar bliver den storartet i An­ ledning af, at de nu har været derinde i 50 Aar allesammen, og der skal sandfærdigen være kjøbt for .3 Kroner Kraplak til Pantomime-Theatret, uden at Aktieselskabet ahner det, men vi abonnerer jo som sædvanlig og længes efter det mangefarvede Kort, der har staaet om i Aviserne, og venter Tivoli sig meget af os Abonnenter iaar, saa bliver det viseversa, for den gaaer ikke i Længden med en Høstfest som Sæ­ sonens Klu, naar hele Stadsen er en udstoppet Stork i en Halmstak — ja, Fritz siger, at det er en Trane, der er udstoppet med Vat — men hvorom alting er, saa mødes vi nok derinde en Formiddag, for til en 20 Øres Billet faaer De jo nok Raad, men saa husker De jo det Strikketøi, lille Fru Schrøder, og nu skal De have Tak for Kaffen, som man idag sandt for Dyden neppe kunde smage Løvetanden igjennem. Fest og Fakler. (Et Jubilæumsreferat.)

I Anledning af, at Digteren Holger D rachm ann lykkelig og vel er sluppet for at faae Kolera, skjøndt han i Hamburg har slugt Baciller i Spandevis, blev der i Forgaars foranstaltet en lækker Fællesspisning med tilhørende Fakkeltog til Feiring af den fremmelige Lyriker. Til Høitideligheden var Festlokalet pyntet op med Alt, hvad Værten formaaede. Enormt Bifald vakte en lang Frise med dekorative Fremstillinger af de for­ skellige Faser i Kolerajubilarens lyriske Fysiognomi. Allerførst saae man Drachmann som coinmunistisk Blousemand med opsmøgede Ærmer og saa rød i Hætten som en indfødt -Jacobiner. Derefter som Sø­ mand, som reisende Haandværksbursch, som Tvivler paa Skilleveien, som Medarbeider ved Berlingske, som Ridder af Dannebrog, som Borchsenii Busenfreund, som Kolerabacillesluger og endelig atter som farende