S_Punch_1891

387

p st, De d er O p v arter — en Sm ørrebrødsseddel — — at d et e r R om antiken, d er g aa r a f m ed S ejren. P en n e R ik k e e r sgu ’kke ta b t bag a f en Vogn. Der v a r Slav i F rik ad ellen — h v a ? Jeg k an sgu alligevel ikke be­ gribe, h v o rd an h a n k an h itte p aa alt det. Nu for E ksem plum den sidste Sjene, h v o r J e n s e n s la a r M a r x ih je l — d et v a r sgu ganske grinagtigt. F r ø k e n P e t e r s e n N r. 1 . Jeg h older n u m ere a f B r a n d e s . P e t e r s e n . Ja, jeg vil sgu ikke forkleine M anden. D et er m øjet m uligt, a t h an ogsaa k an skrive kjønne S ty kk er m ed lig esaa m øjet F u t i. Men jeg er dog til­ bøjelig til a t tro , a t h an ikke k an gjøre d et b ed re end som R ikke. F r u P e t e r s e n . Gud veed, hvad det k oster Alen, det, h u n h av d e p a a , h en de d er spillede H ertu gind en ? H vad e r d et nu, h u n h ed d e r? F r k . P e t e r s e n N r. 2 (ser paa Plakaten). F ru G jor- ling. F r u P e t e r s e n . Næh, h u n k an jo ikke væ re F rue. H un b liv er jo forlovet m ed h am , Jen sen. P e t e r s e n . Ja, jeg veed sgu ’tte, hvem det v ar, m en d et k an jo osse væ re os lige m øjet. H un sa a sgu godt ud. J a , Du b liv er vel ikke sjalu, M utter? F r u P e t e r s e n . Jeg veed ikke, F atter. Det er godt, h u n ikke k jen d er Dig personlig. E llers kunde hun nem t b liv e fo relsket i Dig. F r k . P e t e r s e n N r. 1 . Jeg sav nede nu alligevel F rø k en H o r n e m a n n . Hun p lejer ellers altid v an a t spille H ovedrollen. B are h u n ikke e r b leven syg. F rk . P e t e r s e n N r. 2 . Jeg tro r n u sn a re re , det er, f o r d i M a r t i n i u s ikke spillede E lskeren. H un elsk er v ist ikke A ndre end som ham . P e t e r s e n . Ja, se hvad d e ta n g a a r m ed K jæ rlighed og de D ele, s a a siger jeg b a r e der h a r vi nok O p v a rte ren m ed Sm ørrebrødet. Jeg siger b are , a t det e r N oget, som unge P ig er ikke h a r godt a f a t faa for m eg et af. D et er m ere for os Mandfolk. Vi h a r E r­ farin g en , skal jeg sige vos. N aa, kom n u h er, saa skal I fa a N oget a t spise. D et v a r et m orsom t Stykke, det v eed Gud, d et v a r. F r u P e t e r s e n . Jeg sy n es dog næ sten, a t» J o rd e n ru n d t« v a r b ed re, den Gang d et gik ude p a a K asino.

