S_Punch_1891

258

H ø r u p p e r n e med Grund maa sande I denne Sommers Regn og Slud, At Politiken med den aabne Pande Er ikke regnet rigtig ud. Endskønt J e n s B u s k sin vaade Trøje I Slagelse for T a u b e r vovet fik, Er Tiderne dog lige sløje For Rumleri. og Visnepolitik; Thi fra sin Redaktørplads der i Egnen Blev nylig stakkels G lud hældt ud, Hvorved i Tilgift han til Regnen Har foreløbig koldt Vand kun og Lud. Hvad Under derfor, at selv Himlen fælder En Taarestrøm, skjønt ikke salt, Ned over Venstrepressens Brændenælder, Hvis Falkedomme kun til Vandsbæk gjaldt?

i I ■

Lidt Mine ærede Tilhørere: Som bekjendl, er der tre Ting, som Menneske­ heden uafladelig gaar 0| brygger paa, nemlig: Kunst, Videnskab og Livs­ nydelse. Der gives ingen Kunst uden en, det er fransk Skulptur, og en halv Baier er dens Profet. Den samlede Kunst kaldes et Glyptothek ; gaar man derimod fra Samlingen ved altfor overdreven Livsnydelse af halve Baj­

I r a Lodbrogs Tid de Danske husvant plasker Til Søs, har Skjalden sagt en Gang. For Tiden de des værre husvant trasker Til Lands i Vandet rundt i Dannevang. Som i en Syndflod maa man vade, Saa snart man bare ta’er sit gode Tøj; Endogsaa skraas for Regnegade Slaar Lynet ned og gjør et stort Halløj. Og, hvad der for en Hoben Landmænd Er ikke nogen særlig Trøst, Det Faktum er, at Venstres Vandmænd Just heller ikke har en heldig Høst. Selv „ Politiken “ , som et tørt Herbarium For rodløs Plantevæxt har været her, Til et komplet Ferskvandsakvarium Er omskabt i det vaade Vejr. Med Graad er O v e R o d e s Blad bedugget, Mens K o r s g a a r d er lidt mere glad i Aar, Thi han har dog lidt Brød til Vandet hugget, Mens „ København “ det bare Vand kun faar. Dog mod de stakkels Socialister Vandskæbnen næsten er for slem: Naar til en Udflugt de sig drister Fra Rømersgadens hyggelige Hjem, Vist knap til deres gladeste Erindringer Roskildeturen regnes kan. Som i »en Baderejse med Forhindringer« Forsyningen var rigelig med Vand; Og mellem alskens vaade Varer Til Bogs har W iin b l a d s Stedfortræder ført, At Skrædder HoLM’ses tapre Skarer Paa Vejen hjem blev noget overkjørt.

ere, ser man Sole og Stjærner og staar da midt i den astronomiske Videnskab. Denne Videnskab, der for Ti­ den ganske har fortrængt F e r d in a n d s forhenværende fixe, om end noget løse »Stjærner«, danner Det bemærkes, at der vil blivetaget Hensyn til de nyeste »nationale« Fænomener, for saa vidt de egner sig til at iagttages gjennem et Punche- glas. Solen mit Foredrag. blive et brændende Spørgsmaal, har den omgivet sig med en Martyr-Conma, hvis Glorie dannes af røde Strimer. Protokoller i dens Nærhed, opbrændes som ogsaa romantiske Forfattere og andre Hyklere totalt forsvinder i dens Dyb. Solen har fæle Pletter, der for det meste er smaa sorte. Midt i Pletterne sidder Kærnen (Mythologiens St. G eorg), saaledes kaldet, fordi den anser sig selv for en Kærne-Karl. Den er omgiven af Fakler, uden at det dog endnu er lykkedes at faa et Fakkeltog sat paa Benene. Om de smaa sortes Indflydelse paa Omgivel­ serne er de Lærde endnu uenige; dog har det vist sig, at, naar de er i Tiltagende, stiger Vandet i den norske Bohéme-Literatur, ligesom ogsaa Kærnen har en skræm­ mende Indvirkning paa den offentlige Understøttelses- Kasse. At det saakaldte »Nordlys over Landet« skyldes Anbringer man de ganske, lige- er Ihændehaver a f den højeste Oplys­ ning. I Modsætning til ObskurantismenS Niflhejm, kaldes den ogsaa B en th eim . Da den aldrig har kunnet opnaa at

Emnetfor