S_Punch_1893

114

V o t r e s e r v i t e u r .

o t i o s i s !

E n Hilsen sender her de gamle Venner Poeten fra den muntre Ungdomstid, Hvis Pen de Fleste ganske sikkert kjender, Som De vil mindes for dens Satyrvid. Sin klare Kjerte S a t y r atter tænder, En Tidlang slukt af Skjæbnen mindre blid; Af Grunden har De vistnok en Fornemmelse — Det var »Gemytters Uoverensstemmelse«. Enhver politisk eller anden Gjøgler, Saavel af Venstre- som af Høirerod Og hans Badutspring ugenert han tøiler Med S a t y r s altid uforknytte Mod. Fadæserne skal ei gaae i Forglemmelse, Saa snart der er »Gemyts Uoverensstemmelse«. Punch drømmer. I. Flatødrømmen. Men snart forandre Forholdene sig. Man har Modvind, og Damperen sinkes meget i sin Fart. Reisen trækker i Langdrag. Punch begynder at kjede sig og længes efter at see Amerikas Kyster. Da han ikke har Andet at bestille, tænker han uafladelig paa Flatøbogen og bliver tilsidst saa nervøs som en ung Pige, der i Vinterens Løb har været paa 40 Baller. Han gaaer bestandig med Haanden om Nøgleknippet med de 3 Nøgler til Jernskabet. I Regelen opbevarer han Nøglerne i Buxelommen, og holder fast paa dem med den ene Haand, men naar han skal spise og altsaa har Brug for begge Næver, putter han Nøgleknippet i sin Tegnebog og knapper Frakken tæt til, og om Natten stikker han det langt ind under sit Hovedgjærde, skjøndt hans Køie støder tæt op til Jernskabet og Gefreiderne altsaa holde Øie med ham saavelsom med dette. Men Ulykken er, Han tumler atter frit sig uden Bøiler Og Lænker eller Baand om Haand og Fod;

Og frit som før han vil fra Lev’ren snakke Om Dit og Dat, saa Meget og saa Mangt, Som tidt af Tausheds Kaabe eller Frakke Blev dækket, som det jevnligt blev forlangt. Vi ville derfor artigt os betakke For Hvemsomhelst at holde Sacrosanct; Vi dristigt ville altid vise Væmmelse, Hvor derer stærk »Gemyts Uoverensstemmelse«. Og dermed Vimplen høit vi heise ville Med festlig Sang og Klang i høien Mast, Mens lystigt »En avant!« skal høres spille Og Hurra raabes af hver Orlogsgast. At vort Program De ei vil finde ilde, Det er et Haab, som vi vil holde fast, Et Haab, der ikke mødes af Beskjæmmelse, Menaf»Gemy tternes Overensstemmel se. « at hans Nervøsitet er tiltaget i saa høi Grad, at han ikke engang stoler paa Gefreiderne. Sæt, at disse gjorde Mytteri sammen med Matroserne, overfaldt og dræbte ham og kastede hans Lig i Havet for derefter at bemægtige sig den'kostbare Bog og sælge den til eii Bogjøde i Chicago for 800000 £ Sterling! Tilsidst kan han næsten slet ikke sove om Natten, og naar han blunder let et Par Minutter, vækkes han strax igjen ved rædselsfulde Hallucinationer om Overfald og Mord, Indbrud, Tyveri, ulovlig Omgang med Hittegods, For­ falskning af Skudsmaalsbøger og Barnefødsel i Dølgs- maal. — Naar Mandskabet nu hilser ham med sit: »How d’ye do, Sir?« ryster han kun paa Hovedet, og paa det paafølgende: »Slept well to night?« svarer han ophidset: »Oh, no, no, no « (9 å 10 Gange). Da Mandskabet tilsidst begynder at gotte sig hemme­ ligt over hans Uro, smile medlidende ad ham, støde til hinanden i Forbigaaende o. s. v., bliver det reent galt fat med ham, og han har nu ikke et roligt Minut længer.