S_Punch_1893

142

Till Overweyelse oc Speculation.

M o ls’s »Basse« (Nr. 327 ) seer ligesaa forpjusket ud som R. B i s s e n s »Forblæst Have i Vestjylland« (Nr. 44); men b e g g e Malerier ere dog ganske charakteristiske.

Att ded er In te n tio n hosz en Kretz aff welacted oc welbyrdige Mænd, saa ocQuinder, att reyse mig ett Mindismercke udi mitt kiere Kiøbbenhaffn, ded kand kuns forwolle mig P la is ir , oc skall Je g wiide dem min Tack oc Bewaagenhed, till dend Tiid, daa wi sees. Maaste Je g siige et lidet Ord ved dend Gelegenheed, daa er ded ickun Platzen anbetreffendis. Oc siunes Je g , att ded wilde wære mig angenehmist, om Je g maatte finde p la c em en t nachbaart ded skiønne Slott R o s e n b o rg e n , derstedes, huor mand till Sorrig for mig i min Graf haver reyst ded heszlige oc uanstændelige L o g em e n t for de kneckter, som nu G u a r d is t e r beneffnes. <5

(Sluttes efter 2den Ophængning.) Jagtbrev.

I denne Tid er der Intet at jage, naar man ikke har lidt Sneppetræk at holde sig til, og det er sløit med Snepperne hertillands. Man gaaer og skyder Huller i Luften, og Hundene gebærder sig som nogle rene Daadyr. I Vinter har jeg forresten skudt tre Sælhunde. Det var i de Dage — da Isen skrued’ sig — Flage til Flage — nïen ikke det kued’ mig — I Jægersmandsdragten — gik jeg paa Jagten — i Maaneskinsdisen — en Aften paa Isen — og dengang var det, jeg Sælerne traf — jeg lod Bøssen knalde — og ramte dem alle — med et eneste Skud, et plif, plaf, plaf! Damerne gaae nu meget med Empiredragter, korte Bluseliv med Pufærmer og stramme Nederdele. Det klæder de fleste, dog ikke Remónteme, naturligvis. Det er underligt nok, men . . . naar man i Livets travle H—kan unde sig et lille Hvil — og maaskee fange sig et Smil — fra Kvindeøine skjønne — helst ude i det Grønne — da bliver let, hvad før var tungt— og Blodet ruller stærkt og ungt — man tænker dithy- rambisk — og taler næsten iambisk. Kanadisk Ris kan paa denne Aarstid anvendes som Surrogat for Grønærter. Strandveisjernbanen er en absolut Nødvendighed, og jeg beundrer Kong Alexanders Statscoup. Indførelsen af Bimetallismen vilde blive til Gavn for det danske Landbrug, og Christian den 4des Statue bør anbringes foran det nye Raadhus. Men: Revenons a nos moutons: Ifjor var Sneppe­ trækket ikke godt i Vestsjælland. Det var bedre ovre i Østjylland. B o g a n is (façon).

R e x . L . S.

En Finanstorn.

Cfter det store, afgjørende Slag Nu kommer de smaa Batailler Mellem de borgerheldsigtende Mænd Og de nye, røde Carailler. Gus t av Phi l i psen lagde for — Han er jo vant at forlægge — Alle de gamle, vise Mænd Han prøvede at forskrække. Bidstrup skulde ha’e Møbler ny Og ha’e dem ved Extrabevilling. Men saadan En, sagde Philipsen, Laa udenfor hans Bestilling. En Gang om Aaret bevilger vi Finanslov, og dermed Basta. Ved disse Ord ventede Philipsen At see Fædrene stikke i Hast a’.