S_Punch_1893

95

Ved Kaffen.

Kvindens Bestemmelse at gjøre en Mand lykkelig, og at en sand Kvinde meget godt kan skænke en Mand sit Hjerte, selv om der ikke er nogen egentlig romantisk K j ærlighed, og derfor vil hun heller ikke sige nej til en Kollega af Petersen, en Grosserer Mørk, der gjør i Sorg samt Ligkranse og forsender Lig til Provinserne prompte efter Ordre og som er en selfmæd Mand, der er ude over den første Ungdom, og han har allerede paa en Maade erklæret sig ved, at han har abonneret samme Aften som hun, og forleden var han henne hos os og gjøre Visit, og nu i Paasken, da man jo alligevel ikke kan komme nogen Steder paa Grund af Helligdags- loven, saa inviterer Petersen og jeg ham til en lnle Middag en famille, hvad der jo ikke er mere end vores Pligt, og saa venter vi naturligvis, at han gifter sig strax, da han jo sidder i en god Forretning og altsaa ikke bar noget at vente efter, navnlig nu, da vi er saa nær ved Flyttedagen, men der er jo heller ikke megen Tid at spilde, og derfor vil jeg nu se at finde en Lejlig­ hed, som kan staa parat til dem, saasnart det er bragt i Orden. Ja tag De nu bare Deres Tøj paa, søde Fru Schrøder, saa gaar vi, og Tak for Kaffe.

lllk iHUUttllllUIIMU|||i*ulU(MUi(ft(|(|\ Fru Juliane Petersen: God Daa; søde Fru Schrøder, ja, _De kan rigtig nok sagtens, at De kan sidde saa rolig og ikke behøver at røre Dem ud af Pletten men faar Deres Pangsjon lige ind ad Døren og Legater oven i Kjøbet, naar De faar nogen af dem, De søger, hvad de nok ikke har gjort endnu, og De skulde bare ane, hvilket Krav Nutiden stiller til Kvinden saavel i Familie- som i Selskabslivet, nu jeg nævner bare som Exempel, naar Kammerherren spiller saadan op, at han ikke kan lade det være nok med at give Fore­ stilling om Aftenen for 7oxne og om Formiddagen Soirée for Pørn, men ogsaa skal give Eftermiddags- Matineér med Koncert og det oven i Kjøbet paa en Dag, da han har Raad til at ansætte hele tre Fore­ stillinger om Aftenen, nemlig to paa hvid og en paa rød Plakat, og med Rosini i Pølseenden og to Prima­ donnaer, saa at man aldrig veed, om Ens Billet gjælder til Soiréen om Formiddagen eller Matineen om Efter­ middagen eller Souperen om Aftenen, og naar Yejret oven i Kjøbet er saadan, at naar man langt om længe har faaet Petersen, der slet ikke er rar i denne Tid, til at rykke ud med en Sjaket i nye Foraarsnuvaaté, saa maa man strax til det igjen for at faa ham til at give sin Kone en Smule Pelsværk, bare for at man ikke skal krepere øjeblikkelig af Kulde, saa kan man virkelig ikke fortænke En i, at man bliver noget melankolsk og travrig, saa at man virkelig kunde fristes til at melde sig som Nonne hos Pater L a n g e , og nu har vi jo ogsaa faaet Vrøvl med Husværtens, hvad der oprindelig kom af. at i Vinter, da Vandrørene frøs, havde en af Pigerne spildt Vand paa Trappen, og saa sagde deres Pige naturligvis, at det var vores Pige, og vores Pige sagde, at det var hans Pige, og saa gik jeg ind til Fruen og sagde, at det maatte være •deres Pige, for vores Pige tog aldrig saa meget Vand i Spanden, at hun kunde spilde af det, men saa sagde hun, at det kunde heller ikke være deres Pige, fordi deres Pige lod sin Kjæreste bære Vandet op, da hun var altfor dannet en Pige til at bære Vand op selv, og naar de gav 18 Kroner om Maaneden, saa behøvede de vel heller ikke at tage den første den bedste Sjuske, som var parat til at tage sig alt mulig paa, og saa tog det ene Ord det andet, og tilsidst maatte Petersen jo ned til Husværten og sige Lejligheden op, hvad jeg for Resten var meget kjed af, da vi nu har boet der i saa mange Aar, men dyr var den nu, og jeg er egentlig kommet herop for at spørge Dem, søde Fru Schrøder, om De ikke skulde have Lyst til at gaa med ud og se paa Lejlighed, hvad der jo altid er en Adspredelse og ganske interessant, og rigtignok har jeg været 17 Steder i Dag, men der er tvve tilbage, saa jeg kan rolig indestaa Dem for, at de ikke skal komme til at kjede Dem, jeg skal nemlig sige Dem, vi havde et Avertissement i Berlingeren om en komfor­ tabel sex Værelsers Lejlighed midt inde i Byen, og jeg fik over fyrretyve Billetter, hvoraf de sexten vare fire­ værelsers og tolv fem-Værelsers, og saa var de femogtyve paa Broerne, men jeg gaar nu alle Stederne alligevel, for det første skylder man jo dog Folk den lille Op­ mærksomhed, naar de kommer En saa venlig i Møde, og for det andet er det jo morsomt at se, hvordan Folk boer, og for det tredie kan jeg ligesaa godt med det samme se paa en Lejlighed til Petrine, der nu har resigneret og er kommen til det Resultat, at det er

