S_Punch_1893

1 3 9

Je g opridser lier et Par Tegninger af hendes Dragt — som Du seer, Aversen og Reversen:

og Vinhandlere, der stadigt blive mulkterede for i uberettiget Næringsbrug, der atter ville slaae et Slag for Værtshusholderbevillingen. De have jo nu været paafærde allevegne i de sidste A aringer; hvorfor skulde de saa ikke ogsaa komme paa Udstillingen ? A u g u s t J e r n d o r f f s »Altertavle« (Nr. 240 ) med Fløjdøre og ægte Forgyldning og andre Zirater faaer os uvilkaarligt til at tænke paa »Gjenboerne« og Chri­ sten Madsens berømte Messingmaskine med Løvefødder og Gesveisning. I N. I r m i n g e r s »Hvil i Atelieret« (Nr. 202 ) sidder Modellen afventende paa en Forhøining, medens Kunstneren er ifærd med at stemme sin Violin. Om lidt skal den lille, qvikke Model formodenligt til at dandse »Sværddandsen« af Bonnesen. Hun er da i alt Fald i Costumet.

Selve Dragten er af ribbret Silke til 2 Kroner pr. Alen, Besætningen Amagerkniplinger, og Sømmene belægges med Pailletter. Vil Du anlægge de „fashionable ladies’“ og „maiden up to dates’“ Frisure, da skal Du samle Alt, hvad Du har af Haar, nede paa et Bord, danne det i fire Bukler, stikke den ene i veiret, den anden nedefter, og de to sidste ud til hver sin Side. Naar Du saa filtrer det Hele sammen paa den rigtige Maade og sætter en lille Kam med blinkende Stene paa den ene Side, da veed Du, at Du seer ud, som om Du kom lige fra Sundby- ester. I mit næste Brev kan jeg maaskee fortælle Dig om Bazaren i Stjernekroen. Det er altid som de første fjerne Toner af Saisonens store Symfoni. Din F ix e . Vademécum paa Charlottenborg. K o r t f a t t e t f o r f a t t e t af Professor Plukfisch. Et andet m eget morsomt Billede af A x e l H e ls t e d er det store Figurmaleri »En Deputation« (Nr. 170 ). Man seer her en halv Snees ældre Spidser i Spidskjole med en Alvorsmand i Spidsen. Det er ham, der skal føre Ordet, og han er i Øieblikket, da han stille memorerer sin T ale, aåbenbart stærkt grebet a f Situationens Alvor. Ve den Usling, der i Øieblikket vilde spørge ham, hvad Klokken er!

L. A. R i n g s »Teglværksarbeidere« (Nr. 396 ) I seer ud, som om de havde B legsot, og hele Coloriten j minder stærkt om en Blegdam ; men det ligger maaskee i, at det er et Slags Kalkmaleri i stærkt Sollys. Car l B ø g h , der ogsaa er P rofessor, har malet en lille Dame paa en stor Hest. (Nr. 66 ).

Katalogen giver den værdifulde Oplysning, at det er »En Dame tilhest«. Oplysningen er ligesaa kjedelig som Opstillingen af de to Figurer. S ø r e n C h r i s t i a n s e n og An n a P e t e r s e n have hver især udstillet en m eget grim Bondekone med et diende Barn. (Nr. 95 og Nr. 376 ). S ø r e n s Mutter er dog den morsomste. For­ kortningen af Drengens ene Been er ligesaa over­ raskende som Forlængelsen af Moderens Brystvorte, der formelig er kommen til at ligne Mundstykket paa en Trompet, uden at Ungen derfor ligner en Basunengel. I

Mon det her dreier sig om et Jernbaneanlæg, der

er af stor Vigtighed for den hjemlige Egn?

Eller skulde det være Ønsket om at faae en bestemt Mand til Præst eller B yfo ged , der agtes forebragt Hs- Excellence Ministeren? Nei, nei! Sagen er langt alvorligere. Det er udenfor al Tvivl de ulykkelige Gjæstgivere