S_Punch_1891

251

De hvad, saa fine og fornemme Grovheder er io lige frem en Pryd for Bladet. S k jæ ld e ru p (beskeden). Ja, jeg tør nok sige, at de er vellykkede. Men jeg har maaske ikke fortalt Dem, at jeg er en fremragende Mand? — Naa, og saa er der denne H am m erich . B en th e im . Ja vel, Maribo første, manglede 127 Stemmer. S k jæ ld e ru p . Nej, ikke den Hammerich; — ham med »den nationalliberale, professorale Familiehjærne.« Og som han gjør Halløj med Fremtidsmusiken. — Vil De tænke Dem, de siger, at je g er umusikalsk! — Saaledes omtaler de den Mand, der har skabt hele Wagners Berømmelse! B e n th e im . Forfærdeligt. S k jæ ld e r u p . En Mand, der har studeret Fugle­ sang i Parringstiden og lært Musikens Theori af Heste og Elefanter! B en th eim . Himmelraabende! S k jæ ld e r u p . Havde jeg ikke min Berømmelse og min Ven R iis - K n u d s e n , vilde jeg jo være en Umulighed! B en th eim . Selvfølgelig. Maa jeg se Deres Ar­ tikler? S k jæ ld e ru p . Til Tjeneste. De er storartede. En Kundskabsfylde, De aldrig har set Mage til. B e n th e im (kigger i Manuskriptetj. Jeg ser det. »Da Fantasien efter almindelig Sprogbrug ikke kan være Andet end Anskuelsesbilleder, saa maa man herefter vente, at Musiken til sit Omraade faar tildelt den ydre Natur, eller Begivenheder eller begge.« — Saaledes kan kun den højeste Oplysning tale! S k jæ ld e ru p . Fra nu af er det ude med Hanslick og alle Hanslickere. B en th e im . Aldeles ude! — »dansk Plathed mod den truende Germanisme«, — »inderlig dansk Armod«. — Fortræffeligt. De fortjente at komme til »Berliner Tageblatt«! S k jæ ld e ru p . Ak, Hr. Bentheim, — der er jo Kancelliraader allevegne. Hvem paaskjønner en Mand af m in Betydning? — Jeg har for Resten ogsaa sagt et Par anerkjendende Ord om vor store G eorg. B e n th e im (ser i Manuskriptet). Ja, rigtig: »Det er alene ved en smidig føljetonistisk Pen, der med Lethed producerer en ilydende Stil, krydret med rail­ lerende Vits at han har naaet en betydelig Avtoritets Rang, som han benytter til at udøve en foragtelig Terrorisme.« S k jæ ld e ru p . Nej, — det er ikke Georg; det er Hanslick. B en th eim . Naa, saa er det her: »— i det Ver- densblad, som . . . . Ed. H.« -- det skal naturligvis væ re E e d v a rd og H ørup — »behersker, bliver hoved­ sagelig saadanne Bøger omtalte, . . . . hvis Forfatter ved en Panegyrik over . . . . Referenten Ed. forud har skaffet sig en kritisk Assurance-Police, medens selv de betydeligste . . . . literære Frembringelser bliver upaa- agtede, naar de ikke frembyder personlige Berørings­ punkter«. Nej, det er jo ikke Georg. — Bi lidt, her er han: »Hans polemiske Methode . . . . kan kun beteg­ nes med det illiterære Udtryk at gjøre Grin med Alt « S k jæ ld e ru p . Nej, det er o g sa a Hanslick. Men det er rigtignok uhyggeligt, saa det passer. B en th e im . Blæse med det! — I Agurketiden tager man det ikke saa nøje. S k jæ ld e ru p . Sagde jeg ikke nok, at De vilde blive henrykt? — Go’ Morgen, Hr. Bentheim. B e n th e im (smilende). Go’ Morgen, Agurk.

Vore Hjulmænd.

l^n vældig Strid har, som De veed, Blandt vore Sport.smænd raset, Imedens de paa Hjul og Ben Har rundt i .Landet aset. I Tivoli forleden lod Med Bulder Krigserklæringen, Da Wa t t som Spurv i Thranedans Gik Cyklerne i Næringen. A t Klæ’er gjør Folk, er en af den Slags Sandheder, man svær’ paa; Men der er ogsaa Ambition Blandt Folk med ingen K læ ’er paa: Thi fine Selskabs-Lægge ser

I

Man kun paa Amatører, Imens Professionaler kun Paa sjofelt Bentøj kjører. De fine Ben i sluttet Trop Mod Tivoli marscherede, Thi alle Forhold heldigvis Er ikke nivellerede!

En Amatør til lavest Trin Paa Samfundsstigen daler, Naar han gaar hen og maaler Ben Med raa Professionaler. Men Politikens trende B ’er — Læs ikke »Beter«, Læser — Berg, Bentheim, Bojsen, — hvad si’er de, Naar Krigstrompeten blæser? Som vilde Væddeløbere De rundt i Landet kjører, — Men hvem er nu Professional, Og hvem er Amatører? Politikus af Profession Er de jo alle Trende, Os andre til Fornøjelse, Dem selv til stOr Elende; Men just fordi saa evigglad De rundt i Vrøvlet kjører, Er det jo li’esaa klart, at de Maa være Amatører. )g Vælgerne langs Snoren staar, Æens de om Prisen nappes; )er skjændes lidt og raabes lidt; ler grines og der klappes. den nu har Watt jo vist, hvordan dan Sportsmænds Sjæle kvæger: •iaar de har løbet Linen ud, dan gi’er — et lille Bæger.

|t/w