S_Punch_1892

234

Tanken gaar saa langt tilbage Som til K i e l e r - F r e d en s Dage: Havde den Gang B e r n a d o t t e Holdt sig smukt paa Sverigs Maatte, Skulde knap hans Afkom bøde Nu for hine Tiders Brøde.

M e llem „ B r ø d r e “ .

YHf \ v f J \ ( ) J f Æ oi X, v '«*v\ fL „ / vé

Saadan Skæbnen paa sin Ten Spinder hemmelige Traade, Som kun N e m e s i s kan raade, Naar sin Plan hun os afslører Og et kronet Hoved fører T il C a n o s s a — eller S t e n .

F r a et H jø rn e a f K irk e g a a rd en . T i l m in V e n , I n t e - P r o f e s s o r e n ! O m bord i den b la a Vogn, ved R o sk ild e F jo rd i A gurketiden . M in V en! D u try k k e d e m in H a a n d v ed G raven. V i h a v d e fu lg t d it P ro fe sso rh aa b til Jo rd e n , b e g ra v e t d e t for evig i P a l u - D a n a i d e r n e s B rønd . M en I)u ra k te m ig den døde H a an d , og je g v a r fo rsk rev en, for u ig en k a ld elig sid ste G an g fo rsk rev en — til Lucifer. D e t killed e e n d n u i H a an d e n , da je g sto d alene d eru d e p a a den sto re, lite ræ re K irk e g a a rd og tæ n k te sto rt. J e g tæ n k te p a a d e t stø rste, je g k jen d er. P a a m ig selv. P o r je g tæ n k e r a ltid p a a m ig selv. F o r ty v e A a r sid e n v a r j eg en sto r M and. S y v A len og en k v a rt. N u er je g m eg e t stø rre, — sa a stor, a t jeg m a a sta a op p a a en S tige, n a a r je g v il sp ejle m ig. Og je g sp ejler m ig altid, — G u d ske L ov! M en je g h a r o g saa v æ re t lille. D e t v ar, da je g stille d e til K lø hos m in V en In te -Iiisp e k tø re n og fik b a ad e D ig te rg a g e og B erømm else. S a a lille h a r D u a ld rig v æ ret. J e g sig e r d e t re n t u d : J e g b ry d e r m ig P o k k e r om dig, m en D u h a r en K ra b a s k — -------- ! J e g k a n h v e rk e n læ se elle r sk riv e. J e g er b a re en u h jrre sto r D ig te r og en A llerh elv ed esk arl. D u er o g saa en A llerlu cifersk arl, og D u h a r en sa a m ageløs lige L in ie i P rofilen. D e t er P rofilen, d e r er din S ty rk e og Skønhed, h v a d e n te n D u stik k e r d en L ig e lin ied e i B ø rnes V æ rk e r eller i B e rlin e r T a g e b la tt. Og n a a r S n o bberne plaffer efte r dig i A visern e, h a r D u Mod til a t tie og nøjes m ed a t bjæffe, n a a r de v e n d e r B y g g e n ; d erfor e r D u e t s to rt S ty k k e m a n d i g t H a lv asie n , — e r D u m ed paa d e n ? N a ar D u n æ ste G an g h o ld e r F a k k e lb e sp isn in g , sa a kom m er je g ikke, _ for je g k a n jo risik ere, a t D u h a r K ra b a sk e n m ed D ig. L a d Sm aap ig er og tarv e lig e In te - Jo u rn a lis te r spise din M ad, je g sk a l n o k sø rg e for a t g jøre m ig b em æ rk e t m ed E n af m in e egne, af dem til 10 Ø re L in ie n ; d e t e r n u m in M aade. J e g sk a l a ld rig v æ re u v a rtig m ere, — d e t lov ede je g m ig selv, d a je g sto d p a a K irk e g a a rd e n og In te - P ro fe sso ren h a v d e k ille t m ig i H a an d e n . E lle r b e d re : je g h a v d e disse fire sid ste A a r sv e d t o ver e t P a r „ b o rg erlig e “ O rd, som k u n d e faa D ig til a t sk riv e lid t P æ n t i m in K a ra k te rb o g . H e r e r de. D e tte e r end nu b e d re en d en V a n d g an g i E srom Sø. D u sto re L ogos ! A t vi sku lde b liv e sa a d a n til A al — d e t a n ed e v i ikke i H alv fjerd sern e, da v i g ik og leg ed e sm aa S orte i d in litte ræ re Pogeskole. Vi b ev ared e allig ev el e t lø n lig t H a ab — i M orgen, n æ ste U ge, til P a a sk e kom m er d e r e t g o d t M enneske og h jæ lp e r os u d a f h ele R ed elig h ed en . Og d e r kom a lt d et m o d satte. H v a d er n u d e tte L a n d ? Ik k e e n G a n g e n K æ ld e re ta g e iB e rlin e rT a g e b la tt! E t L an d , h v o r træ tte V ersem ag ere d rik k e r ly risk e

» X o Acteurer i en Rolle, Tvende, bejlende til En, Og to Hunde om et Ben A ldrig kunne Venskab holde.« Det var salig W e s s e l s Ord, Mens han var paa denne Jo rd ; Men, hvis blot han havde levet I den »rene« norske Stat, B jø r n s o n og Konsorter laver, Havde han i Tilgift skrevet: » Item tvende Skandinaver Om det samme Konsulat!« U n i o n e n s Kongerolle Og en Fane, som er »ren«, S t e n og S t a n g og S t a n g og S t e n A ld rig kan i Længden holde, Men vil ganske sikkert volde Splid og Ufred, til en Dag Der gaar Brud paa Unionen, Hvorved den og Dobbeltkronen Revner med et syndigt Brag. — Øst for Kjølen man betragter »Broderfolkets« vrede Fagter Som et Spil a f onde Magter, Der med Svækkelse vil slaa S v e a s g a m le g u le , b la a Banner, saa det ingen Sinde Mere kan i Norden naa Plads paa nogen Stormagts Tinde. Unionens Ægteskab Skulde S v e r i g s Magt befæste, Men blev ikke just det bedste Surrogat for F i n l a n d s Tab.