S_Punch_1893

F r u Pun ch .s N y ta a r sk u r . Punch’s Brevkasse var naturligvis som sæd­ vanlig ualmindelig fuld Nytaarsmorgen af Nytaars- hilsener af alle de Mennesker, med hvem han har arbejdet sammen i Aarets Løb. Her er et lille^ Udvalg:

Hjm a jeg ikke fri« oar faa m aarfotn, hunbe jeg fgu »ælten blioe m isunbelig paa 5 rm . H u e r jeg im ib U rtib m aarfoin, og berfor glarbeligt llg ta a r. 1

ia*oo s ent*e3la,

storsvensk aneskogen hoer t °r .

Da det er Puitch umuligt personlig at takke de Mange, der tænkte paa ham ved Aarskiftet, beder han dem modtage hans hjerteligste Tak ad denne ikke længere usædvanlige Vej.

^

E n N y ta a rv ise .

Det var nu for Land og Stat Synet paa Bestikket. Paa vor By og Magistrat Nu vi kaster Blikket. Straalende elektrisk Lys I de store Rækker, Medens Ben man i vor Bys »Kattesunde« brækker.

Frem A lb ert i dristig drog; Ind i Thinget snakked’ Han sig under »Dannebrog«, Som er sechert »blakket«. Han og Bladet fuldt er af Al Slags dunkle Gaader, Som hans egen Typograph Og Trykker gjerne raader. IEs trup med et stille Smil i Ser paa denne Ælte, Haaber paa en god April, Der vil Hjerter smelte. Aaret, som nu maatte dø, Kommer aldrig tiere, Men der lagdes ned et Frø, Som maaske vil spire.

H

ar man hilst det nye Aar, Er det godt at samle, Medens Nytaarsklokken slaar, Minder fra det gamle. Var det daarligt eller godt Saadan i det Hele? Svaret er i Stort og Smaat: Lidt af begge Dele! Ser vi først til Politik, Saa var den lidt broget, Hørup, B in g og Je n se n gik Det var altid Noget. Svaret bliver dog lidt koldt, Spørges, hvad der vandtes, Da en K o rsg a a rd vi beholdt Og Hr. E ed vard B rand es.

Hvorom Alting er, vi gaar Ganske haabefulde

Ind nu til det nye Aar, Hvad vi ogsaa skulde. Kolera’n vi slap, imens Vi vor Lykke priser | Og nøj’s med D rachmanns Pestilens I 1 Sv end T r ø s t ’ es Viser.