S_Punch_1891

78

— U n d e r S to le n h a r h a n ik k e S tu k k e t m a n g e T in g , k an sk e, M en, h v o r h a n en A rm k a n s tik k e B a g P rin s e s se s to le n e , Y il h a n ik k e v æ re se n ; S a a d a n t s tik k e r n em lig S t e e n . N u sk a l a lts a a S t e e n m ed Æ re K la re sig i S v e r d r u p s R a n g . G id d e r ej fo r k o rt m a a v æ re T il h a n s s id s te S to le g a n g , O g til P a re e n fra sin T e n K lip p e r T ra a d e n a f fo r S t e e n . Journalistik og Darwinisme*

Rektor S teen .

Politiken kalder Morgenbladnegerne »Mennesker, der lige har hørt op med at være Abekatte,« og Morgenbladet stempler til Gjengjæld Integades smaa Sorte som A bekatte, der endnu ikke er bievne til Mennesker. Hvad den højeste Oplysning angaar, saa turde det være tilstrækkelig bekjendt, at der er adskillige A ber dabei; mindre bekjendt er det derimod endnu, at Grunden til Integadedrengenes Sværmeri for Selvmord egentlig er den, at de formedelst deres firhæn­ dige Stadium paa Livets Vej let kan faa de to Livspro­ blemer, at »dø i Skjønhed« og »at kvæle Abekatten« til at gaa op i en højere Enhed. Hjærtesorg. F rit efter H. C. A n d e r s e n .

M en i R a n g e n som d e ts n æ ste S tra a le r d o g allig e v e l, S k jø n t a f J o r d k u n sk a b t, en re n Y e n stre m a n d som R e k to r S t e e n . H v e rt e t F o lk e b la d b e v æ rte r H a m m e d R o e s i v ild e n S ky, S aa som h a n fra Y e n stre ts H je rte r V æ lte t h a r e n S te n p aa n y . J a , fra N o rd k ap n e d til S p ree n G-aar d e r S a g n om R e k to r S t e e n . H o r s e n s F o l k e b l a d b eg ræ d e r H e r v o r t Y e n stre s tr is te K a a r: D e t h a r in g e n S te d fo rtræ d e r T il H r. E s t r u p — h v i s h a n g aar, M ed en s N o rg e m in d st h a r een M u lig h ed , og d en e r S t e e n . . D a H r. S t a n g a f re n M alice T o g s it gode T øj og gik, N o rg e en M in iste rk rise L o v lig b r a t p a a H a lse n fik, M en i d en n e K v a l og M én R e d n in g sm a n d e n b liv e r S te e n . F ø rs t m a n m en te, B e r n e r M an d en F o r a t k la re T in g e n v a r; M en h a n sa’e p a a N o rs k : „Nej F a n d e n H a k k ’ m ig, om je g P o ste n t a ’er! M an m a a h e lle r spæ n d e B en F o r m in gode Y en, H r. S t e e n ! “ F re m d a K o n g e n o v e r N orrig e F o r d en æ d le R e k to r tre n : H a n v a r in te som d en forrige V ens træm and a f S to k og S te n ; K o n g en p a a d en g rø n n e G ren A n b ra g t fa ar sit H a a b h os S te e n .

D e t er egentlig en Historie i to Dele, vi her kpmmer med. Første Del er jevropæisk«, og anden Del er »kjøben- havnsk«. Den evropæiske Del kunde gjerne være borte; men den giver Forkundskaber, og de er nyttige. Ude fra det Land, der hedder Evropa, kom der en Gang en forhenværende Digter. Han havde en Moppe med, som var a f norsk-evropæisk Race, og som hed •Hedda Gabler«, og han kom for, som han sagde, at man skulde tage A ktier i hans Selvmordsfabrik. En hel Pakke Livsgaader havde han med, og vi raadede ham at slaa en Konvolut om dem og udenpaa skrive Adressen: » T h e a te r k a m m e r h e r r e - k o m m is s io n æ r, R i d d e r a f M id a s o rd e n e n , e tc e te r a * . Han hørte paa os, han tog Pennen, men midt i Kam ­ merherren blev han staaende, sukkede og sagde: sJeg er kun et Adelsmenneske!« Moppen havde han puttet ind i en Gyldendal, mens ban skrev, og hun knurrede; hun var jo ogsaa taget med for at dø i Skjønhed, og saa skal man ikke sættes i Bogtrykkersværte, selv om det er i fem Over­ sættelser. Trekantet Brack-Næse og Floskelryg var hendes Udvortes.