( E r i f o n t ^ (Sallabc.OTotiotr fra <5oett/c.)

-Der riber en ¿faber i Uatninbens S u s — (Samle ffø r u p er bet meb fit Itile pus- ffan bærer i Armen bet fmaa „K ø ben tja nn" © g Ijolber bet tryffet teet til fin ¿Jaun.

¿mber! iltitt ¿faber! © g fer Du ej ber —

(Érlfonig 211 be rt i — ijarr er os faa nær — Alberti! ffnor er D e? ffui tryffe r De mig faa, A t tryft ijos ® . ©. © Ife n ej mer jeg blioe m ad?"

„m in Søn, bet er jo A s f el Fun, © g fjait er © ifens Kompagnon, ffa n ijører uores ¿folf bog til, © g ej ¿fortrceb Ijatt gjøre u il." „min ¿fåber!

min ¿faberi Kan D u ba ej fe,

A lb e rti er fcerbtg at oolbe m ig Spe. ZTotarius publicus bringer tjan meb, ffa n nolber m ig S ta ffe l ben ocerfte „fortræ b." „min Sønl Det er S o r d jfe n iu s ! ffa n fibber ro lig t i fit ffus. 23 lo dj fif tjan bort, og fra ben ®ib <£r tjan jo bienen tam og blib." „min ia b e rl min ¿aber! > g bliner ej f r i: A lb e rti er efter m ig meb p o liti! , ffa n Falber m ig Straamanb — bt>°r ftnber_ jeg S r ju lr 3eg tjører Ijans D roffes be rullenbe tf ju l. „min Søn! Det er et £ yffetø ul. m aaffe er Klangen nof lib t Ijul. m en S e d je r meb fin ©omboia Saa ftæ rft D ig ej fa n ffræmme ba." „min ¿faber ! min i aber! ©g fer D u ej ber Abonnenternes lille , men trofafte ffaer! ffa n tager bem fra m ig i ffa n fø rer bem meb

Saa gjorbe © rlfo n ig m ig bog ¿fortræb. •faberen gyfcr. Saa Ijurtigt tjan fan Som 23 ogtryffer 2 Sorgerffab løfer tjan. men Sarnet bet fagbe flet iffe no’et. Det laa i tjans A rm og nar — maustobt.

Med dette Numer følger et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g . ^ 8 3