S_Punch_1893

147

umulige Følger deraf, men derimod for Andre, der ikke ere saa klartseende. Og skulde det vise sig, at Sagen udvikler sig videre, skal vi som sædvanligt være de sidste til at bringe vore Læsere de fornødne Afsløringer. Naturligvis veed vi allerede, om Sagen v il udvikle sig videre; men, som sagt, det maa vente, til de andre Bladø har talt.

760. 761. 762. 85. 763. 51. 118. ~r\. 4. 97. N. K. S k o v g a a rd : Stenet Vei. Tilhører Hr. Bogtrykker Olsen. En ny Victoriapresse. Tilhører „København“ . Paa Tro og Love. — Pris 11000. En Præmiegaade. Ikke forbudt. Kan ikke forbydes. G eo rg S e ligm an n : En farende Sven Tilhører ikke mere „Dannebrog“ Tre Penne i eet Blækhus. Interieur fra et Redak­ tionskontor. Tilhører Hr. Etatsraad F. V ig go P ed e rse n : Faldende Blade. Tilherer Samme. K. Z a rthm an n : Tre Augurer. Tegning i V. van Goughs Maneer. Tilhører „Dannebrogs“ Redak­ tion. N ie ls B j e r r e : Pastor emeritus. Tegning i V. van Goughs Maneer. Tilhører nu „Politikken“ . E. K o n s ta n tin H an sen : Mørkt Veir over Inte- gade. Den døde Torsk. E. K on st. H an sen : Andedammen i Agurke- tiden. Tilhører Journalistforeningen. E Kon st. H an sen : Ænderne i Dammen. Våndede. Jo a c h im S k o v g a a rd : Pennina spotter Hafnia. Der var en Mand fra Ramathaim, han hed Olsena. Han havde to Kunder. Den ene hed Hafnia (det er udlagt: „Kløbenhavn“), den anden Pennina (det er udlagt; Præmieblad), og Pennina havde en Sven; men Hafnia havde kun en Sven Sværte. Denne Mand drog op en Dag fra sit Stade i Linnésgade for at stille sig til Valg og offre sig for Herren den Albertige i Sølv. Den Dag, Olsena ofrede sig, trykkede han Pennina paa Tro og Love, men Hafnia jog han bort, skjøndt han havde lovet at trykke hende Qvartalet ud, thi den Herre Alberti havde lukket hendes Liv. Saa gik hun da til Integade. Men der hun forlod sin Herres Hus, ærgrede hun sig og gav ondt af sig. Da sagde den Mand Olsena til hende: „Hvorfor harmes Du og giver ondt af Dig? Hvorfor pønser Du paa Hævn i Dit Hjerte? Er jeg og Alberti Dig ikke bedre end ti Svenne?“ Saa stod Hafnia op, og der Dagene gik, blev hun frugt­ sommelig og fødte sin Hævn, og hun kaldte dens Navn „M a th ild e“ : „thi, sagde hun, jeg har sat Herren math, og det var ild e .“ (So første Kron kørnes Bog, 1ste t ap.). 25. 26. 27.

¿ ¡ o p t e g n e l s e

v e v ^ x n s t v æ v t e i

V J • 1893

Punch har atter i Aar foranstaltet en fri Udstilling. A f Kataloget hidsættes: N. K. S k o v g a a rd : Dekorativt Fad. To Silde­ hoveder i en Æggeskal. Tilhører Dekorations­ foreningen. E. K o n s ta n tin H an sen : Grib! Aquarel. Til­ hører Kjøbenhavns Boldklub. N ie ls B je r r e : Kysk Provinsby (Ikke Silkeborg). Jo h a n R o h d e : En Gade i Ribe. Udsigt til Qvindeseminariet. J . P o u ls e n : Tossehoved. Fæhoved.

113.

23.

75.

38. 39. 40. 41. 116.

Faarehoved. Qvæghoved. K. Z a rthm an n : Eleonore Kristine Ulfeldt, seet forfra.

V a r i é t é d u C a s i n o . Det maatte jo komme dertil med Casino. Naar selve Uhyret Columbus gaaer igjen, saa varsler det Skuespillets Død paa disse Brædder, der har maattet taale saa meget og nu er bievne uhyrligt vaklende. G u s ta v har søgt at afvende Calamiteten saalænge som muligt ved at importere østerrigske Damebeen til at op­ træde i C rin o lin e , men da ikke engang dette Syn var Publikum tilstrækkeligt opløftende, var der ikke Andet for Casino at gjøre end at lægge Roret bagbord og gaae over Stag. For at sikre sig en søkyndig og be­ faren Mand, der kunde forestaae denne Kovending uden at sætte Skuden tilbunds, valgte man en marine-

117. Samme, seet bagfra. 118. Samme, seet fra Siden. 119. Samme, seet fra oven. 120. Samme, seet fra neden.

P a u l G au gu in : Studie af en nøgen Qvinde, der syer. Tilhører Pastor Leunbach. Dette skal være Gjæs. B ille d e r , d e r s k ild r e N e g e r - L iv e t paa T ah iti.

148. 154.