S_Punch_1892

190

gende, Prøve paa Journalistiken i Norden i det 10de Aarhundrede: A s e n s k jæ fte n . O rgan for den n e d rig e ste O p liu sn in g i N orden . H a lø re i Hundedagene 995 . Naboer og Gjenboer. I Forgaars ankom Hs. Maj. Kong Svend Haraldsen, kaldet Tjuguskjæg, endelig her til Staden efter et længere Ophold hos Hertug Sigvald af Jomsborg, fra hvem han, som bekjendt, i Fjor erholdt en saa indstændig Anmodning om at aflægge ham et Besøg, at Hs. Majestæt umulig kunde undslaa sig for det. 1 Anledning af Hjemkomsten havde Byen pyntet sig paa den mest smagløse Maade. Alle de pjuskede Bleer, der fandtes i hele Haløre, var bievne vadskede og hængte til Tørre udenfor Vinduerne, og samtlige Byens Hyklere, hvoraf der i Forgaars fandtes endnu flere end ellers, havde forsamlet sig paa Toldbryggen og modtog Ailerhøjstsammemed saa idiotiske Hurravræl, at Vinduesruderne hos flere af voreses Meningsfæller ved denne Lejlighed revnede. Det vil være interessant at erfare, om den Damekomite, som har .forestaaet den frivillige Selvbeskatning, der paatog sig at bestride Omkostningerne ved Hs. Majestæts Hjem­ rejse, ogsaa vil erstatte den Skade, som disse Demonstra­ tioner saaledes har voldet vore Venners desværre noget skrøbelige Glashuse. En af voreses Reportere, der i Dagens Anledning havde været »paa Støvlerne«, fik begge sine Trommehinder sprængte, saa han er bleven ganske stokdøv. Det er derfor ikke til at undres over, at i hans Referat, som findes andet Steds her i Bladet, staar, at Kongen blev modtagen med en ilde­ varslende Tavshed af de faa Tilstedeværende. V øggur B. H . Økonomi. Hvor meget har nu disse Dages sindssvage Festligheder egentlig kostet den haardt beskattede Befolkning? Alene den vanvittige Ødselhed, der var anvendt paa Byens Ud­ smykning. maa have slugt en Sum, der vilde have været tilstrækkelig til at sikre alle de herværende Evropæere en livsvarig Hædersgave, selv om hver af dem blev lige saa gammel som Abraham, Isak og Jakob tilsammen. At en af vore indfødte Profeter i sin Tid spaaede, at, dersom der tilstødte Kongen noget ubehagelig noget, vilde Ingen ofre saa meget som en Femogtyveøre i den Anledning, beviser jo kun, hvor stærkt Fordummelsen nu er oppe hos visse Folk her i Landet. Hvad de øvrige Bekostninger angaar, skal vi nærmere omtale dem, saa snart vi har faaet Regnskabsprotokollen at se, — hvis den da ikke allerede er brændt. H e rm a n Bælum. Theologi. Det er aabenbart Præsterne, der er Skyld i hele Skan­ dalen. Ikke en Gang en af Odins Offerpræster havde mo­ ralsk Mod til at møde ved Festlighederne med en Offerkniv i Ærmet og støde til, naar Vedkommende mindst ventede det. Haløre burde snarest mulig omdøbes til Heldøre. H en n in g M e lfa r . Dag tit Dag. Overløberiet griber des værre daglig mere og mere om sig, I Gaar løb saaledes Galden over paa samtlige Med­ arbejdere ved Asenskjæ ften , fordi nogle ildesindede Per­ soner havde anbragt et stort Flag udenfor voreses egne Vin- deverrer. Je, K . L . Poesie. »Støvlen« er utæt; men hvad kan det nytte,

D e t samm e p aa en anden M aade .

A

t « H e n n in g J e n s e n og den Kniv, ^ an ^av<^e 8Jemt i Ærmet For mod de »indre Fjenders« Liv

{'/> «N^Med List at faa den nærmet, Oprundet er i Dane-Vang ^ En opvakt, præstelig Pendant $ /* v?Med ganske samme Slags Moral: y/'Hans Navn er U f f e B ir k e d a l . å ^ Nys tog den fromme Kirkens Mand , y/>Fra Mund Høj-Skole-Bladet, Hvor i »loyal Forhandling« han j/A ^L Til Knæerne har vadet, # \\SHcan priste Vennernes Taktik, - som hos I v e r B e n l ø s — Ud paa at gjøre Fjenden tryg Og plante Kniven — i hans Ryg. gik Forræderiet forekom

Ham ganske uden Men i; Thi den gelade Kristendom Er der ej heller Ben i,

Og hos S t . G r u n d t v ig s lille Ord Man glad bekjender, hvad man tror, Selv om i hans Apostelkreds En J u d a s lidt for ofte ses. O p g raved e Pund .

Som Gud og Hvermand veed, nærer Punch en ren og uegennyttig Interesse for alt, hvad der duer her i Norden, og, da han havde faaet Nys om, at der ude paa F r i h a v n s - T e r r i t o r i e t skulde tages en ny Gravemaskine i Brug, skyndte han sig øjeblikkelig derud for at tage Fænomenet i Øiesyn. Det var en utrolig Masse af gamle Sager, denne Maskine i en Haandevending forstod at bringe for Dagens Lys, det var næsten, som om man vilde give sig til at

rode op i „det f o r enede Ven s t r e s “ forskjellige Ma­ nifester, saa uensartede var de Bestanddele, her kom til Syne. Blandt andre Ting fik Punch Øie paa en gammel utæt Støvle, hvis Snabel var af en saa fremtrædende Beskaffenhed, at den for vort arkæologiske Blik strax røbede sin „évropæiske“ Oprindelse. Ved at undersøge den nærmere fandt vi, at der var ristet Runer saavel paa Saaleme som paa Overlæderet, og den viste sig snart at have været brugt som A v i s i Slutningen af det forrige Aartusinde, hvoraf man ser, at allerede den Gang har de evropæiske Journalister ved given Leilighed været „paa Benene“ . Skjønt Organet, lige­ som saa mange andre af dets Kolleger i vor Tid, havde taaet sit Indhold stærkt bedærvet paa Grund af Van­ dets Indflydelse, lykkedes det dog Punch at tyde saa meget af Indholdet, at vi i Dag kan fremlægge føl­

At vi om Hjælp til nye Saaler be'er? I J ø d e b ø sse n vil dog ingen spytte I disse sørgelige Tider mer; Men paa den spytter desto fler!

Af Dr. Eeds Rustambogvers.