S_Punch_1891

3>a ^i t î t f i i t tb Bleu i)jcmmc

Koncertlokalet. At hele Byen var illumineret, er en Selvfølge. Enkelte Transparenter saas hist og her; paa et læste man: »Dem Nachfolger G a d e ’s, dem Günstling A p o llo 's«, paa et andet: »Dem grøssten Componisien der Gegenwart, V icto r B e n d ix * , paa et tredie: » Wie kat er es doch aushalten können so viele geniale Composiiionen zti schreiben l« ikke at tale om en Masse transparente Decorationer med V. B ’er i en Uendelighed, derimod opdagede je g kun et Transparent med Bogstaverne Rs, men det var et meget lille et, ingenlunde siti Gjenstand værdigt. — Tilhørerne var Allesammen arriverede, paa Væggen bag Tribunen var opslaaet Festons a f naiyrlige Blom­ ster, hvor Bogstaverne V. B. saas i Guld og nedenunder Rs. i Sølv- Den udhængte Plakat foran Tribunen viste paa Nr. 0001. Da. V B. traadte ind i Salen, rejste der sig et øredøvende Spektakel, saa begejstret blev man, derpaa bar man ham i Guldstol og fremkaldte ham sluttelig over nogle ogfyrretyve Gange. Endelig tillodman ham da at sætte sig ; Kapelmesteren traadte frem og svingede Taktstokken, og /, 2, 3, Sak, Suk, Suk l kilede han paa med N r. 0001. Ha, guddommelige Musik, hvor højt løfter Du ikke Menneskenes Børn paa Dine serafiske Vinger, højt op over Døgnets Prosa og op mod Sfærernes Harmonier. Aandeløs Tavshed over hele Salen; man havde kunnet hore enPaaftigle-Fjerfalde, hvis Orkesteret bare ikke havde gjort saa morderligt cl Spektakel. En A d a g io , saa smeltende, — aa ! Vistortudede allesammen. E n S c h e rs o , saa grinagtig, at flere a f Tilhorerne maatte bæres bort formedelst Latterkrampe, og endelig en P r esto, — naa dal — i et Tempo saa forrygende hurtigt, at den var færdig et Kvarter fø r den begyndte. Det var ttaturligvis en Snestorm paa Fjeldet, den skulde male, og det var saa skuffende, at det ligefrem begyndte at sne in da f Vin­ duet, og vi maatte slaa Kraverne op om Ørene. Desværre var je g ikke forsynet med Paraply og fik mig derfor en voldsom Forkølelse paa Halsen, saa je g maatte holde Sengen i et P a r Dage. Først i Dag, efterat have nedsvælget Masser a f Salmiakspiritus, kan je g gaa ud igjen. men je g har muattet tage tre Uldtrøjer og fire Pa r Normalbuxer paa, saa daarlig er jeg. Hu, det var ogsaa Fanden til Snestorm! Imorgen Aften skal V icto r selv dirigere nogle a f sine andre Kompositioner, b lan d t a n d r e (vel at mærke »blandt andre*!) sin berømte Klaverkoncert. Hele Byen er skruptosset a f Begej­ string, og V. B. har ikke et Øjebliks F red f o r Damer og Herrer, der kommer paa Hotellet, hvor han bor, fo r at se ham — bare se ham! — fc g glemte at sige, at, efterat Symfoni N r. 0001 var opført, blev V. B, atterfremkaldt , denne Gang næsten ni og halvtredsindstyve Gange. Det var saamænd heller ikke f o r meget, fo r Du kan tro, der var Schuk i den — Satan til Snestorm!

