S_Punch_1893

1 4 3

Men Fædrene sad, hvor man havde dem sat, Ei første Salve dem fældte. Hr. Borup pudsede Brillen i Harm Og som Handskeoptager sig meldte. Om Byens høiere Finansmagi Belærte Hr. Borup Novicen: Hver Gang Cornmunen behøver Mønt, Saa ryster den Pengegrisen. Men Koch han sagde: Forliges nu, Børn! Her maa I saa nødig skjændes. Lov mig nu pænt, før 1 gaaer herfra, At sligt ikke mere skal hændes. Beskjæmmede sad de Kæmper to Og skulede til hinanden. Men alle de Bistrupske Møbler gik Med Fred til Behandling anden. Udkast til Lov an g a a en d e B y g n in g a f Je r n b a n e r paa Bornholm . §' k Mange Forslag har der været om Anlæg af de meest urimelige og overflødige Jernbaner, Herunder henhøre imidlertid ik k e de Bornholmske Jernbaner, der ere overordenlig fornuftige og aldeles nødvendige. Det er egentlig ubegribeligt, at man har kunnet undvære dem saa længe. § 2 - Der anlægges følgende Jernbaner paa Bornholm: a) En Bane fra Rønne over Aakirkeby til Nexø. til Svaneke med Sidebane til Gudhjem. — over Hasle til Allinge og Sandvig. - Aakirkeby til Hasle. — b) - c) - Svaneke til Nexø. Dermaa ikke anlægges mere end een Jernbane imellem hvert Par af de ovennævnte Baners Ende­ punkter, altsaa, f. Ex. ikke mere end een Bane fra Svaneke til Nexø. Heller ikke maa der, naar der først er anlagt enBane fra Svaneke til Nexø, anlægges en fra Nexø til Svaneke. § 3. Staten laaner Bornholm Pengene til de i § 2 nævnte Baner, da Bornholm selv ikke har saa mange Penge. De bornholmske Communer antages dog at kunne udrede ca. '/2,) pro mille af Udgifterne til de gjennem Communerne løbende Baner. til det Punkt paa Rønne- Svan ekebanen. hvorfra Sidebanen til Gudhjem d) e) f) g) h) i) — — — — - — til Svaneke. - Allinge til Gudhjem. - Gudhjem til Svaneke.

Udgifterne til Anlæg af de i § 2 omhandlede Baner anslaaes til ca. 750,000 ivr. pr. Mil, er for 20'/3 Mil Bane -15,375,000 Kr., hvoraf saaledes Communerne ville have at udrede ialt 75,875 Kr. Det kan man da ikke sige er ublu. — § 4- Forsaavidt det senere maatte vise sig nødvendigt eller ønskeligt at anlægge Sidebaner fra de i § 2 om­ handlede Baner til andre Punkter paa Øen til Ophjælp af Sildefangsten, Uhrfabrikationen, Leervarefabrikationen eller Driften af de righoldige Miner af ubrugelige Kul, da maa de gode Bornholmere selv sørge for det. Det kommer ikke Staten ved. Men naturligvis maa der søges om Concession. det forstaaer sig. — § »■ Der meddeles Bornholms Amt Eneret paa Anlæg og Benyttelse af de i § 2 omhandlede Baner for et Tidsrum at 10,000 Aar, regnet fra 1. Januar 20U1 til hvilket Tidspunkt det omhandlede Banenet antages at kunne være færdigt til Aabning for Driften, altsaa i hvert Fald ikke udover Aar 12,001. § Pengene, som Staten laaner Bornholm til meer- bemeldte Jernbaner, tilbagebetales med 0,0001 pro mille, er 15 Kr. 37 øre aarligt, i den Periode, for hvilken Eneretten er gjældende. Den 1/a Øre kan det være det Samme med. Men Staten maa naturligvis have Renter af den til enhver Tid indestaaende Capital, 0,00001 pCt, p. a. Der udstedes Obligation for Gjæiden, og er Obligationen stempelfri, da Stemplet jo vilde blive altfor lvnende dvrt. “ § 7 . At Arbeidsplan og Udgiftsoverslag skal forelægges Regjeringen, følger begribeligvis af sig selv Derimod følger det maaskee ikke af sig selv, at Regjeringen skal føre Control med Anlæget. Men det skal den sgu alligevel. Dog skal Controllen ikke blive videre efiec- tiv, mine Herrer! § 8 . Regieiiugen bestemmer, hvorledes Bestyrelsen af Banerne skal ordnes, og vælger Generaldirecteuren, der høi- være en Mand, som har seet mindst een J ernhane, og veed, hvad en Jernbane er for en Slags Ting. Generaldirecteuren maa derhos forstaae det born­ holmske Sprog. Derimod behøver han ikke at kunne tale eller skrive det. — Hvorledes .administrationen iøvrigt vil være at ordne, fastsættes af Regjeringen ved nærmere Organi­ sationsplan. — § 9- Skulde Nettoudbyttet af Driften- mod Forventning i noget Aar overstige de i § 8 omhandlede 15 Kr. dl Øre, ville Banerne have at indbetale det Overskydende i Statskassen, dog efter Fradrag af det Beløb, der aar- ligt vil være at henlægge til Reservefonden, og som i det mindste bør være o Kr. Skulde der, imod Forventning, i noget Aar frem­ komme Underskud, maa Banerne see til, hvorledes de kunne afgjøre den aarlige Indbetaling til Regjeringen, der begribeligvis maa have sine Penge. Ere disse ikke betalte senest hvert Aars 31te Marts, ville de blive inddragne ved Kongens Foged. Saa faaer det gaae med Reservefonden, som det bedst kan. — Brevkasse. Er tidligere benyttet. Yed Leilighed. Bidrag af hvilkensomhelst Art ville som Regel ikke blive tilbagesendte, ligesom man ei heller kan paatage sig at svare hver enkelt Indsender. — Red. B . L . h — s.

fflW“ Med dette Numer følger et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .