S_Punch_1893

99

I Vasken, fa

D rachm ann , der bærer Danmark, som ban vil, men som bærer sin Kappe, som G eo rg vil; dér kom So. S cb an d o rp b med en Svinefylking af Processer, G am leh ø ru p med sine 80,000 Vælgere, som han alle kunde have i Vestelommen, A sse lo tto , der var saa maarschom, at man blev hel traurig ved at tænke paa det, O c ta v iu s og P e r Anden og H ermæ nn ern e og ligesaa mange til, og dobbelt saa mange i Tilgift og en Masse Dusin oveni. Alle trykkede de bevægede Punch i Haanden. „Vi takker til!“ sagde de; og saa tilføjede de triumferende: „Men De takker a“ !“ — Det er da ikke no’et at pukke paa! . . . Vi ses nok igjen!“ svarede gamle Punch, og i det samme knej­ ste han saa ungdommelig, at han gik bagover og . . . Nej, — han vaagnede ikke! . . . Det var første Gang i nitten Aar, at det var passeret ham.

Skytten B r y d e .

# ’Y , V *

ort Borger- og Socialistskab stævned I fælles Valgtrang sammen hos L a rs e n , Men Borgermødet desværre revned. — En kort Rescension af Tragedie-Farcen: Hr. N e iie n d am kom med Listen i Lommen Og folded den ud under stort Spektakel. Saa bad han Orkesteret røre Trommen. Det hjalp. Der blev tyst som i et Tabernakel. Et Alvorsord lød: Hvis man ikke var stille, Blev Mødet hævet, før det begyndte. Og vovede Nogen en Taler at drille, Saa skulde hans Rygstykker strax man pynte. Hr. H ein proponered en stigende Skala Og foreslog at spare paa Mønten. Lidt Hverdagspræken var god, i Fald a’ Vi skulde os klare om Kirkepynten. Hr. O. C. O lsen gik halvt bagover, Og til at omkomme var han paa Nippet I Meningskampenes vrede Vover. Men heldigvis kom han igen til Pippet. Han trykkede kun. Socialist var han ikke. De fede Ord lod han blive i Sværten. Og vilde man ham i Byraadet skikke, En Sveske han blev i Kommunetærten. Ny Gaasevin paa Kommunens Flasker Det vilde han helde, som Dannebrogs-Trykker. Hr. A rn tz e n Klikevæsenets Masker Med vældig Haand river barsk i Stykker. Og Socialisternes Lærer Kl au sen Mod Husleje, Skatter og Præster taler. Hvis blot han selv kommer med til Smavsen, Er det forbi med Byraadsskandaler. Men Larmen stiger. Med C an torstemm e En Røst fra Da savisgraven lyder. N e iie n d am kan ej for Strømmen dæmme, Ud over alle Grænser den bryder. I Ragnaroksvildhed Mødet ender. Skandalen markeres, da Gassen slukkes. Til Gjengjæld alle Gemytterne brænder I lyse Baal, da Lokalet lukkes.

Ju b e lk o r i In te g a d e : Nej, der er kommen en Nyhed. Uhyrlig Sensation! Købmand paa Island og Kristianshavn, J. P. T. Bryde, er færdig baade med Island og Færøerne og Amager! Sø og Handelsretten garanterer! I Sværtegryden med Bryde!

'w ' W S (Dagen derpaa.)

H y le k o r i In te g a d e : Ach wai mir, det var Uøgn og forbandet Digt altsammen! B in g, tag en Landauer, H ø rup tag en Droske, A d le r tag din Ridehest! Afsted med Galmandsfart til B ry d e og B a g g e r og Børsen! Fald paa Knæ, kom Aske oveni Hovedet, bed ynkelig om Forladelse, tilbyd alt, undtagen Penge!

(Åfteninteriør.) R æ d s e ls k o r i In te g a d e : Rul Guldbryllups- gardinerne ned! Gjør Hjørnet mørkt som vore Tanker og Udsigter! A d le r , hvor kunde du gjøre saadan i Sværten! Dæk jer, Skytten Bryde staar nedenfor og sigter paa Kassen! Rend med Nøglen, B in g, brænd Protokollerne! C aw lin g , skriv en Sørgerandselegi til i Morgen! Plat paa Maven, nu skyder Bryde! Ved Logos, han skød „Politikens Papegøje! (Tæppet falder med en klinger Lyd som af 100,000 Kr.)