S_Punch_1891

259

de sraaa sorte, kan være rimeligt nok, eftersom det forsvinder ligesaa hurtig, som det kommer. Spektret eller Læren om alle mulige og umulige Farvetinter siges al være opfundet af Dr So. S ch an - dorph . Saturn

de Grad er i Tiltagende. — Mars kan ogsaa optræde som Wagnerianer. Den udmærker sig da ved en min­ dre hæderlig »Vandel« og schjøtter aldeles ikke om at blive kaldt umusikalsk. Dens Lighed med Jorden er i saa Tilfælde slaaende, eftersom dens smaa Kanaler alle udmunder i Dagmartheatret.

[ er en taaget Størrelse, der i Sammen- iligning med Solen er af »moderat« Omfang. Den viser sig som Morgen- stjærne og kaldes da »Gnavet«. Efier (Sigende skal den være secher paa, at J den selv en Gang vil kunne ende som

Merkur holder mest af at vende Ryggen til Folk for at man ikke skal kigge den i »Papirerne« og skade den i Profitten. Den ynder at bade sig i Solen Bent­ heims Straaler; en af de smaa sorte skal endogsaa være falden ned paa den,

Sol; men foreløbig er den kun omgiven af Ringe for derved at godtgjøre sin Tilbøjelighed til at indgaa en Ring-Forlovelse med mere provisoriske Planetsystemer. Den er dog ikke til at lide paa, og det er tvivlsomt, om den overhovedet vil kunne fortætte sig til et selvstæn­ digt Hele. Naar en Meteorsten fra andre politiske Planetsystemer tilfældigvis plumper ned i den, anstilles der derfor vilde Fester i Gnavet, de saakaldte »Satur- nalier«. Derimod foretrækker den at indhylle sig i Taager, naar dens Ring-Forlovede vil holde Guldbryllups­ fester. Jupiter

hvor han opbevares, indsvøbt i en vBørstidende«. Merkur har en Frihavn. I dens Nærhed findes et lysende Punkt, der efter Sigende skal være en Lands* thingsmand, som i den Anledning har trukket sig ud af det Hele. Venus

er en temmelig tvetydig Størrelse, der nærmest ligner en Slamkiste. Den er af i blasfemitisk Oprindelse og beboes af min-: dre propre Menneskedyr, af hvilke det

har i sine Velmagtsdage selv været en Sol, der lyste over en Blegdam. Den siges nu at ytre Trang til at danne »ny Jord«, nærmest efter »evropæisk« Mønster, og maa derfor finde sig i at sejle i Solen Bentheims Kølvand. Man

mest omtalte kaldes »Smukke Ven«, men kun forekom­ mer marineret. Det er derfor intet Under, at Venus har Rorn, hvis Tilværelse dog benægtes af sagkyndige Sproglærere. Venus sætter stor Pris paa Besøg og leverer i den Anledning selv en Ormonde-Bicycle samt betaler Rejsestipendiet. Det lidet tiltalende Opholdssted vides dog endnu ikke at have fristet Nogen til at efter­ komme Opfordringen. Jorden er omgiven af Noget, der hedder en Atmosfære, og hvis Opgave synes at bestaa i at slaa ned i Hovedet paa Folk, der ikke i Forvejen er druknede i et Regnskyl. Det kan derfor umulig antages, at denne Klode er beboet. At den forøvrigt er en ældre Herre; kan ses af, at den allerede har en Maane. Meteorer

har tidligere antaget, at den havde en fast Skorpe, men efter de nyeste Forskninger viser den sig at være fyldt med Vind; dog indeholder den tillige nogle Gasarter, som udmærker sig ved at klikke, naar de skal explodere. Den er fladtrykt ved Polerne, hvilket ikke skal have vieret uden Indflydelse paa dens Hukommelse. Mars

l er Planetsystemets poetiske Klode. Naar |den har sin Vin, sin Kaarde og sin rElskerinde, flærer den sin Hat som den \ vil. og er drabelig. Den ynder da at gaa paa literære Variétéer. Den er meget rød, undtagen en Gang imellem,

falder jøøvnlig ned i Bladene i Agurketiden. Ved nærmere Eftersyn viser de sig dog som oftest kun at være Ænder

naar den er hvid; men, naar den er rød, færdes den hovedsagelig i »de smaa Kanaler«, der i en foruroligen­

Sløjt blev dog dens Resultat For hver »Rod« og »Moderat« Og ved Valget under Et Fik de deres Andelsfedt. Sagtens er vel Kompagni­ skabet til en Tid forbi, Dog fornyes det, naar igjen De skal vælge »Tillidsmænd«. Hvad Moral end Venstre har, Een Moral sig drage la'er Af det sidste Nederlag, Som har ramt den »fælles« Sag: Bojsens Flok har knap med Ret Sagt om Berg, at han komplet Gjør mistænkelig dens Færd; Det besorged’ selv den her.

Gik forgangen Lordag hen Alle dens »Forhandlingsmænd« Og med Socialisterne »Sammensmeltning* fejrede. Efter gatrunel Venstreskik Hver loyal Forhandler gik Ved Kommunevalget hist Sammen med hver Kommunist. De med Djævels Vold og Magt Fik fornyet den gamle Pagt, Som dog Undergang de svor Efter » Gnavets • rene Ord. Mulig var det Bajer, som Skar dem her en Voldgiftsdom, Og som «ærlig Mægler* han Alliancen fik i Stand.

^Ayheori og Praxis.

den gode Horsens By, Som har vundet Navn og Ry Ved de fede Andelssvin Og Jens Buskses Postelin,