S_Punch_1891

395

K rapyl-Sange at paavise O prindelsen til T alem aaden: »Vil du væ k fra G um pen, Rad!« 10. Tysk Filologi. Den læ rde Dr. G e o r g s V irksom hed til Børne- L itte ra tu re n s F rem m e (Der leere Doctor G e o rg sein W irth sch aft m it Borne). II. Astronomi og Mathematik. F ra læ n gere Tids H vilestilling i B adstuestræ des G raa- him le tæ n kes et uendelig lille E dderkoppe-L ig at væ re fald et g jen n em det store Tomm e ned mod K ristiania Tivoli, h v o r d et i Følge F orm len for den h øjeste k u n st­ n erisk e Im -P otens (x = Ti A ar i Ti’ne P oten s = 0 ) op­ fa tte s som en rejsen d e fiks Stjæ rne. Med det faldende Legem es slingrende B evæ gelser som U dgangspunkt ønskes godtgjort, hvor vidt L iget h a r U dsigt til a t faa »Fagon« p aa sig, selv om det s ta a r m ed tre S tjæ rn e r p aa P lakaten . 12. Fysik og Kemi. D er forlanges en m ag istratisk F rem stilling af de elek trisk e T raad es Indflydelse p aa en nylagt Stenbro, sam t en k ritisk U ndersøgelse af P ap irm assen i den F e r s l e w s k e Volte-Søjle, m ed sæ rligt H ensyn til, om den eg n er sig til a t frem bringe gode L edere, selv n a a r disse ikke virk e isolerede. 13. Naturhistorie. Giv en Skildring a f de m ed den saak aldte »Lucifers Mæ lkebøtte« (A rticulus Spiritualisticus et Ignotus) be- vox ed e A sfalter i dette fordumm ede L a n d ; søg endvidere a t p aav ise G runden til B øtternes F orskjelligheder efter de forskjellige T h eaterlo k aler (de b itre, hertugelige A rter fra B urgund i M odsæ tning til de altidsm ilende A rter fra M onte K asino), og p aavis endelig, hvorledes der af de sam m e S teds forekomm ende Rødder k an u dd rages en jo u rn a listisk L øvetand, d er dog hverk en m inder om L øver elle r Tæ nder. N atu ralistisk e E xem plarer vedlægges. A n m æ r k n in g . Med U ndtagelse af O pgaven i Ø ster­ lan d sk Filologi, d er m aa an ses for um ulig at løse, vil B esv a re lsern e k u n n e affattes i alle ex isteren d e Sprog og p aa N orsk. De B esv arelser, der fo rtjen er en E rindrings- m edaille, vil øjeblikkelig blive opbevarede i P u n ch '8 P ap irk u rv . E le g i.

E n n o rd isk D em ok ra t. CFrit efter Chr. Ri cha r dt .

H v o r Tidenden for Sorø A m t man trykker, Staar den gamm elkloge T a u b e r og tygger, Og han gnaver og gnaver og gnaver, Mens den hele Gruppe falder i Staver. »D et er fælt at søbe K aal med Bergs Parti! Herre Gud, hvor man maa traske om deri, Fra Bojsen til H ørup, fra K lein til Kommunarderne, Og i Fjor skulde jeg oven i K jøbet velsignes Med den ene Tgldreform efter den andén; Men det var for Øjet og ikke for Tanden. B entheim , det Skarn, rev mig saagar i Næ sen M in T oldsats paa 01 og det rene Væ sen, Saa jeg rejste hjem baade flov og slunken. Jeg skal nok ved L ejlighed sparke H allunken.« Og jeg skal altid være en af Parterne ! H er er et Jav, hvormed intet kan lignes, »Et er det, jeg altid spekulerer p a a : Og det er, hvordan jeg skal slippe for at gaa Rabundus, naar jeg maa til V alg mig stille ; D et kan hændes, at min Gruppe bliver den lille . — I Slagelse traf jeg en Fyr, der kom For at se, om her ogsaa var Folkedom . Han paastod, at Venstre gik idelig rundt I K redsløb, at det er dets eneste Dont, Og, da jeg gjør H old t og lytter og hører, (Jeg har altid havt ganske ualm indelige Ører,) Slaar Væ lgerne løs, og det gjorde ondt, Saa jeg tabte Stemmedifferencen, Og min Slagelse Folkebank tabte Balancen. Men det har jeg tænkt paa m angfoldige Gange, Især naar med R ejsediæ t jeg kvæger mig, For, hvis det er sandt, at V enstre bevæger sig I K redsløb, behøved’ man blot at staa stille Og lade de andre løfte H ovene, Saa kom man til, hvad for en K reds man vild e, Foruden at slide sig op paa L ovene. D et er min kjære, stadige T anke; Men Ingen veed, om et Gjenvalg vil vanke.« Og han tygger og tygger og tygger Og faar storpolitiske N ykker:

0 Aftenblad, hvad har du tabt ? Din K o r s g a a r d s Mund løb over! Det »D espoti«, som B e r g har skabt, A t byde Trods han vover! Den største Sandhed, han har sagt, — Og muligvis den første, — 1 salig B e r g s »bevidste Magt« Mod ham har rejst hver Børste. Paa Flugt de Sandhedsvidnet slog Med fuld Musik af Fløjte, Saa denne Folkedom selv tog Hum øret af hans Sprøjte. Og, sk\øat det „ Fremad*', B e r g har skabt, Just ingen Frugter lover, O K o r s g a a r d ! du din Sag har tabt, Skjønt B o g ø k o n g e n sover.