S_Punch_1893

102

Et „Borger“-Møde. (Frit efter J. Helms).

Paa Forelæsning.

Mine Herrer og Damer! Je g akal i Dag have den Ære at tale til Dem om den Menneske­ race, der benævnes: Digterne. Racen er baade gammel og udbredt. Dens Forekomst gaar belt tilbage i den klassiske Old. Den Gang var Digterne lige saa krigeriske som digteriske, og i Kampen var deres Mission

deti samme som nu til Dags Trommeslagernes. Deres Rang som Digtere udmaaltes efter, bvor mange Hestes Kran deres Lunger besad. Og deres Yers var stundom saa kraftige, at de blev mange Mænds Bane. I Middelalderen var Digterne en Slags finere Hof­ narre, som oplærte Prinsesser og adelige Borgfrøkener i Strengeleg, Skaktavl, Elskov og svensk Gymnastik. De havde forskjellige Farver efter Hjærterdames Kjoler; man kunde derfor antræffe baade røde, gule, grønne og blaa Digtere. De kunde skifte Kulør næsten lige saa hurtig som en nulevende un g S a n g e r af Under­ afdelingen Kamæleon. Paa Holbergs Tid var Digtere lige saa talrige som Fluer udi September. Det er alt, hvad man véd om dem. Men saa kommer vi til Nutiden, mine Herrer og Damer. Der træffer vi Racen i høj Grad forædlet. Polkahaaret, denne barbariske Levning fra en afdød Lyrik, er forsvundet; en Nutidsdigter er ikke mere langhaaret end en klippet Kjerehest. Ansigtet er saa blegt i Farvetinten som en graa Snegl, Øjnene skimtes bag Lorgnetten som de sidste Slagger af en Lidenskabs Ildebrand, og Digterne bærer deres Hat, som For­ læggeren vil. De er det eneste, som duer i Norden; alle andre er Plebs eller rettere slet ingen Ting; der existerer overhovedet ikke andre rigtige Mennesker end Digterne, som egentlig heller ikke er Mennesker, men Overmennesker. Allerede i' Vuggen kan man f aavise den vordende Digter; han vræler saa stilfuldt. Syvaarsalderen gør han Vers, tolv Aar gammel ud­ giver han sin første Roman, og inden han er fyldt femten, har han faaet et Samfundsdrama opført hos Kammerchefen eller paa Goethescenen i Jernbanegade. For de sidste Dages Digtere er det nødvendigt at have en Specialitet. Ligesom man har Specialister i Hud-, Lever-, Mave-, Øjen-, Næse-, Øre-, Mund- og Klovesygdomme, saaledes har hver Ting i Verden sin Digter. En har f. Eks. kastet sin Kjærlighed paa Møddinger; hans Muse er indhyllet i en gulbrun Glorie af de agerbefrugtende Dampe. Vi har netop her iblandt os en meget stor Specialist i Møddinger. En anden, endnu større, der maa søges lidt nærmere end Nord­ polen, har valgt at være det Uforstaaeliges Digter, Hans Dramaer handler allesammen om den menneske­ lige Cirkels Kvadratur og Lidenskabernes Perpetuum mobile. Hverken han selv eller nogen anden forstaar et Muk af hans Skuespil; i saa Fald vilde de være for­ fejlede. Efter sit nyeste Perpetuum har han antaget Navnet H e n rik H a rp e stræ n g ; Doktor er han nem­ lig ogsaa, som de fleste rigtige Digtere. Saa er der en tredje, som gjør i Kolera og Pendulforsøg; han er dog ikke Doktor, men har en Hat. En fjerde digter helst om forfulgte Magdalene-Uskyldigheder. Da han forleden fremførte en i Frihed dresseret Magdalene, gik han egenhændig ind paa Scenen og puttede Klap og Klaps i sin Lomme. Siden viste det sig, at han ikke var til at drive ud igjen. Bordet fanger. En femte har gjort L o tt e r it id e n d e til sin Specialitet; alle hans skriftlige Arbejder er Virkelighedsbilleder fra Abonnenternes Privatliv. Saaledes mine meget ærede Tilhørere, kunde jeg blive ved at docere om Digtere. Men jeg foretrækker at lade Dem selv digte Resten til.

Ude i Larsens Lokale, N e ije n d a m mødte i egen Person Med den indledende Tale. O lse n sagde, saavidt som jeg tror, Halvdelen af et borgerligt Ord. Jo, jeg har været til Diskussion Hos Larsen den Dag! Sikken en Brølen, og sikken en Støj, Der var vist mødt en Snes Stude, Stemningen var, hvad man kalder lidt høj, Lige til Mødet var ude, Saa der kom selv for Direktør H ein Mere end een Mand med Slæder i Vej’n, Og Konsul A rn tz e n som Folkets Mand Var net daran. C an to r om Klikevæsener lod Et Par Bemærkninger falde, K l au sen at bruge sit Mundlæ’r forstod, Det gik som Kjæp i en Skralde. P o u ls e n og H e in ts e med fler gjorde Spræl, Alt for at fremme vort Borgerheld, For de var ogsaa til Diskussion Hos Larsen den Dag. Som i en Borgerkrig gik det her, Varm blev Familietvisten; Borgerne rased’ med Ild og Sværd Grusomt mod »Borger«-Listen. Men Diskussionens Akilleshæl Var Sjoselisternes livsglade Vræl, Thi her var Liv i den røde Klud, Til Gassen gik ud. .Æ rede Vælgere, lyt til min Røst, Borger jeg er her i Staden. Men jeg har altid af Hjertenslyst Mødt, naar der Sjov er i Gaden; Og, hvis I synes, jeg møder med Pjat, Husk, at jeg kom fra en »grundig« Debat, F er jeg var ogsaa til Diskussion Hos Larsen den Dag.