S_Punch_1891

418

Mens K o r s g a a r d leved’ højt paa Vand og Brød | Og Rettens R.EX-Mønt bragtes svæ rt paa Fode, Fik D ø n n e r g a a r d at se, hvad »Spøg« betød, j Og W ii n b la d led just heller ingen Nød, Mens Fangekosten gik i O v e R o d e , A f Venstres Hæderskrans hvert lille Blad Det plukket har i Doktor P i n g e l s Piece; Det har gjort A l d e r d o mm e n saare glad Og gav de sorte Smaa en ex tra Næse. Det loved’ R e t s r e f o r m med kort Proces, Til Trods for hvad de rene Fremskridtsmæhd sa’e. — Nu gaar det i sin Grav! Gid samme Steds Dets Plager laa — især de sidste Læs Af Fogedkjendelser og Influenza! G e fund en e s F re ssen . im ellem de mange gode Venner, som Punch i sit lange L iv hår erhvervet sig, kom han i denne glade Juletid til at tænke paa En, hvis tragiske Skæbne havde opfyldt ham med særlig D eltagelse. Manden var nem lig A b on n en t paa »Polttiken *, og under sine haabløse Grublerier for at finde Overensstemmelse og sund Fornuft i Hr. H ø r u p s mange forskjellige Standpunkter var den ulyk kelige til sidst selv gaaet fra Forstanden. H ans bekym rede Fam ilie indsaa strax. at der var større Sandsynlighed for, at han kom til sin Forstand igjen. nede paa Bistrup end oppe i den højeste Oplysning, og sendte ham derfor ufortøvet af Sted til A nstalten. Da han havde den fixe Idee, at han var Form and i et Begravelsesudvalg, lod man ham faa en Spade, hvormed han foretog sig forslcjelligt Graverarbejde i A nstaltens Have, og ved denne L ejlighed fandt han en Gjenstand, som han i et lyst Øjeblik faldt paa at sende Punch i Julegave. Gjenstanden, der ved nærmere Eftersyn viste sig at være et H attefutteral fra O lu f H u n g e r s Tid, indeholdt bl. a. en D el ukvitterede Bager- og Slagterregninger, samt noget Makulatur med endnu kjendelige Spor af at have været be­ nyttede til Indpakning af V iktualier. Blandt disse efter­ ladte Papirer fra M iddelalderen fandtes følgende R elik v ie: Den til F o rsen d else m ed de kgl. B revp oster priv ileg ered e Boeskilde_ Reje. O n s d a g e n d e n 3 1 . D e c e m b e r 1 0 9 1 . Ved A arsskiftet. Des v æ rre h a r den regnfulde og fugtige Somm er h av t d en sørgeligste Indflydelse p aa Kon­ ju n k tu re rn e. D yrtiden h a r sa t sine S por alle V egne endog i L ite ra tu ren . Selv en af v ore m est frisindede, island sk e S ag aio rfatte re h a r udgivet et E pos, som h a n h a r titu leret » S u lt« , og det er h verk en h a n s L æ sere eller h an s F o r­ læ gger b lev en fed af. Det e r en selvfølgelig Sag, a t vore O ppositionsførere u n d e r disse sørgelige F orhold h a r m a a tte t opgive at. sla a stø rre Brød op, end de kunde bage, og en en k elt af dem h a r endog i A areis Løb taget sig d ette saa næ r, a t h an h a r lagt sig til at dø dero v er. Som vi h a r b rag t i E rfarin g , v a r d er ved Hs. M ajestæ t K ongens Julelaffel saa knap Tid p a a B rød, a t

I A fsked so jeb likketé

D e t gamle A ar har sunget snart sit sidste, Sit allersidste Vers for denne Gang Og har i Smag med sålig H e r m a n B a n g Den bedste Udsigt til en haabløs »Kiste«. Naar Midnatsklokken slaar sit tolvte Slag, Det sukker sit: Farvel, Alverdens Glæder! Og vandrer bort fra Skygge og Bedrag; Thi, skjønt i Morgen er det atter Dag, Saa er det ikkun for dets Stedfortræder. Som sine salig Formænd Aaret snød Os for den radikale Statsomvæltning, I Stedet for paa F r e d s - K o n g r e s det bød Og fryded' mangt et Sind med Sammensmeltning. Mens Visneriet vejet blev og talt, Fik Ende Bogøkronens Herredømme; Der blev lagt Skat paa Humle, Urt og Malt, Hvis Aarsag Øllet steg — men Vandet faldt F ra Himlens Sluser ned i stride Strømme. Eilers har Aaret frembragt mer end nok A f Sto f til Nytaarsvæv i vore Blade, Det divertered’ Ho l me n s faste Stok Med rhytmisk Kirkesang i Danmarks Gade, Med „ Montebello “ stolt til Vejrs det drog, Med T r ie r s Foredrag det holdt sig svævende, S t . G e o r g skaffed’ det et Fakkeltog Og viste O f t e d a l som Theolog Paa Kjærlighedens Kaabe nidkjært vævende. Men de, som varmest fandt sig indesluttede I Aarets ømme, moderlige Favn, Var dog de Godtfolk, der paa Christianshavn Som Sandhedsvidner blev i Hullet puttede.