S_Punch_1891

218

Naar Flertalsparadisets fule Slange For Sejrens P'rugt ham skændig havde snydt, Og, naar han troede sig ved Magtens Tinde, Saa det »loyale Sammenhold« forsvinde. Imellem Vælgerne han sled og ased’ Blot for at iaa det Flertal sammenlagt, Som han betitled’ »den b e v i d s t e Mag t «, Da Parlamentarismens Ungdom rased’, Og det Program, som nu er yderst laset, Udfolded’ sig i al sin Glans og Pragt; Men, av! saa snart et Flertal han fik dannet, Paa lumpne Mindretal hans Planer stranded’. Optegnet er der mange triste Datoer, Paa hvilke C h r esten B e r g , født P ov elsen Som Høvding over alle Venstremænd Paa Højden stod som næsten Triumfator, Men rumled’ saa fra Toppen ned igjen Og maatte nok en Gang som Agitator Begynde i den Kløft, hvor ned han trillede,

Sisyphos.

Rund t om i Landet farter Enhedsmærket Og slider som en ordinær Besat Blot for at faa sin lille Venstreklat Med Socialistrekrutter lidt forstærket*, Med aaben Pande samt med Dannevirket I Brystet sparer ikke han paa Pjat, Men gaar med frisk Mod glædelig i Tøjet, Imens han med et Flertal bliver føjet. Men — under Solen er der intet Nyt; Thi man har forhen set ham mange Gange A t lægge ud paa Ny og niks forknyt Igjen en Bonde hist og her at fange,

A t skabe Flertal i sit eget Billede. For Øjeblikket kun en lille Flok

Han har sig kapret rundt i Landets Egne, Men, naar igjen han sit Parti tør regne Fo r Flertal, — og det naaer han sikkert nok,

Da der er Idioter alle Vegne, — Oprinder der paany et Ragnarok

For C hrestens Fylking, hvor Taktikens Ledelse Var immervæk baseret paa — Adspredelse.

Springevand, men jeg strax forstod, at det var den fameuse »Vand-Pantomime«, som er Venthousiasme des Dano is. De Danske er en charmante Folk, undtagen mod hverander. Hver Citoyen bærer en stor Plakate paa sin Ryg, hvorpaa staar skrivet: »Højre« eller »Venster«. Alle Plakate med »Venster« skrige: »Æh-bæh« til alle Plakate med »Højre«; og alle Plakate med »Højre« bare bukke og sige Takke, fordi man er saa tolérant i le beau Danemark. Om Sommers man lægge alle Plakate af for Varme, og saa alle Menske er god Venner og skrig alle »Hurrah« for den franske escadre. Om Vinter man kun skrig »Hurrah« for tyske acteurs. Der er ikke mange Folke paa Gaderne, og dog er Gaderne ikke sikker. Smaa sorte Journaliste løbe om­ kring mellem alle Bener og pifte i sine Finger, saa man faar sin Tøj og sin Rygte gansk abimé. En lille bitt’ marin komme igaar hen til mig og sige : — »Ohé! — B el-am i\< — »Pardon!* sige jeg. »Jeg ikke forstaa Danske.« — »TohunderKrone!« sige saa han. »Skræk’lig! — M aupassantl « — »Maupassant skræklig?« svare jeg. »Meget mulig. Jeg er gifte Manne!« Væk var Matrose! Her ogsaa findes en nation, der kalde sig » les Européens «. De alle have en krumme Profile; have de den ikke i sin Næse, saa de have den i sin Interieur. Og de Alle gjøre uhyrlig Grine med de fordummet Danske; derfor man sige, at de er saa morsom. Ah, Fichtre / de kan takke sin Gud, le grand Logos, at de

Monsieur le Vicomte!

J eg skrive til Dem fra Danemark, hvor nu vor escadre

ligger en rade.

Og jeg skrive

J

paa Dansk, for at De skal ikke

£

S^ e' ^ ^ar ^r8m' Copenhague er en meget smukke capitale, hvor man spise enorme mange Mad. Desto mer man spise, desto

(

glader bliv de Danske og skrige »Hurrah«, for at la digestion skal bliv lettere. Efter hver diner — paa Danske: »Affodring« — alle Folke gaa omkring, trykke sig bedrøvet i sine Hænder og ønske hverandre en lykkelig Mavepin’. Den første Vue de Copenhague er »le Toldbod«. Smuk Etablissement, hvor de danske artilleurs — eller »les Selvbeskattés.« salutere med Kanone paa alle frem­ med Skibe. Man derfor ogsaa kalde den »Toldbod- Bum !« Derfra man komme til Kronprinsens Nytorv, — naar Kongen er ikke rejste borte, den hedde »Kon­ gens Nytorv«, hvor de Danske gjemmer sine Pakker. Man sige, at Pakkerne indehold Magistratens Projecte til Byens Forskjønnels’, men at de bliv aldrig pakketud. Jeg har i mange Dage titte efter den ny Springe- vand, som skal bliv la gloire de Copenhague, men har den ikke kunnet opfinde. Tilsidst man visede mig en Springevand paa Gammel-Torv; — det var en triste