S_Punch_1891

7 5

Ting. Men hvem mon der i Grunden læser saadanne A r­ tikler? Læser Justitsraadeu dem selv? 5 1 e. Landsthingsmand Damms Død af en for stor Dosis Karbolsyredampe, forordnede af hans Huslæge, Doktor Bargaard, til Indaanding, foranlediger en Erklæring af P ro­ fessor Studsfoed, der gaar ud paa, at da i) det nævnte Læge­ middel ik k e er a ld e le s opgivet i Medicinen, da 2) det har været foreskrevet i en u s æ d v a n lig F o rm og D o sis og 3) da Doktor Bargaard strax har ophørt med Lægemidlet, efterat det var gaact op fot; ham, at det var skrupgalt, — saa er det Skk6 Doktor Bargaards Skyld, at Patienten er død. — «Ulven, mine Pllskelige, er et grimmigt Dyr,« sagde Præsten, »derfor gak hen og omvender Eder.« 7 de. Trafikchefen for de danske Statsbaner udnsevnes til Dannebrogsmand, da han formenes at have erholdt et uanstændig ringe Antal Anerkjendelser fra inden- og uden­ landske Fyrster for Førelsen af alle de Tog, han ikke har ført. 8 de. Ogsaa de brave Kjertemindere er bievne jern­ banelystne. Og Nykjøbing paa Sjælland vil minsæl ogsaa have en. »Ogsaa Du, — min Søn, — Brutus!« Monstro Rudkjøbing kan gaa fri? 1 2 te . M ø e n staar ligeledes Fare for at miste den Uskyldighed, hvori den hidtil har levet med Hensyn til Jernbaner. Rimeligvis foranlediget ved Smitte af den born­ holmske Feber, er der udbrudt et Lovforslag i Rigsdagen herom. Snart vil Jernbanevampyren have omspændt vort lille, hidtil ret elskværdige Fædreland. Aktieselskaber, Stor­ industri og en gros Entrepriser vil opsluge de smaa Be­ drifter og Næringsveje, og det Jævne, Gemytlige, Beskedne vil blive afløst af Associationsvæsen, Reklame og Uforskam­ methed samt andre Andels-Laster, der plejer at følge i Jernbanernes Spor. 1 3 d e. Dronning Dowager af Korea dør. Baptisten St. John er utrøstelig over dette uhyggelige Tilfælde og bestiller sig strax en Sørgeklædning hos Evropas første Marmorskrædder. 16 de. Andragendet om Bidrag til Friskolebørns Be­ spisning afspises i Borgerrepræsentationen med Afvisning. En af Præsentanterne mener, at Andragendet tilhører en R etning, der vil, at Forældrene kun skal sætte Børnene ind i Verden og Samfundet sørge for Resten. Kunde man for R esten ikke fri i alt Fald de 50 pCt. af Forældrene for den Ulejlighed at sætte Børnene i Verden, naar man an­ satte et passende Antal Individer, der lønnedes af Kom­ munen for at overtage Fædrenes Hverv i denne Henseende ? Disse Stedfortrædere blev da at betragte som kommunale Embedsmøend og at benævne »Stadens Fædre«. 2 1 de. H e rm a n T r ie r spørger, om Regeringen vil drage Omsorg for en omhyggelig sproglig Affattelse af Lovene. N B . Herman Trier! Det et ham, der udgiver det pædagogiske Skrift » Vor Ungdom « og derved bidrager, hvad h a n formaar, til at forkvakle Sproget. 23 de. Borgerrepræsentationen beslutter, at et Portræ t af afd. Borgmester K n u d s e n skal ophænges paa St. Jo- hannesstiftelsen. Det vil bare koste 1800 K r. — Harald Paetz laver ellers Emulsionsbilleder a 30 K r, pr. Stk. Hvis det er absolut nødvendigt, at Kommunen bekoster Portræ ter af sine Etatsraader, kunde da ikke saadan Émul- sionsbilleder være gode nok? De ligner da i hvert Fald og 1770 K r. pr. Hoved er dog skjønne Penge! — Profes­ sor Meldahl anker over, at der ved Bygningsforandringer paa St. Hans Hospital bl. A . projecteres een Trappe til nitten Piger, uden dog at ville stille noget Æ ndrings­ forslag om nitten Trapper til een Pige. 2 5 d e . H e n r i k I b s e n s nye Galehusdrama i fire norske A k ter udpibes paa det kgl. Theater. Endelig fik altsaa Hr. Ibsen et Glimt af Retfærdighedens Ansigt at se, og den danske Hovedstad fik dog en Gang Æ ren af at komme ind som N r. I.

Lars Larsen Veilby.

JJ/t Meteor paa Politikens Himmel Nys dukked’ frem i al sin Glans; Midt i den store, lyse Stjernevrimmel Det fanged’ baade Sind og Sans. L a r s L a rs e n , det var Navnet paa den Brave, Der lyste op for os i Danas Have. Han nylig gjorde særlig sig bemærket Ved denne 01 - og Sukkerskat; Den gjæve Kæmpe dristig Haand paa Værket F or B e rg og H ø r u p lagde brat, Den Gang han foreslog at sætte Stopper For B o js e n s og for C la u s e n s Hjælpetropper. Hans Forslag kom vel hurtig ud af Verden, Men L a r s er ikke saa forknyt; Han i en rastløs, patriotisk Færden Var hurtig fremme med et nyt. Med B e rg og H ø r u p vil han gjøre Nytte Og nu den triste Alderdom beskytte. En Kopskat paa hver Dannemand og Kvinde, Ja, dertil mente han nu nok, Enhver vil give villig nok sit Minde j Og derved gaar det som en Sok: A t faa den store Masse pensioneret Og Alderdommens Glæde garanteret. Ministeren betragted’ Meteoret Forbavset i sit Objektiv. Da Excellencen dernæst havde Ordet Og havde talt, kun ringe Liv Der var i L a r s , for Resten ikke heller R e t meget i hans Qvasi-Meningsfæller. Slet ingen af de gjæve Kæmper stærke, Hvis Svada ellers er saa stor, Det allermindste havde at bemærke, End ej et Kondolenceord! Nei, Vennerne ej sagde blot en Stavelse, K un B jø r n b a k ene talte om — Begravelse! Foruden Grumhed, Grovhed eller Vildhed, K un med en Smule svovlet Lugt •Jordfæstelsen« gik for sig i al Stilhed; Og nu er Meteoret slukt. Brat har det mistet baade Glans og Glorie — Men L a r s e n V e ilb y har nu sin Historie!