S_Punch_1893

159

og Hr. O lsen Y e n te g o d ts Susanne kunde godt vente en slig Nysgjerrighed, thi hun er ubetinget den kjøn- neste af de tre Susanner, der som Badegjæster ere an­ bragte Side om Side med og uden Missekatte. „O Susanne! Du er en deilig Tøs Susanne, min Susanne, Du er ganske mageløs!“

Enkelte Betragtere af den christuslignende Tømmer­ mand med den udstrakte Haand have opstillet den Con- jectur, at Fyren maaskee var „fyrig“ og nu fægtede sig frem og i Øieblikket strakte Haanden ud efter en Skjærv. Man har støttet Conjecturen paa, at der jo var Skjærver tilstede i Massevis, da den gamle Mand er Skjærveslager, men den Forklaring synes dog at være noget haartrukken. H an s N ic o la i H an sen har udstillet etPar sagn­ historiske Malerier: Odin, der rider med Kong Hading over Havet“ (Nr. 632) og „Qvinden, de ø gjennem Taagen til de grønne Enge“ ancu tiveme efter Saxo Grammaticus Qvinden er ganske udmærket smuk. P ro fe s s o r P lu k fis c h sender hende hermed sin meest uskrømtede, dybtfølte Compliment — „il est tout enchanté, ravi, bêtement éperdu!“ som en Franskmand vilde sige, — men den gamle Odin er rigtignok en løierlig Herre. Vi have altid antaget, at Odins Regimente laa mange, mange Tusinde Aar tilbage i Tiden, men nu viser han sig her i en middelalderlig Ridderrustning. Som en anden Gotz von Berlichingen sidder han stiv og strunk paa sin otteføddede Sleipner i Staal fra Top til Taa, medens hans Ravne, Hugin og Munin, der ere af Størrelse som et Par regulaire Lammegribbe, suse igjennem Luften. Gangeren minder med sin krumme Hals og de afrundede Forbeen ikke saa lidt om de vælige Gangere, som vi i vor grønne Ungdom til Cla- rinettens Toner bestege paa Carroussellen ude paaDyre- havsbakken. Den farer prustende over Havets Bølger, og det er voldsomt, som det støver under dens Hove. r forer Hading (Nr. 633), Mo-

,,Den hellige Nadvere“ er fremstillet af M ich a e l An­ ch er (Nr. d02), der her har faaet sine velbekjendte Ska- f ensfiskere anbragte i Nær­ eden af Jerusalem i christeligt Selskab.

Det har ellers været en lang Tour i en Halvdæks- baad! Hr. Anchers Fiskere begynde forresten i enbetænkelig Grad at minde om Tordenskjolds berømte Soldater i Fæstningen Marstrand. Det er stadigt de samme Sø- gutter, der marchere op paa alle mulige Steder. Her ere de nu bievne til Apostle i Palæstina. Jo h a n n e s K r a g h meder med „Ruths Trofasthed“ (Nr. 652). Det er nogle høist mærkelige Costumer, Naomi og hendes to Svigerdøttre ere iførte.

Deres Dragter ligne nærmest et Slags forlængeae islandske Nattrøier, der ere baldyrede med couleurt Uldgarn. Deres Frisure maa derimod siges at være høist „mahogni“ ; især er Ruths Paryk saa fast og brunt- glindsende, at man godt kunde antage den for at være skaaret ud i Måhognitræ og derefter

anbragt paa hendes Hoved. Tu det historiske Maleri kan man ogsaa godt hen­ føre H an s Sm id ts „Fjenden ventes. Motivet fra den jydske Slavekrig 1849“ (Nr. 688. Det er overmaade morsomt gjort, og den jydske Træskogarde, der her holder Øvelse udenfor den kullede Kirke, minder i høi Grad om det bekjendte Kjøge Landeværn fra 1807 og dets vidtberømte Slagsang: „Vi stode som Fæ-, vi stode som Fæ-, Vi stode som Fædrene stode!“ Historisk maa vel ogsaa „Henning Jensen“ (Nr. 701)' kunne kaldes, ja vel endogsaa kirkehistorisk i denne Tid, da han polemiserer med Kirkehistorikeren, Professor Buli. Paa Billedet seer man hverken, at han kan skrive eller tale. Det ligner ham ikke.

Sluttelig skulle vi kun notere, at J u l iu s P o u lsen har været actuel nok til allerede at møde med en, rig­ tignok lidt skizzeret, Fremstilling af „Vallø Slots Brand den 19de Marts 1893“ (Nr. 673). Det er unægteligt godt gjort. Et Par unge Damer, der flygtigt gik forbi, hørte vi kort og godt erklære: „Naa, det! Det er Frederiks­ borg Slots Brand.“ Dermed vare de færdige, og det Samme ere vi — i al Fald for Pinakothekets Vedkommende. Næste Gang maaskee et Par Ord om Glyptotheket!

B r e n d e k ild e s „En Lande- vei“ (Nr. 615) hører nok paa en Maaae ogsaa til bibelhistoriske Malerier. I al Fald kunne vi da ikke see andet end, at det er en Lægprædikant, der staaer og snakker foran en Skaal Mad og et Par Bønderfolk; desuden er det nok ogsaa lu dremissionair Clausen eller en af hans Em­

Brevkasse.

II. Kan ikke benyttes. Tac. Vil efterhaanden blive benyttet. — fl- k -f- n. Nei.

bedsbrødre, der længere nede ad Veien gaaer og uddeler Tractater. E t Par Præster i Mellemgrunden synes at have travlt med at komme bort fra det Hele. Vognen venter paa dem.

Bidrag, der ikke benyttes, ville i Regelen ikke blive tilbagesendte, ligesom Red. ei heller kan paatage sig at svare hver enkelt Indsender.

Med dette Nuraer følger et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g . " •G