S_Punch_1892

6 7

dog u d e n j — og k u n b e n y tte d es af m eg et unge M ennesker. Mod S yd v a r S tad en s tæ rk t b efæ stet ved en R æ kk e T a am b y g n in g e r. D en m est b ek jen d te af disse lod det v e lk lin g en d e N av n „N ational“, b v o r d e r dog k u n af- fv red es B ifald ssalv er og U n d ersk u d . D ens K om ­ m a n d a n te r v a r alle forplig tede til a t kald e sig J a c o b ­ s e n . L ig e overfor la a en B egrav elsesp lads, h v o r en u d e n la n d sk P rin se sse i læ n g ere T id b lev forevist i K iste n . O p rind elig v a r hele denne E g n oplyldt af R e tte rs te d e r; lige til de sid ste T id e r h a r N atte- g æ ste rn e, d e r fæ rdes herud e, derfor k u n v æ re t i S tan d til a t vise G algenhum or. I d e t H ele ta g e t v a r der m eg e t u sik k e rt. D e t end nu opbevarede O rd „B ule­ v a rd e r“ e r e t u b e strid e lig t K rite riu m for, a t de v a r B uler. Ø st for S ta d en la a „B rem erh olm “. H e r' fand tes en stø rre , offentlig B ygning, d er b e n y tte d es som Straffe­ a n s ta lt for S kuespillere. N a ar disse n em lig p a a en e lle r a n d en M aade h av d e u dm æ rk et sig, blev de send t til A rb ejd e p a a B rem erholm , og m an h ø rte da ald rig m ere n o g e t til dem . F o rm o d en tlig la a A n sta lte n p a a op fy ld t G ru n d ; m en d e t G rundlag, liv o rp aa den v a r b y g g et, er u m u lig t a t efterspore, d a d e t ifølge A n­ g iv elsern e v a r „ et h em m elig t F o n d “. — — — S ta d en h a r flere G ange v æ re t hjemsøgt, a f U ly k k e r. I gam le K rø n ik e r om tales saaled es et F a k k e lto g , h v o rv e d en ta lrig F lo k indv an d red e E vro- p æ e re kom alv o rlig til Skade. N oget senere udbrø d en o n d a rte t M und- og K lovesyge-E pidem i, d er y tre d e sig ved, a t de A ngrebne b ru g te M und og sparkede, n a a r de b lev u d p eb ne i e t frit T h eater. Mod disse og lig n e n d e L an d e p la g e r o p retted es af godgjørende Med­ m e n n e sk e r en In stitu tio n , d er h e d „B eneficer“, som u d d e lte s i F o ra a rsm aa n ed em e. L æ se ren vil le tte s t k u n n e d an n e sig et B egreb om d e tte hum an e F o re ­ tag e n d e, n a a r v i m ed d eler e t opb ev aret P ro g ram over et P a r a f de p ro jek tere d e B eneficer i F o ra a re t 1892. Ifølge d e tte P ro g ram p a a tæ n k te s d er opført til B e n e f i c e for F o lk e th in g sm a n d H ø r u p : „K jøge H u sk o rs“ ; Iscen e­ s æ tte r: H r. Alberti; fo r E x -K n iv k a ste r H e n n i n g J e n s e n „Salomos H ø j­ sa n g “, fo redrages i K ostym e af H r. A. C- Larsen; for H r. F o rm a n d H ø g s b r o : „C ornevilles K lo k k er“, tra n sc rib e re d e i M inisterb eg rav elses-T em p o ; u d ­ føres p a a n o rsk a f K a p ellet; for D e t f r i e T h e a t e r : „E n K u rm e th o d e “, K o n cert for S try g e in stru m e n te r og P ib e stilk e ; for L a n d m a n d s b a n k e n : A ndersen s E v e n ty r, ny Sam ling, oplæ ses af K asinos Ø konom idirektør, for træ n g e n d e E v r o p æ e r e : „M aa v i væ re h e r“, U d- sm ider-S torm -G alop, kom po neret af K eiser Wil­ helm.

H e j r e o m ! H i r U T M * 3

J e o r g udi Evropiens Land E r en uhyrlig mægtig Mand! Han kan jo gjøre, hvad han vil, Og sige »Bravo® selv dertil ; Han spiser Mad ved Fakkel fester, Han spiser Børn er og han spiser Præster, — Men dog led en Sorg han en Gang, Og just derom lyder min Sang. Hans kjæreste Barn, den slidende » I llu s t r e r e t T id e n d e « G a l s k jø t t e d ’ pænt sig selv og sa’e A ltid det samme som Papa. Dervischen E r i k holdt den brave Ungmø saa mageløst i A ve! Og Georg elsked det træske Skarn, Fordi hun var — et naturligt Barn Hun valgte en Mand af nedrig Stand, For det var nemlig en Højremand! Men, da G e o rg fik den Besked, Blev ,han overmen’skelig vred, Skreg: »Ta’ Fordummelsen ved Kraven, Lad H e n n in g gi’e den en K n iv i Maven, Imorgen ved min Ilddrik jeg vil Se Højre fare ad Logos til!« Georg paa sine Lavrbær sad ,. A lle smaa Sorte sad rundt i Rad. -Georgsa’e: »Nietzsche!« — strax derpaa A lle de Sorte sa’e ligesaa. Georg tog Martyrkrans om Næsen, — De Sorte viste det samme Væsen. Georg sa’e et uvartigt Ord, — A lle sa’e li’esaadan i Kor. Georg til »Albertine« sa’e: dik! — Strax sa’e de Sorte: dikke dik! Georg skreg »Slavefrø!« og drak, — De Sorte drak med og raabte: »Tak!« Men, da saa Højre skulde prikkes, Mases, knuses og flaaes og stikkes, Hylede Galskjøts salig salig A vis: »Højre skal ha’ mig til Indkøbspris!« Georg sa’e: »Quax!« — og ligestrax Brølte alle smaa Sorte: »Quax«. Quax er et evropæisk Raab, Som skal betyde: Farvel, vort Haab! Georg græd, og han lamenterte, Væk var den eneste Illustrerte! Den gjorde højre om saa flot; — — Nu kan det være, den faar det godt!