S_Punch_1892

I

54

T h i d e n s a n d e K v i n d e , s o m v i e je r , S o m v o r Æ t o g s o m v o r A r n e p l e j e r , S o m e r g o d o g s m u k , s o m h u n e r s a n d , S t a m m e r i k k e f r a J o h a n n e M e y e r , H e d d e r i k k e F r e d e r i k k e B a j e r , O g h u n v i l e j v æ r e R i g s d a g s m a n d !

T i l G o d g j ø r e n h e d e n .

I m e lle m d e m a n g e u ly k k e lig e E x is te n s e r , h v o r i d e a f e n u b lid S k æ b n in g h je m sø g te M e n n e sk e r o fte m a a h e n s læ b e T ilv æ r e ls e n s k u m m e r fu ld e Ø je b lik k e , g iv e s d er v e l n æ p p e n o g e n sa a s ø r g e lig so m d e n a t v æ r e L e v e b r ø d s p o l i t i k e r u d e n L e v e b r e d . H v o r m a n g e a f v o r e g o d g jø r e n d e o g g o d tr o e n d e M e d m e n n e sk e r , h v e m F o r s y n e t h a r g iv e t V ilje o g E v n e t il o. s. v., tæ n k e r v e l e g e n tlig p a a , h v a d e n s a a d a n S ta k k e l m a a fr iste , n a a r h a n ik k e h a r n o g e t M a n d a t t il a t fo r s y n e s ig m e d D iæ te r , lie j s e g o d tg j or e ls er, T h e a te r b ille tte r o. s. v., n a a r h a n ik k e h a r n o g e n B e s tillin g so m R e d a k tø r e lle r M ed a rb ejd e r v e d e t F o lk e b la d , d e r k a n g iv e P u b lik u m n o g e t a t lø b e m e d , e lle r s o m B e s ty r e r a f e n F o r b r u g s ­ fo r e n in g s K a s s e , h v o r h a n s e lv k a n fa a n o g e t a t lø b e m e d ? M a n g e a f d is s e S ta k le r m a a v e n te h e le d e r e s L iv fo r g jæ v e s, in d e n d e k a n k o m m e t il a t sk u m m e F lø d e v e d e t A n d e ls m e je r i e lle r fa a n o g e t fe d t F læ s k i d e r e s G r y d e v e d e t d ito S la g te r i; th i d e r er H u n d e n o k om d is s e „ B e n “, o g d e, d e r e n G a n g er k o m n e til F a d e t, v il ik k e g o d v illig o v e r la d e n o g e t a f U d b y t te t t il d e r e s tr æ n g e n d e K o n k u r r e n te r . O g s e lv o m d e t v ir k e lig s k u ld e b liv e til n o g e t m e d d e 35 n y e F o lk e tk in g s k r e d s e , v il d e t k u n v æ r e e t fo r s v in d e n d e A n ta l, d er k a n b liv e fo r s ø r g e t p a a d e n M a a d e, o g d e t er in g e n lu n d e g iv e t, a t d e m e s t T r æ n g e n d e v il b liv e fo r e tr u k n e til d isse T illid s p o s te r . Punch h a r derfor m e d den, U e g e n n y ttig h e d , d er a l­ tid h a r u d m æ r k e t d e tte m e n r ie sk e k jæ r lig e V æ se n , b e ­ s lu t t e t v e d g o d e M e n n e sk e r s B is ta n d a t o p træ d e so m v e d a t s ø r g e for, a t d e n o v e n fo r n æ v n te K la s s e a f M ed sk a b ­ n in g e r k a n fa a s in o v e n n æ v n te v a r m e M ad i d e t m in d s te e e n G a n g o m U g e n . D e Æ r e d e , d er v il s tø tte S a g e n , a n m o d e s o m a t h e n v e n d e s ig i K r o n p r in se ss e g a d e 34 S tu e n , h v o r S e r v e r in g e n fo r e g a a r u d a f H u s e t i r ig e lig e P o r tio n e r . N B. R e g n s k a b e t v il b liv e o ffen tlig g jo r t, le d s a g e t a f ta lr ig e I llu s tr a tio n e r , d e r le v e n d e a n sk u e h g g jø r , h v o r m e g e n T r a n g d er h a r v æ r e t t il d e t o v e n n æ v n te fila n tr o p is k e F o r e ta g e n d e . D e t b e d e s u d tr y k k e lig b em æ r k e t, a t d e n F r u S c h r ø ­ der, d er a f o g til o p træ d e r i Punch , ik k e er i S læ g t m e d d e n S c h r ø d e r , d e r a rb ejd er i d e n a n d en Samaritans T je n e ste . d e n r i g t i g e b a r m h j æ r t i g e S a m a r i t a n

H v is Du spørger: hvor i Verden finder Man i Grunden nu de sande Kvinder, Da vil A n n a E d g r e e n give Svar; Men, om du med Svaret just vil nøjes, Om din Viden egentlig forhøjes, D et vil vi nu la’e staa hen, min F a’er. P aa det fri’ T heater unge, glade Mennesker har nys i Rømersgade Søgt at vise »Sande Kvinders« Værd. Men, saa vidt som man kan se af Blade, Saa var F olk nok ikke rigtig glade Ved at se de sande Kvinder der. N aar der tales om den sande Kvinde, Vi) man i det hele taget finde, Toner hver især forskjelligt Flag. Medeus E t forfægtes højt af Manden, Ser man tidt, at Kvinden har en anden Mening netop om den samme Sag. Mens D e m e rc y og F r u P i g n a t e l l i Tror, at Sangerinderne gjør vel i Toner, smelted’ fra et Skippund Fedt, Holder andre paa, at just den fagre Tonens Velklang kommer fra de magre — Og det kommer dog vist ud paa Et. Ja, saa vist som at den sande Kvinde/ E ller som den sande Sangerinde Og den hele skjønne Kvindeslægt, Den, hvori vi dog saa meget ejer, Som i Verden her saa meget vejer, Ikke skal taxeres efter Vægt. Den, der leder, sikkerlig vil finde Uden stort Besvær den sande Kvinde Uden dette F ri’-Theater-Spræld; Og han siger vist, saasnart hun fandtes, G u s ta v W ie d saa lidt som E e d v a r d B r a n d e s Viste Vejen ham med særligt Held.