P e t e r s e n . N aa ja — jeg veed dog næ sten ikke. E r det for R esten ikke a f denne h ersen s Ib s e n ? (til Frk. Petersen Nr. i). Det m aa Du v el vide, M adsine. Du h a r jo g aaet p a a K orsus og læ rt b aade N atu r­ h istorie og — — F r k . P e t e r s e n N r. 1 . Og L iteratu rh isto rie. P e t e r s e n . Ja, jeg e r sgu lige glad, hvad d et hed der. Men e r d et ikke Ibsen, d er h a r sk rev et dette h ersen s »Jorden ru n d t« ? F r k . P e t e r s e n N r. 1 . Næh, det e r v ist sn a re re B jørnson. Ja, jeg er n u for R esten ikke ganske sikk er p aa det. P e t e r s e n . N aa, sa a e r det k an sk e »Paa H avsens B und«, a t jeg tag er fejl af. F r k . P e t e r s e n N r. 1 . F ad er m en er v ist »Fruen fra H avet«? P e t e r s e n . Ja, det k an sgu g jern e væ re, m en d et kom m er jo om tre n t u d p aa Et. Jeg veed b are sa a m eget, a t det Stykke — — det Stykke m ed R ullepølse skulde jo h av e v æ ret m ed salt Kjød jeg veed b are, a t d et Stykke, vi h a r set i A ften, det kunde sgu h verk en Ø llen­ slæ ger eller S jæ k sp eter h av e g jort bed re. Og sa a er d et oven i K jøbet sk rev en p a a Vers. F r u P e t e r s e n . Næh, v a r d et p aa V e r s ? Det kunde jeg saam æ n d ikke høre. P e t e r s e n . Ja , da v a r det det. Du k an d a nok tæ nke, a t n a a r d er e r R iddere i, s a a m aa d et væ re p a a Vers. F r k . P e t e r s e n N r. 2 . Jeg syn es n u, a t det øn- digste v ar, da de fik h in an d en i E nden. Jeg sad lige­ frem og ry sted e og bæ vede for, a t h u n ikke skulle h av e villet hav e ham , før d et v a r for sent. P e t e r s e n . N aa, det kunde m an sgu da nok tæ n ke sig. De p lejer da aldrig a t lad e Tæ ppet falde, før de h a r fa a e t h in an den. F r k . P e t e r s e n N r. 2 . Man k an dog alligevel a l­ drig sa a d a n se E nden forud m ed S ikkerhed. Det e r for R esten noget o verm aad e behageligt Sm ørrebrød. P e t e r s e n . Ja. det e r det. Det væ rste er, a t s a a ­ d an et Stykke k an m an sgu altid se E nden paa. D er sku ld e v æ re et Stykke m ed b a rt til mig. D et e r det, je g stad ig siger, R om antik en g aa r dog aldrig af Mode. (skjænker sig en Snaps). S k a a l! V elan, K am m erater! n a a r n u E ders R os

Hr. E s m a n n greb i sin egen B arm , Og h en til H jø rn et h an hinked, H vor lille P e r A n d e n i V induets K arm K røb op og iron isk blinked. Da tø rred h a n sig over Næ sen ned, H ans Ord de v are s a a djæ rve. Im en s h a n m ed sportslig G læde gned Sin kjø . . . køb en h av nske N erve: »Hvor e r I h en ne, I so rte sm aa, I N atten s frim odige R avne, I S to rstad en sH aab , som m edC heviot p aa De aan d sfrie P ig eb ørn fa v n e ? M onstro n u je rt Overflade-Liv I an g rer m ed bæ vende V enten? V ar J e r d en sidste Toddy for stiv, Og fik I D ada a f B etjen te n ? j j ej t — i »¿en dan sk e Idiot« H ar læ rt, hvad h an higende sa v n e r: At kjende en frig jo rt og lakb esk oet E vropæ isk-fransk K øb enh av ner!

1 1 K jøb en h a vn . jj

Jeg sk riv e r i duften d e V ande, I svø be en K rans a f V iraks-O s Om m in K ø b enh av ner-P and e!

Jeg p rik k e rje g k ild re r m ed drillende Vid, S aa I a f B eundring sk a l briste! — H elt m an g en Bog je g begik i m in Tid, Men ingen s a a besk som d en sidste. N aa r G e o r g, v o r store V andgangsm ath Til M ønstring sa a k ald er de Døde, Da skal jeg ogsaa væ re p a ra t Med m in D em im onde a t m øde. Og stolt je g om kring m ig i S alen ser, — D er m ø der je g h ele K lum pen: H e n n in g o g B e n t h e im o g O v e o g P e r O g E e d v a r d — o g h a m m ed Gumpen!« S aa skrev h an sin Bog og lagde sig træ t; De tro ed e, a t h a n h av de T anker. Men Bogen v a r død, — dens Død v a r le t: Den fald t for de k nu send e Anker.

!m E vrop æ er p a a A sfalten sad, [ans T ømm erm æ nd v a re sa a stride i [an h av de ej set sin F æ d ren estad a a a a rie v ed M orgentide. [an h av d e ej set, a t L u c ifer faldt 'or F ak le rn es osende B ran d e; [am Logos h av d e fra V ennerne kaldt 'il F erslew s taag ed e S tran de.