S_Punch_1893

122

Afskedshymne til Nordens katholske Ansgar.

I de fleste Provindsaviser læses i denne Tid Korte Breve fra en lang Bryllupsrejse. Vi gjengive et af disse efter Hukommelsen: „Kjære Venner!

Som I nok erindre, har jeg i Aar og Dag inclineret for Frøken Dextra. Vor Foilovelse blev jo til almindelig Glæde for begge vore Familier declareret i Efteraaret. Efter Juleferien reiste jeg saa herover med Rasmus Clausen og Rasmus Berentsen som Forlovere for at holde Bryllup til April, men det gjør mig ondt nu at maatte meddele Eder, at det Hele gik overstyr alle­ rede et Par Dage før Paaske. Min Forlovede er imellem os sagt et meget for­ dringsfuldt Fruentimmer, der blandt Andet lader til at ville være eneraadig over Pengekassen. Hun stiller kolossale Fordringer til Toilettet. Batterier har hun nu jo engang, og hun har ogsaa faaet dem beklædte, men naar hun forlanger, at jeg skal sørge for Besæt­ ningen, tilmed kostbare Besætninger, saa maa jeg sige Pas. Brylluppet er nu udsat til næste Aar, og vi ville derfor heller ikke komme sammen med hinanden før i Oktober; i Løbet af Sommeren kan det vel ikke und- gaaes, at vi af og til mødes ude paa Landet, og det vil naturligvis ikke gaae af uden Rivninger, men baade Dextra og jeg ere dog bievne enige om at skjændes saa lidt som muligt, især naar der er Frem­ mede tilstede. Eders hengivne Frede B . Moderatus.

Y i har sagt det saa tidt, og Du veed det saa godt: Du kan tale det deiligste Fransk, Du kan trylle vort Sind, Du kan fange os, blot Du vil gjøre Mirakler — paa Dansk. Du har Alt, hvad der drager os efter Dig hen, Din Veltalenhed, den er ei væk. Vi med Glæde vil bytte Dig om mod vor Ven, Mod vor Pave i Danmark — Hr. Beck. Qvindeskarer skal samle sig tæt om Din Fod, Doctor Brandes skal qvæde Din Pris, Pastor Ussing skal love Dig Bedring og Bod I den Berlingske Aftenavis. Vi vil mødes i Flok, hvor Du hæver Din Røst, Vi vil hilse Dig »Vive la France,« Vi vil søge vort Fæste og hente vor Trøst — Pater noster — hos Dig — »le beau Lange«.

Præs t ekonen: Hvad vil Du præke om imorgen,

min Ven?

Præs t en: Om de letfærdige nye Moder. Præs t ekonen: Aa, det maa Du virkelig gjemme til en anden Gang, for imorgen skulde jeg gjerne have min nye Kjole paa for første Gang. —