S_Punch_1891

287

Et anonymt Brev.

R und t omkring store D ynger

(E t R edaktionskontor.

a f uafsatte Oplag.

Slæ ngt henad G ulvet forskjelligt L eg e ­

tøj. R e o ler med Skolebøger.

Fra et Sidevæ relse L yd af

Barnestemm er). K n u d se n , Redaktør (aabner D øren og taler derind). Nu maa I være stille derinde (lukker Døren og gaar frem). Man kan da heller ikke høre Ørenlyd, naar »de Unge« læser paa deres Lektier. Det er meget vanske­ ligt at redigere et. Blad under de Omstændigheder. Lad mig nu se, nu maa jeg se at faa en god Ide. Det er nu ikke saa let (grunder). En Præmie-Hestmedfløjte- inoksagt for den Dreng, der paa en enkelt Dag kan skaffe de fleste Numre af Bladet afsat. Hm ja — det var maaske ikke saa ilde. Jeg kan jo tænke over det. Her ligger et Brev, maaske det kan give mig en Ide (tager et Brev fra Skrivebordet). Det skulde vel ikke være en ny Abonnent? Vrøvl — her kommer saamænd ingen ny Abonnenter. Det er snarere et Dementi af en af mine Nyheder (bryder det). Nej, det er meget bedre, det er et anonymt Brev (læser). »Hr. Redaktør!« Han kalder mig »Hr.«, det plejer de ellers ikke, de Tampe. »Jeg har med stor Fornøjelse læst« — — haha, Aner- kjendelsen kommer sent, men den kommer — — »at der er en Skuespiller, der har truet Dem med Prygl* — — naa Tak, det er jo klart, at det er en fordummet Reaktionær. Skjønskriftens og Orthografiens Beskaffen­ hed røber ogsaa øjeblikkelig dets Oprindelse fra en Tjenestepige eller Urtekræmmersvend. Men det er mig naturligvis saa uendelig ligegyldigt, hvad saadan en Bølle mener om mig. »Alligevel formindskes min Glæde betydelig« — naa dog! Maaske det alligevel er et pænt Menneske — — »naar jeg tænker paa Deres geniale Artikler«. Det er en Dame, det tør jeg dø paa. Da­ merne har aldrig kunnet modstaa mig. Det kommer af mit ridderlige og mandige Væsen (det banker paa D øren; forskrækket). Hvem Pokker kan det være? Det skulde da aldrig være ham, den anonyme Mand. Det er dog bedst at tage sine Forholdsregler (kryber under B ordet, en A viskone kommer ind, han stikker H ovedet frem). Hvad Pokker vil De? Hvor kan det falde Dem ind at komme herind paa Kontoret? Hva’ba’ ? Har Abon­ nenterne paa Vesterbro ikke faaet Bladet i Dag? Der er saamænd ingen Abonnenter paa Vesterbro. Og i alt Fald er de saamænd ikke gaaet tabt af Noget — — Hva’ba’ ? Ja, vil De nu bare se, De kan skrubbe af, vil De det? (A viskonen forsvinder, han kryber frem igjen.) Det er ogsaa forbistret, saa nervøs som jeg er. »Deres geniale Artikler!« Skulde jeg virkelig være genial? (spejler sig). Aa jo, jeg kan egentlig nok se ud til det. »Deres Blad repræsenterer Ungdommen« — Ja , det skulde jeg mene — — »den ukonfirmerede Ung­ dom« — — naa, nu synes jeg næsten, han bliver lidt for stærk i sin Ros igjen. »Deres Blad hører ikke til dem, man læser« — — disse anonyme Skrivere er dog

nogle Bøller. Saa han læser det ikke! — — »for sin Fornøjelses S k y ld « det er et Mandfolk, det tør jeg dø paa — — »men for at faa et varigere Udbytte deraf«. Saa er det alligevel en Dame. Hm — skulde der virkelig være Nogen, der har et varigere Udbytte deraf? Ja, jeg tør jo nok sige, at mine Anmeldelser af det kgl. Theater og — hm — Kisten ikke er skrevne uden en vis Kunstforstand. Man skal bare skjælde de Gjøglere Huden fuld, det gjør saadan et rart overlegent Indtryk. »Hvilket dette Udbytte er, kan jeg bedst for­ klare Dem ved en personlig Sammenkomst«. Den søde, lille henrivende Skabning, saa hun vil have en per­ sonlig Sammenkomst med mig. Der er vist ingen af de andre Medarbejdere, som en ung sød Dame vil have en personlig Sammenkomst med (gaar hen til Skrivebordet). Her ligger rigtignok nogle Breve, der ser slemt anonyme ud, men de er aabenbart fra Herrer allesammen. Mad­ sen — naa ja, det er naturligvis en Takadresse for Bel- Ami fra aandsfri franske Forfattere. — — E w a ld ! — det ligner en Damehaand, altsaa er der igjen en, der gjør Grin med ham, det Skind. Skulde jeg virkelig være det mest forføreriske Mandfolk her paa Kontoret? (læser). »Jeg kommer ned paa Kontoret« — Halløj, saa maa vi skam have pyntet lidt op (vender sam tlige Bille­ der ind mod Væggen) — — »med en Rosenknop« hvor romantisk. Akkurat ligesom i »Et Eventyr i Rosenborg Have«. Ja, det kan skam godt være, at vi egentlig burde slaa os paa Romantiken her paa Kontoret. — — »Med en Rosenknop, som Du skal komme til at lugte til, Din — — • Hvadbehager, hvad er det for et Ord; han vover at bruge om mig? Naa, saa han bilder sig ind, at jeg vil lugte til hans Rosenknop? Han kan tro nej, kan han. Der falder mig en Ting ind. Dette Brev er vist egentlig til Rode. Vi har ham jo ikke til Andet (raaber ud). Halløj, Rode! Du maa komme ind og passe Restaurationen. Jeg skal ud og anmelde en Premiere paa A lleenberg. Din danske Stil? Ja, det faar vente. Redaktionsforretninger maa gaa fremfor alt. Her er netop kommet et Brev til Redaktionen, som Du maa tage Dig af (det banker paa D øren). Der kommer Nogen. Det er maaske den Herre, der har skrevet Bre­ vet. Lad mig nu se, Du er rigtig venlig imod ham. Farvel! (gaar ud af en anden D ør).

i!l* r Hermed følger et illustreret Annonce-Till»g.