S_Punch_1891

15

fiiffet famnien meb bet rot«iufu(be15 eutiebtgebc SnfolbigfjctiS* 2Jlarfe (£. s3 e rrg ^er Bar roadt ben fiBrfte 3D?unter^eb og ©(Sbe og er Bienen rofet i bet frtfinbtge „berliner- jEagebiatt" fom meget fiettere16) enb beit titffe ioogtøning. ®et er ba ogfaa inbiogtetibe, at bette ^iorflag er Berer ^orfXag i, og mere forflagent enb, B&ab rot Bibtii Bar fet fjer paa sfjlatfen. ®et gitter faalebeS aibre £tigtiju§fanger, fom paa ©rrnib af llber og ©ebrafitgljeb tffe tanger er i ©taitb tit at rogte bereS tatb titbortigt, 3fet tit tpeitfion af ©tatsfasfen, og beroeb ubroirfer, at benne ftiaSfe ’T)Zebborgere it!e nobeS at flaffe fig priroat ©efdjaft, naar bet 9?aabe ere enttebigebe, og faatebes paa bere« gamle 2)age meb ©rametfe og ©efiimrtng fe ?jiremtiben i 2Jiobe. ©»Bber, ber Bar »aret i Sugtfjnfet, rotl herfor forflaa ©etiib* ntngen af f$orfiaget, og efter gortiibenbe rotl ber ogfaa ¿jer btioe Botbt et 2J?obeaf benne ©amfunbøilaSfe, fom burfgaaenbe er frtfmbet, for at roebtage en 9tefotution tit gorbet for bet. 3ffe beflo ringere er ber bog ringe Ubftgt tit, at bet gaar igjennem, ba bet battfie £ojire meb fireren g rebe 33ojfen i ©pitfen Bar fiffet ftg meget unroiQigt ooerfor bet. B a r k is is willing.

den ganske Verden, saa vide som Musikken paaskjønnes og dyrkes, saa er der selvfølgelig ikke den fjerneste Tale om Andre. Ene og knusende staar V icto r Bendix der, som en kæmpende Fantasmagori, som et frygteligt Bjerg, der i Morgenens Taage fortoner sig paa eventyrlig Maade og antager de vældigste, kolossaleste Dimensioner, Musikforeningens Existens er sikret. V ic to r B end ix er parat!

'et stolt kan noteres, naar Fremtidens Stab A f Lærde skal skrive Historie, At Frihed og Lighed og Broderskab Var dette Aarhundredes Glorie! Vil Nogen endnu ikke tro derpaa, Kan let sine Tvivl man faa fjærnet, Naar man vil i stille Gemytlighed gaa Til offentlig Møde i »Værnet«. Der skal De se Frihed af første Slags! Man uden Skrabud eller Finter Begynder i fuldeste Frihed med strax At smadre Tribunen i Splinter. Ja, Arbejdets blege, forkuede Mænd Man Velfærd og Lykke bebuder, Naar kjækt man i Frihed og Alvor gaar hen — Og knaser et Par Snese Ruder! Og Ligheden, — den er af samme Konfekt, Alt andet var syndigt at sige: Mod Samfundets hyklerske Storborgerslægt Er alle Slags Næver jo lige! At hvert sølle Ansigt i Højres Parti Bli’er maset til Grød, vil forandre Til Jubel hvert Suk over Ulighed, — thi Saa ligner de Alle hverandre.

