S_Punch_1893

10

Midt i den slemme Kulde kan saa den ordinære Finanslov rejse didhen, hvor der er varmt at være

U nd e r F ry sepu n k te t.

Og ingen Djævel fryser, Men alle smelter sammen,

Mens paa dens Gravhøj lyser Og knitrer Tvedragts Flammen, Hvor de, der vog den, fnyser Og galer rød i Kammen Ja, paaen varm Debat faar endnu en Gang sig brændt Om dette folkedømte Provisoria-Regiment.

L u k s u s .

Skatteborgergadens nationaløkonomiske Fagforening h o ld t i M an dags D isk ussionsm ød e i A n le d ­ n in g a f F o rs la g e t til H us- le je sk a tte n . F h v . G a a rd m a n d Spen- drupsen m a a tte giv e M agi­ s t r a t e n M edhold i, a t H u sle je sk a t e g en tlig v a r en L u k su sssk a t, for n a a r F o lk b a re k om p rom itte red e sig o rd e n tlig h e r i L iv e t, sa a k u n d e de a ltid slum pe

sig til a t faa frit L o g is — og K o st oven i K jøb et. H a n tro e d e dog in te , a t M a g istra te n k u n d e b liv e sta a e n d e v e d d en .ene L u k su ssk at, isæ r d a den jo in te kunde_ faa F o lk til a t b e ta le S k a t a f d en H u sleje, som de jo in te b e ta ler. M an m a a tte derfo r se sig om e fte r a n d re L u k su sa rtik le r, som d e r k u n d e læ g g es en Sm ule A fgift paa. H v a d m en te n u den æ red e F orsam linff? A rb ejd sm an d Mundbjerg foreslog en A fgift p a a S p y tteb a k k e r. H a n v a r k u n s en sim pel M and, d e r a ltid v a r v a n t til a t sp y tte p a a G u lvet, m en n a a r F o lk v ilde b ru g e sa a d a n en L u k su sg je n sta n d som en S p y tte ­ b ak ke, sa a b u rd e de osse sp y tte i B øssen for del og give e t P a r K ro n e r om A a re t til K om m u n en . M an m a a tte g jern e sp y tte T alere n i Ø jnene, h v is d e r in te v ild e komm e i d e t m in d ste e t H u n d re d e T u sin d e K ro n e r in d p a a d en M aade. H a n d elsm a n d Ferdinand m en te, a t en S k a t p a a L om m e tø rk læ d er v a r h e lle r in te ta b t b a g a f en P æ re ­ v og n. H a n b ru g te n u im m er F in g re n e i sin P ra x is, sa a d en L u k su ss k a t sk u ld e in te g e n ere h am E n h v e r v a r jo S n y d e r i sin N æ ring, for e n te n sn ød m an sig selv e lle r o g saa snød m an sin e M edm en n esk er; m en h v o rfo r M a g istra te n v ild e lad e sig sn y d e v ed a t lad e F o lk b ru g e L om m e tø rk læ d er g ra tis, d e t forstod h a n in te . H a a n d la n g e r Nikolaj sy n tes, a t M a g istra te n o gsaa sk u ld e h a v e al T in g in d m ed Skeer, sid e n d en ik k e a f sig selv v a r fald en p aa, a t K n iv e og G afler e g en tlig v a r L u k su sg je n stan d e , som g o d t k u n d e b e sk a ttes, v i k u n d e saam æ n d g o d t spise m ed F in g re n e og d rik k e af F la sk e n , sa a a t en lille L u k su ss k a t |>aa G las k u n d e g a a m ed i K jøbet. S a a d a n en S k a t v ild e b liv e en fed M undfuld, som m an n o k a n d e t S ted s v ild e slik k e sine F in g re efter. R e je stry g e r Jokumsen foreslog en L u k su ss k a t p a a G u lv m a a tte r og S k ra b e jæ rn . H a v d e m an in te R a a d til a t b e ta le S k a tte n , k u n d e m an g o d t stry g e de R e m e d ie r; d et v ild e n o k allig ev el b liv e en re n B enefice for K om m u n en s K assé. E fte r n o g en D iskussion v e d to g m an i H e n h o ld til sid st­ n æ v n te F o rsla g a t opfordre K om m u n alb e sty relse n til a t holde sig p a a M a a tte n og iø v rig t ta g e sig sine sæ d v a n lig e S k rab ere.

lom særlig mildt just ikke sig Vejret anbefaler ; Paa Kullet Prisen stiger, mens Kvægsølvet daler.

Man hoster og man nyser Og bliver dog ej hedere, Mens stakkels B entheim gyser, Han bliver ikke federe; Endogsaa Vandet fryser I „ Dannebrogs “ Ledere,

Hvis Aarsag Redaktøren sandsynligvis venter A t føre paa Glatis et nyt Hold Abonnenter. Men ude i Kasernen hos H øgsbbo og F rede Begynder man saa smaat at faa det med lidt Hede. Vel har for Øjeblikket Forhandlingsmanien Urørt i Udvalg ligget I Kraft af Inertien Og sine Lapper slikket Som Bamsen i Hien; Men nu det forjættende Haab os indprentes, A t enFinansbetænkning »med det første« kan ventes. Den lovede Betænkning er ellers ganske lovende: »Forliget« er afbildet blidelig hensovende,

Betænkningen er brygget Med passende Udførlighed Og, som sædvanlig, smykket Med staalsat Ubønhørlighed, Som rent har forebygget Hver Tanke om Medgjørlighed:

I Kakkelovnen den for Gendarmerne lægger, Ogpaa etParAssessorer paanydenHalsen knækker.