S_Punch_1893

184

N. V. Dorph har malet et Portrait af en ubekjendt, •anske lille Skuespiller, Hr. Jacob Jacobsen kaldes han

Vademécum paa Charlottenborg. Kortfattet forfattet af Professor Plukfi8Ch. Indledning . Allerførst skal det slaaes fast, at den, der vil optræde som Kunstkjender og Kritiker, maa have et System, og den, der vil være en original Kunst­ kjender og Kritiker, maa eo ipso have et originalt System. Er vi enige om det? Ja, og det har jeg nu dannet mig, et originalt System, forstaaer De? Her blot Hovedtrækkene. Maleriét som saadant deler jeg i Figurmaleriet og Naturmaleriet. Det Første er nu det Kunstigste. F i gu rma l e r i e t deler jeg saa igjen i i) det historiske, 2) det bibelhistoriske og 3) det natur historiske Figurmaleri. 1) Det historiske Figurmaleri behandler Fæ­ drelandshistorien, Verdenshistorien og tillige Hver­ dagshistorien; i sidste Tilfælde kaldes det ogsaa Genremaleri. Under denne Gruppe høre Portraiter. 2) Til det bibelhistoriske Figurmaleri høre Alter­ tavler, Susanner i Badedragt og Gudstjeneste paa Amager for 20 Aar siden (Nr. 478); dette Sidste kan paa Grund af de charakteristiske Dragter dog ogsaa henføres under det kulturhistoriske. 3) Det naturhistoriske Figurmaleri behandler Heste og Hornkvæg, Fjerkræ, Hunde og Katte og andre vilde Dyr. Na t u rma l e r i e t deles i 1) Landmaleriet og 2) Vandmaleriet. 1) Landmaleriet indbefatter Landskabs og Blom­ stermalerier. 2) Til Vandmaleriet høre Mariner, Aqvareller og Vandmeloner, der dog ogsaa kunne henføres under natura morte , især naar de ere spiste. »De badende Drenge« (N. ) kan ogsaa henregnes til Vandmaleriet. Efterat jeg nu har sat Dem ind i mit System, der forhaabenlig baade er kort og klart, ville De maaskee gjøre mig den Fornøielse at følge mig paa nogle Streiftog rundt i Kunstens hellige Haller. Jeg vil muligen senere være saa fri at invitere Dem ud i »den Fri’«. * Vi ville nu begynde med Figurmaleriet, idet vi for­ resten lade System være System. Systemer og Principer nave kun deres .Berettigelse, naar de ikke altfor kjedsommeligt følges! Det Første, man lægger Mærke til paa Udstillingen, er en syndig Mængde Por.raiter baade af Store og Smaa, Gamle og Unge. Dernæst bemærker man, at adskillige af de ældre Herrer bakke svært løs paa lange Piber, hvad der nu indstændigt burde fraraad.es Søren Grønbæks svage­ lige Herre (Nr. 151). Han seer saamæn daarlig nok ud i Forveien.

En Certosaherre med lidt udlevede Træk og op­ smøgede Benklæder. Holdningen tyder ogsaa paa, at han er „stænket“ ; det er derfor, han har smøget op. Ved Hjælp af genial Conjecturalkritik ere vi komne til det Resultat, at det er den samme unge Mand, der er malet i Skjorteærmer af Carl Carlsen „Dagen derpaa“ (Nr. 70). Efterat Dorph har faaetFyren hjem, erhangaaet iseng. Nu vækker Carlsen ham op til „ryslig bundis “, som Svenskerne kalde „Tømmermænd“. Han skal for­ modentlig ifærd med Resterne fra igaar plus en ram­ saltet Sild for at blive til et Slags Menneske igen. Ju liu s Pau lsen har et ganske deiligt Portrait

Deiligt malet! Deilige Farver! Deilige Halsperler! deiligt Atlask og Pelsværk! Selve Damen er ikke absolut Deilighed! Naa! som Heine siger: „Nichts ist vollkommen hier auf dieser Welt! Die Rose ist dem Stachel beigesellt; Am Fusz verwundbar war der Sohn der Thetis, Und Alexander Dumas war ein Métiz.“ Maria Lup lau udstiller tre ældre, festligt klædte Herrer, „Tre Brødre“ (Nr. 307).

Naar man har saadan’ Tre paa Rad, Et saadant Broder-Kløverblad, Saa kan man sagtens være glad — Hvis man da ikke, skal jeg mene, Er deres Søster, Notabene.