Kongen i Apollos Rige er død, N ie ls W. Gade er ikke mere! Sørger, Muser, over hans Bortgang! Han var den sidste Storhed, Danmark havde tilbage, efterat den næstsidste, Johann e L o u ise H e ib e r g , havde betalt Tiden sin Tribut knap et Døgn forinden Vi er nu kun lutter Smaamennesker tilbage, bogstave­ lig ikke een eneste, der hæver sig ud over Mængden; vi Andre, mimerus, maa nu se at komme saa taalelig ud af det med vor Lidenhed som muligt. — Dog, hvad siger jeg, er der ikke een eneste Storhed iblandt os, virkelig ikke een? Raser jeg? Hvor kunde jeg dog glemme ham, der ikke alene er en Storhed iblandt os, men som jo er selv­ skreven til endog at tage Arven op netop efter Gade? Ham, af hvis Berømmelse Evropa gjenlyder, hvis Navn er kjendt fra Norges Isbræer til Siciliens Vulkaner, fra Irlands grønne 0 til Ruslands uoverskuelige Stepper, kort sagt — V icto r B en d ix ! Han er Manden! Lad os dyppe en Gran i Heklas Krater og skrive hans berømmelige Navn paa den dunkle Nathimmel med flammende Skrift, og lad os nedenunder, med mindre Bogstaver, som som det søm­ mer sig for det ringere Fecit, der nøjes med den beskednere Fortjeneste at have skabt ham, skrive de smaa impertinente Bogstaver R*. O, at vi ikke have set det af os selv, men skulde lide den Forsmædelse at blive gjorte opmærksomme paa det af en R*.! Thi vel er denne en stor Mand, sagkyndig, musikalsk Kritiker og upartisk, streng retfærdig Hund, han snakker saa- mænd ikke for sine Jøder, men dog, burde vi Alle et Øjeblik, blot et eneste Øieblik, siger jeg, have glemt V ictor Ben­ dix?! Er han ikke Busenfreund med alle musikalske Kapa- citeter i Evropa, har han ikke ligget i Armene paa Berlioz og drukket Dus med Gounod, og har han ikke diet Beethovens, Schuberts og Mendelssohns Bryster? — At man nogensinde har kunnet frygte for, at Musikforeningen skulde gaa ind af Mangel paa en Dirigent — ock! Vi har jo V ic to r B e n d ix ! Han behøver kun at vise sig paa Dirigentstolen, for at hele det samlede Orchester skal blive skruptosset af Glæde over, at man nu endelig har faaet den rette Mand paa den rette Plads. For man kan nu sige om Gade, hvad man vil, — vel var han en dygtig Mand, en genial Mand og en energisk Dirigent — Gud bevares! — og han havde jo ogsaa digtet enkelte Toneværker, der ikke skal have været uden Fortjeneste. Vist saa, men lad os ligesaagodt tilstaa det rent ud, i Sammenligning med V ic to r B end ix maa han dog blegne. Hvor V ic to r B en d ix møder frem med sin enestaaende Routine, sin overvældende Prestige, ikke at tale om de mangfoldige, kostelige Toneværker, han har skjænket sit Fædreland, ja

Og Broderskabs- Tanken, hin store Ide, Har praktisk man ført ud i Livet; Hvad er vel saa skjønt, som to Brødre at se? Men — Brødre maa slaas, det er givet: Paa Christianshavn har saa frejdig og glad Man lindret sin Broderskabs-Higen, Da W en d rich fik trykket sin Stormhue flad Og F rederik maatte paa Stigen! Bør ej paa et Samfund Enhver sætte Pris, Hvor Bøllernes Frihed beskyttes, Hvor Storborgerslænget ved W iiu b la d s Avis Til Nød kan som Bude benyttes, Hvor Mandemod øves ved Piben og Hyl, Hvor Næser og Kindben slaas flade, Og alle Ministrene stiller til Prygl Hver Lørdag i Rømersgade? Hvis stadig De tvivler, — ja, saa er det trist; Des mere maa Stemningen løftes: At den banker bedst, som kan banke tilsidst, Er Maaden, hvorpaa der skal drøftes. Hæng i, Kristianshavnere 1 Rejs Jer og værg Jer Sag, om der end maa lidt Tryk til. Tag for Jer af Retterne! — Bojsen ogB erg Og B en th eim vil gjærne gi’e Ryg til!

H erm ed følger et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .