S_Punch_1891

295

Uro i Luften

Skjærv til Guldbrylluppet, og det er jo saa nydeligt af Dem, hvis De vil være med til Legatet, men jeg vil alligevel hellere hede Dem give til en lokal Indsamling, som vi har faaet i Stand, og som ellers kun de aller­ nærmeste faar Lov at være med til, hvad der jo selv­ følgelig er langt; mere komildfaa end at give til Legatet, som enhver Tjenestepige jo kan komme med til, og saa lægger de Kongelige naturligvis ikke Mærke til, hvem der har givet Bidrag, hvis de da ikke holder Berlingeren, hvor det vel nok bliver bekjendtgjort. Og vi har jo lavet en Komité, hvor jeg er Formand, og vi har alle­ rede holdt et Møde for at drøfte Tingene, men vi kunde ikke rigtig hlive enige, for Petersen foreslog, at vi skulde give Pengene til el Hvile- og Rekreationshjem for Etats- raadens Datter paa første Sal, som spiller Skalaer otte Timer om Dagen, og ban mente, at vi nok kunde faa det billigt ude ved Glostrup eller ad Hedehusene til, og Petrine vilde absolut have, at vi skulde give dem til Luftskipperen, fordi hun ikke kan tænke sig noget højere og har sendt ham en anonym Buket, fordi han er bleven. brintforgiftet af Arsenik, men det synes jeg rigtignok blev til det bare Vind, og Frits Grønbæk mente, at vi hellere skulde give dem til »Avisen« til at anskaffe Bræddetag over Sæden, som staar og spirer paa Roden, men saa sagde jeg rigtig nok, at det er saamænd ikke Andet end noget Vrøvl, for Landmændene maa da tvertimod være glade ved, at deres Korn allerede begynder at spire, saa de ikke behøver at vente til Foraaret, og jeg har selv med mine egne Øjne været til Høstfest i Arena- theatret og set, at den baade er tør og god, men Frits Grønbæk mente jo, at der alligeve-l var megen Fugtig­ hed i Laden, hvor der jo udskænkes 01 fra Fad, men jeg synes nu, at vi skulde anskaffe en Guldbryllups­ kaffekande for Pengene og indvie den paa Guldbryl­ lupsdagen, og saa kunde vi jo afsende et Telegram lil Majestæterne, men saa sagde Petersen, at saa vilde han da hellere have malet i sit Kontor, som der træn­ ges til, og Petrine vilde have en Bejsiklet med Kusjon- ringe og Frits Grønbæk mente, at vi kunde gaa i Tivoli for Pengene, naar vi ikke syntes om hans første For­ slag, men saa foreslog jeg rigtig nok, at vi skulde gaa i det kongelige den Aften, da Kejseren skulde komme, for jeg mente, at det dog vilde glæde Majestæterne, at der var saa mange Mennesker som muligt, og Petersen havde allerede forberedt sig paa at være den Herre i Parket­ tet, der udbringer Levet og var i Kjole og Hvidt og jeg i sort Silke, men saa kan De jo tænke Dem vor For­ færdelse, da Kejseren slet ikke var med, og Petersen fik sit Leve i den gale Hals og maatte op og skylle efter med en Bajer i Konditoriet, og jeg synes ved Gud, det var skammeligt, at de annongserer saadan Noget, naar det ikke bliver til Noget, uden at der kommer saa meget som rød Plakat, og vi gik naturligvis ned i Billetkon­ toret og vilde have vore Penge igjen, men det vilde de ikke gaa ind paa. men alligevel er der jo noget tilbage af, hvad der kom ind ved Indsamlingen, og hvis De nu vil give Deres Bidrag med, saa kan det endnu blive meget pænt, og hvis De ikke har rede Penge, saa kan De jo give noget Sølvtøj, som vi jo altid kan blive af med til Sølvets Værdi, og saa faar De jo Lov til at stemme med om, hvad Pengene skal bruges til, hvad der jo maa være morsomt for Dem, som ellers har saa faa Fornøjelser, og jeg kan jo nok tænke mig, at De helst vil have, at det skal gaa til Legatet, som De selv maaske kan komme til at nyde godt af, og jeg tror egentlig ogsaa, at vi bliver ved det, naar det kommer til Stykket. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe.

D er er U ro paa Jorden i Øst o g Og H im len er der slet intet Sm il i, T orden og L ynild kommer som Gjæst Og K am pen raser, blandt A n d et Og her i Evropa den nok saa flink K an bryde ud paa det m indste V ink.

D en Fredsalliance — som den er kaldt — D er nys m ellem Frankrig og R usland blev sluttet D en frygter, naar A lt nu kommer til A lt, V ist næppe stort for at tænde K rudtet;

M en det vil give dundrende K lang, Saa saare den første M ine sprang.

H erhjemme lider vi nærmest Fortræd A f H im lens rent ud ustyrlige M agter; Skomagerdrenge regner der ned, Og L ynilden gjør nogle grusomme Fagter\ Og V inden brøler, og Tordenen raser, M ens L a u t r u p D irektør S c h ø l l e r maser. Isæ r var det galt forleden N at, Da Jupiter tonans, som man fortæller, I to P olitibetjen te tog fat Og væ lted’ dem ned i en Værtshuskjældery. Og sam tidig Brandallarm min Tro H an gjorde ude paa V esterbro. F or V old imod B yens P oliti Maa Jupiter tonans sikkert bød e; D en voldsomm e Gud bliver næppe fri For pænt i R etten at maatte m øde, Især da han luir, helt lynildsvarm , Gjort um otiveret Brandallarm. — En H avn blev bygget i H elsingborg; K o n g O s c a r aabnede selv dens Sluser, M en samme A ften man havde den Sorg, A t Søen igjennem Dæm ningen bruser, Og det var nu ellers ikke saa rart, T h i F estligh ed en man kunde spart. E t H eld der i U h eld et var dog for En, Og det bør noteres! — det var, at f ø r e n D e slemme B ølger gjorde den Men, K o n g O s c a r havde Ingeniøren A lt dekorert med en Orden liden — H an havde næppe faaet den siden? A k ! hvor man kaster sit Øje hen, Det træffer saa mangen m islig Affæ re. Om saa det er S k a m d r u p , vor H jertens Saa er han sandelig ogsaa paa Færde Med »Æ blesidse« blandt A n d et samt Fam ilien nede i Sorø Am t. Og D o k t o r e n maatte love B od Og Bedring til Æ tten af »Æ blesidse«. D et maa være haardt for en gammel R o d A f æ delig Stamme — ak ja, til visse!

H ans Musa græder, og Sidse ler — M en han vil aldrig gjøre det mer!

ffiW* Hermed følger et illustreret Annonce-Tilbsgv--■ÄJ