S_Punch_1893

118

Forberedelser til Byraadsvalgene i Snøvstrup.

bekjendt med, at jæ har Fedt paa Hjertet. Men nu troer jeg nok, det er smæltet sammen ved det højre Hjertekammer, men derfor ska’ De ikke troe, at jæ er Høiremand, for de’ æ jæ ’nte. (En Stemme: Jo, gu’ æ Di saa!) Jæ vil arbeide for Reformer. (En Stemme: Men imod Snøvstrup Avis!) Ja, seer De, det var saa sin egen Sag med Snøvstrup Avis; jæ ska’ si’e Dem (Aa Sludder! Kom nu inte med das!) — Naa, ja, ja da! Jæ slutter mig til Hr. Knap. J aendam: Ja jeg har jo tavt stille til hvad den ærede sidste Taler sa’e. For jæ æ jo Didderigent. (En Stemme: Ja vel, og Di er en feed Derrigent, æ Di). Sønnes Di, jæ er saa feed? Jæ vaier dog itte meer end som 8 Lpd. og 10 Pd. (Voldsomme Brøl: Sikk’en Derregent! Naa da! Den var værre!) Ja, det kan sgu’tte nytte, at Di brøler. Va’ troer De, at en Didderegent æ te? Her er det mig, der siger, hvor Skabet skal staae, maa Di begrive. Og Talerne maa ikke sige et Muk andet end som at te jæ vil ha’. Forstaaer De det? — Nu har Klokker Snoskesen Ordet. Snos ke s en siger en heel Deel under Munterhed, stormende Munterhed, Hør, Hyssen, voldsom Hyssen, Bifald, stormende Bifald og dundrende Bifald. Han vil gjerne vide, hvem der er Indbyderne til Mødet, men nu bliver Jaendam nerveus og tager Ordet. J aendam: Jeg under meied gjerne Hr. Snoskesen al den Spektakel han fik til sin Tale, men nu sga jæ si’e Dem et borgerligt Ord. (En Stemme: Væk med ham! Vi vil ikke høre paa hans Præk. Lad ham passe sin Klokke og holde sin Bøtte. Larmen stilner endelig lidt af). Jæ skal si’e Dem Navnene paa de 3 Mænder, som har inviteret til dette hersens Møde, og det er Petersen og Jensen og Sørensen. Jæ sku’ mene, det er krabate Ka’le, som inte er te og kimse a’. Og Jensen og Sørensen de repræsenterer en Sygendes Masse Foreninger, jeg troer, det er 640 Foreninger. (En Stemme: Ih, Gud fri os! Det er da Løgn vel? En anden Stemme: Ta’r Di inte feil? Troer Di, der var meer end som 639?) Kaskee sgu! lad vos saa si’e 639! S pæk h ø k e r Mo r t en s e n : Jæ optræder paa .[ Spækhøkerlavets Vegne, og jeg skal ha’ den Ære og bemærke, at vi havde et Møde i Danas Have; vi var 100 Mennesker ongefær, og vi drak 437 Baiere, men af de 437 Baire var der ikke meer end som 26, der blev staaende med Slatter i. (Stormende Munterhed). Ba r b e e r Hei nsi us mener, at Indbyderne har købt Sammensmelterflæsk, der ikke er stemplet, og vil give det ud for godt, trikinfrit Flæk. (Spækhøker Mortensen: De har ialfald ikke kjøbt det hos mig). Nei, det mener jeg heller ikke. (En Stemme: Hvad mener De da?) Aa, jeg vilde bare sige en Vittighed. (Morderisk Bifald). J a endam holder en lang Tale, fuld af dybsindige Betragtninger, Aforismer, Aandrigheder og Vittigheder, og da han saaledes har faaet sin Mundkløe styret, er­ klærer han Mødet for hævet, slukker Gassen og lukker Boutikken.

'En af I ndbyde r ne til Mødet viser sig paa Talerstolen: Ja, mine Herrer! De veed jo Allesammen, hvorfor vi er kommen sammen iaften (Jo, — Hør — Hurra!) Det har jo længe været Skik og Brug, at — (Ja vel har ’ed det! — Det er meied rigtigt). Ja, jeg vil be’ dem om ikke og afbryde mig, jeg skal strax være færdig. Jeg vilde bare sige, at det, vi vil ha’, —- det er — æh — vi vil ha’ (Naa, hvad ve’ Di ha’? — Veed De ’ed sæhl?) Ja, der er jo vig­ tige Spørgsmaal paa Dagsordenen, og Magistraten vil jo ha’ flere Indtægter (Saa, vil den det? — Ku’ den ikke hjælpe sig med færre Udgifter?) Nei, det kan deri absolutemang inte, for det, at hvad der ska’ til, det ska’ til, som Jomfruen sagde, da hun solgte sin Chemise for at kjøbe en Tournure. — Naa, og saa er det jo denne Husleieskat (Ja, hvad er Deres Mening om den?) — Ja, jæ veed ’n (Naar De ’n veed, hvad er ’ed saa De staaer og bavler om?) — Ja, jæ meente kun, om vi saa inte skolie vælge en Dirigent? (En Stemme: Ka’ De inte sæl være Dirigent?) Nei, Tak for Æren, men jeg troer, De vil nok kunne finde En, der er bedre til det Stykke Arbede end som mig. En Bo r g e r : Saa vil jeg foreslaae Grosserer Jaendam! I ndbyde r e n : Ja, han er god! De Herrer, der stemmer for Hr. Jaendam, ville behage at række Hænderne i Veiret. (Næsten alle Hænder komme op). Ja, Hr. Jaendam er valgt (Hurra! Hr. Jaendam leve!) J aendam (dukker op paa Talerstolen): Idet jeg takker d’Hrr. for det ærefulde Hverv (En Stemme: Aa skidt! — En anden Stemme: Gaa bare paa ’en og la’ vos faae Ende paa ’ed). Ja, saa skal jeg til­ lade mig og aabne Forhandlingerne, idet jeg beer d’Hrr., der maatte ønske Ordet, om og forlange det. (Seer sig om). Hr. Dreiermester Knap har Ordet. Knap: Jæ vil ikke ha’ ny Skatter og jeg vil heller ikke ha’ ny Kirker. Præsterne derimod ka’ jeg godt li’, og dem maa vi ha’ no’n flere af. Og saa synes jeg osse, at de, der betaler meest i Skat, de sku’ osse ha’ flere Stemmer ved Valgene end som de, der ikke betaler saa meied. J aendam: Bogtrykker Olavesen har Ordet. Ol aves en: Jæ ska’ tillade mig og gjøre d’Hrr.