S_Punch_1891

290

Endog fra J e . K. L a u r i d s e n i R i n g s t e d Man hører nu om Stunder intet Kvæk: Omkring de djærve Bønders gamle Thingsted Man strides kun med Sværte, Pen og Blæk. Mundlæ’eret selv hos B u s k af Tavshed trykkes, Saa ingen faar at vide, hvad »A tøkkes«. Kort sagt: Afløst er Venstres Kvalm og Bulder Af Stilhed, fast som i et Gravkapel; Selv S c h a n d o r p h , der med Lyren om sin Skulder Til Sorø-Egnen drog som Menestrel, Har maattet love højt og dyrt til visse A t holde Bøtte her om Æb l e - S i d s e . Sensationstelegrammer. B e r lin , d. 9. Kl. 8. Berl. Tageblatt meddeler, at Russerne har faaet Tilladelse til at gaa igjennem den høje Port, naar de skal passere Dardanellerstrædet. —, Kl. 10. Ligeledes har Russerne i Badstuestræde faaet Tilladelse til at passere Gaden, naar de har taget en ordentlig Ladning ind og har Politivens Thron- præteudenter og andre Straffefanger om Bord. Man til­ lægger Sagen evropæisk Betydning. —, Kl. 1 1 . Endelig har Journalist S a b r o faaet Stormagternes Tilladelse til at passere Underretten med et større Antal deserterede Rekrutter paa Slæbetov. Rare Børn.

De Stille i Landet.

Lens Uvejr efter Uvejr lystig ruller Den ganske Høsttid over Landet hen Og volder mindst saa meget Kvalm og Bulder Som en Snes ordinære Venstremænd, E r der, endogsaa blandt Hvadkandetnytterne Til Gjengjæld et Slags Havblik i Gemytterne. »Den s t o r e F ø r e r « gik vel nys paa Rejse, Men det var ikke rundt fra Kro til Kro; Omtrent som Sønnesønnen af »d e r G r e is e « Han rejste nemlig for at finde Ro, Og det er noget, hvortil her vi længe Har vidst, at baade Folk og Fæ kan trænge. Dernæst har Korsgaard , lig sin store Mester, Ejheller slidt paa sine Rejsesko Og buldret løs i Øster og i Vester; Nej, han har ogsaa trængt til Fred og Ro, Hvis Aarsag under Lovens gjæstfri Tage Han holdt Diæt tre Gange fire Dage. »Langelandsrejsen« har hos Eedvard prentet Sig dybt i Hjertet, saa lidt tungt det slaar, Og han endog har »Lægemidler« hentet Fra O tto Benzons Apothek i Aar. Hans stakkels »Aandsfrihed« det skændig driller, A t han maa sluge den Sort bitre Piller. Til Hørup har man ogsaa lidt kun sporet F ra sidst, da han slap over Kn i p p e l s b r o . I P o liiik e n har han paa Kontoret É t Husrum, hvor han tager det med Ro : I Kj øge Vælgerne forgjæves lytte Efter hans Komme; thi, hvad kan det nytte?

tter har Punch været saa heldig at komme i Besiddelse af det oprindelige Manuskript til en »Leder«, der stod at læse i Noget, der kalder sig et Blad. Lederen er et Opraab fra en Jævnaldrende til de Jævn­ aldrende, der endnu giver sig af med at .læse Bladet i det lange Frikvarter, naar Inspektøren er inde at spise Frokost.

Fredag den 4 de blev Lederen i forkortet Udtog indrykket i alle »modige« Skolefuxers Moniteur; vi opfatter det som en kjær Pligt at gjengive Artiklen i hele dens aandsfri Oprindelighed: Frisindede Med-Barn! Min lille Søster fik forgangen en Abc. A f disse gamle, med en Hane i det store A. Som galer. Med Abc’en er det nu saa som saa. Den er ikke andet, end en Rems af intetsigende Bogstaver, dem intet opvakt Barn gider lære. Hele Resten af Bogen — der sælges til Fordel for en Præmie til vore saa længe ventede Abonnenter, og forhaabentlig bliver udsolgt — indeholder en Vejledning i disse unyttestiftende Retskrivningsregler, som er al barnlig Journalistiks Undergang. Og mens man undres, saa skabagtig Reglerne hyppigst falder, og mens man — al pædagogisk Fordummelse til Trods