^ Frit efter Kjær/ighed tiden Strømper. -ylau fœttc ©tvaamattb for og fœtte S iin b ia b bag, ©aa ffal 3 fe, Ijtior fjoef ban fœmpcr for fin (g>ag. B a r k i s ïs travelling. f Korrespondance fra D resd en til Punch.) Du begriber nok, kjære P u n ch , at, ,da je g forleden erfarede, at Kompo­ nisten V icto r B e n d ix havde begivet sig til Dresden f o r at overvære Op- f f i F z førelsen a f sin Symfoni N r. i, »Fjeld blev je g øjeblikkelig grebet a f nervøse Trækninger i Støvlesaalerne og fik en ligefrem uimodstaaelig Lyst til at rejse med f o r at overvære hans Triumfer. Det var derfor med største Glæde, at jeg modtog Din ærede Anmodning om at tage til Dresden, f o r at være med til denne storartede Smaus og give Dig en Meddelelse derom. Du ved , at V ic to r B e n d ix er min Yndlingskomponist, sotn jeg sætter langt over vore Hjemmekomponister, Hartmann, Gade etc., ja jeg vover ham mod selve Mozart og Beethoven. Han har endog et afgjort Fortrin f o r begge disse Heroer, hvem man jo hidtil har sat øverst paa Musikens Parnas, nemlig det, at han, trods den uhyre, kæmpemæssige Produktivitet, han har udfoldet, aldrig kar gjeniaget sig selv, hvad man ikke ubetinget kan sige om hine. Som sagt, saa gjort, je g kjøbte mig en Billet, i Henhold til det geniale Vink, der forleden blev givet i »Berlingske Tidende«, med et tidligere Tog end det, jeg under mindre springske Skinneforhold vilde have be­ nyttet, f o r at være sikker paa at komme i Tide Hl Koncerten. Tænk Dig, V ic to r B e n d ix var sku med det samme Tog. L u r ham, han er et fint Hode, han har alisaa havt den samme Tanke, fc g kjender ham jo f o r Resten ikke personlig, saa je g kunde jo ikke have Fornøjelsen a f hans Selskab paa Rejsen, — je g er en beskeden Mand, holder ikke a f at gnide, mig op ad Koryfæhovederne ; men alene at vide, at je g rejste med V icto r B e n d ix , gjorde mig ellevild a f Begejstring. — Naa, vi kommer altsaa til Dresden om Aftenen , alligevel trods Berlingske nogetforsinkede, thi Skinnerne knaldede lyslig baade foran og bag os, og vi maatte kjere meget forsigtig. Paa Banegaarden var Hof- kapi ¿mester Suk tilstede med hele Kapellet, og aldrig saa snart havde Victor Bendix sat sit forreste Ben paa Vogntrinet, fo r hele Kapellet udbrød i et: » Suk, Suk, Suk, hoch A Derpaa tog de ham paa Skuldrene og transporterede ham, hylende a f Begejstring, lige hen i ~ ■,bestigning « kaldet, under Direktion a f Kapelmester S chue k. Dirigent f o r det kongelige Hofkapel samme Steds,

Ja, slaar man saadan den ihjel, Kan ingen tvivle om, At man maa synge trist: Farvel Du glade Alderdom! Thi ingen Folketaler, Hvor kjønt han alt udmaler, Saa lidt for sent man bliver var Sagens Moral, saa ren og klar: Aldrig, før man en Bjørn sig har, Man Skindet af den flaar. Kan leve af den Daler, Som han dog ikke faar.

Men, som man kives bedst paa Kraft Om Brugen af den Skat, Hvori den ædle Humlesaft Fra K a r lsb e r g agtes sat, Saa høres midt i Rumlen Fra Bryggerne en Mumlen: «Bi kun! Nu kommer Humlen I al den Øldebat! Hvis man vil give sig i Færd Med at beskatte Undergjær, La’er vi med Brugen af den vær’ Og fløjten gaar jer’ Skat!»

Lan skjændes i det ganske Land Med Munden og paa Tryk, Om hvortil Skatten bruges kan Af undergjæret Bryg. En vil ha’e billigt Sukker Til sine Syltekrukker, Imens en anden mukker Om sorgfri Alderdom, En vil ha’e Kul til nedsat Pris, Medens en anden vil ha’e Ris, Fri for Told naturligvis, Saa snart en Ølskat kom.